Politikerne må sætte nationale mål for alkohol

Vi kan lave kampagner og oplyse, herfra og til den sidste dråbe vodka er presset ud af rugen, men hvis ikke vi får beslutningstagerne i kommunerne og på Christiansborg med i arbejdet for en sundere alkoholkultur, kan vi lige så godt lade være, skriver dagens to kronikører

Anette Søgaard Nielsen er formand for Alkohol & Samfund. Klik for billede af Torben Jørgensen.
Anette Søgaard Nielsen er formand for Alkohol & Samfund. Klik for billede af Torben Jørgensen. Foto: Arkivfoto.

VI KAN LIGE SÅ GODT sige det helt fra starten: Den her kronik handler om alkohol. Om alkohol og danskernes alt for høje indtag af øl, vin og spiritus. Vi er ikke den nye afholdsbevægelse og er ikke ude på at nægte dig, din kone, mand, døtre og sønner at drikke alkohol. Vi nyder selv et glas vin til en god middag eller en kold øl på en varm sommerdag. Men vi vil meget gerne have gang i en dialog om, hvorvidt vi kan drikke bare lidt mindre.

Ja faktisk finder vi det afgørende for den danske folkesundhed, at vi ikke kun tager dialogen, men også får politikerne motiveret til at tage det ansvar, som ligger hos dem i forhold til at få sat nogle rammer for alkoholens mange veje i samfundet.

Den 29. september i år fik den forholdsvis nye organisation Alkohol & Samfund Folkesundhedsprisen 2014. Det gjorde den, fordi, som det blandt andet lyder i begrundelsen fra Dansk Selskab for Folkesundhed: ”Alkohol & Samfund har fokus på de strukturelle faktorer, der har betydning for danskernes høje alkoholforbrug.”

Det er netop det strukturelle lag, vi skal udfordre og forholde os til, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at sænke danskernes alkoholforbrug. Vi kan lave kampagner og oplyse, herfra og til den sidste dråbe vodka er presset ud af rugen, men hvis ikke vi får beslutningstagerne i kommunerne og på Christiansborg med i arbejdet for en sundere alkoholkultur, kan vi lige så godt lade være.Vi mangler politisk deltagelse i en platform, hvor vi snakker om den måde, vi bruger alkohol på, uden at blive formynderiske og uden at være lyseslukkere. Hvor vi taler om, hvordan vi kan drikke alkohol på en god måde, og hvordan vi kommer af med alle de skader, som opstår, fordi alkohol er kommet til at fylde alt for meget i vores fælles liv i dag. Vi har et fantastisk privilegeret samfund, men ét af de steder, hvor vi bare lukker øjnene, og hvor vi gør os selv skade, det er på alkoholområdet. Det bliver næsten altid til en dialog mellem én selv og en anden, og det bliver sjældent hævet op til en dialog på et samfundsniveau, hvor det i højere grad hører hjemme.

DERFOR VIL VI HERMED GERNE invitere samtlige sundhedspolitiske ordførere, ministeren og de kommunale sundhedspolitikere med ind i den diskussion, som vi sammen med en række andre foreninger, organisationer og et par kommuner kalder for Alkoholpolitisk Appel.

Appellen går kort sagt ud på at få dæmpet de negative sider af danskernes alkoholkultur, få skåret toppen af overforbruget og hjulpet flere ud af misbrug.

Der er brug for en flerårig og forpligtende handleplan, der retter op på en af samfundets store undladelsessynder. Handleplanen skal bygge på holdbare løsninger, der har bred forståelse og opbakning i samfundet. Organisationerne bag denne appel er klar til at hjælpe med at sprede kendskabet til handleplanen bredt ud samt opnå støtte i foreningernes respektive interessentgrupper.

Danske unge har europarekord i drikkeri. Hver ny årgang indvies i drikkekulturen, som om den var en naturgiven størrelse, der aldrig kan ændres. Det massive drikkepres i sociale sammenhænge er en del af forklaringen på, at over en halv million danskere har et sundhedsskadeligt forbrug, mens cirka 140.000 er afhængige.

Følgerne af overforbruget er ulykkelige og rammer rigtig mange af os. Overforbrug af alkohol er ansvarlig eller medansvarlig for mere end 60 forskellige sygdomme og mindst 3000 dødsfald hvert år. Hertil kommer kriminaliteten, trafikulykkerne, volden, skilsmisserne og mange andre forhold, der koster samfundet dyrt og ofrene endnu mere.

De tungeste byrder bæres ofte af de svageste skuldre: Mere end 120.000 af dagens børn lever sammen med en alkoholmisbruger. Endnu flere voksne har oplevet en barndom med utryghed og svigt på grund af forældrenes alkoholproblemer. Når et barn må fjernes fra sin familie, er alkoholmisbrug med i billedet næsten hver anden gang. Kun få familier i Danmark har ikke haft følger af alkoholmisbrug tæt inde på livet. Men i nogle befolkningsgrupper er det mere ødelæggende end i andre. Man klarer sig typisk bedre igennem et misbrugsproblem med en god uddannelse, gode netværk og en stærk position i samfun-det. Derfor er misbrug en vigtig kilde til social ulighed i sundhed - oven i købet af den slags, der kan nedarves i generationer.

Det kan vi gøre meget ved, også uden at samfundet rykker længere ind på individets enemærker.

Samfundet har veldokumenterede metoder til så vel forebyggelse som behandling, men de bruges alt for lidt i Danmark. De kan efter alt at dømme betale sig samfundsøkonomisk. Forebyggelse drejer sig typisk om at ændre lovgivning og styrke motivation og koster ikke meget. Derfor foreslår vi, at Folketinget i løbet af det kommende år vedtager en handleplan med konkrete mål. Målene for de næste 10 år kunne være at reducere det samlede alkoholforbrug markant, at udsætte det tidspunkt, hvor unge drikker alkohol for første gang, og at mindske andelen af unge med et skadeligt forbrug. Vi foreslår samtidig, at regering og folketing tager sagen op for eksempel hvert andet år for at sikre fokus og fremskridt.

Målene skal nås med realistiske midler, som de fleste kan se fornuften i. Vi har 10 forslag, der rammer den brede middelvej. Der lægges dels op til klarificeringer, dels op til at lovgiverne deler ansvaret på en så præcis og forpligtende måde, at det danske samfund får mulighed for at løfte i flok. Forslagene skal ses som et samlet hele. Det vil ikke være nok at forholde sig til og gennemføre et punkt eller to og så tro, der vil ske ændringer i alkoholkulturen. Forslagene er helt kort beskrevet som følger:

1) KOMMUNALBESTYRELSEN skal vedtage en restaurationsplan, der fastlægger, hvor der kan serveres alkohol og på hvilke præmisser, og den skal føre tilsyn med, at kravene opfyldes.

2) Alle ungdomsuddannelser skal have en alkoholpolitik. Ledelsen på skolerne skal holde opsyn med, at politikken følges, gøre årlig status og offentliggøre både politik og status på skolens hjemmeside.

3) Aldersgrænser for salg af alkohol skal overholdes.

4) Sportsforeninger, fritids- og uddannelsesinstitutioner skal formulere en alkoholpolitik, hvis de vil holde fester med alkohol for unge uden særlig tilladelse.

5) Promillegrænsen sænkes til 0,2 procent de første tre år efter erhvervelse af kørekort til bil og motorcykel. Derudover vedtages en langsigtet plan for generel sænkning af promillegrænsen.

6) Der indføres en minimumspris på alkohol, hvilket er sket i Canada med gode resultater for alkoholindtagelsen.

7) Ingen alkohol i markedsføringen til unge.

8) Læger på sygehuse og i almen praksis, personalet i hjemmeplejen, sundhedsplejen og sundhedscentre skal gives de nødvendige værktøjer til at opdage alkoholproblemer tidligt, og de skal trænes i at hjælpe borgere videre til behandling.

9) Borgerne skal have ret til alkoholbehandling, der matcher deres situation med hensyn til misbrug, helbred og sociale forhold.

10) Danmark bør spille en langt mere aktiv rolle i EU for at mindske grænsehandel med alkohol, øge minimumsafgifterne og fjerne andre barrierer for en effektiv alkoholpolitik, som skyldes EU's indre marked.

Med de 10 forslag åbner vi for ballet, vi hæver glasset for at byde velkommen til de politikere, der vil være med, og som kan se nødvendigheden af, at vi langsomt, men sikkert får ændret grundindstillingen til alkohol i Danmark. Det er ikke kun for den enkeltes skyld, det er for folkesundhedens skyld.

Foto: Arkivfoto