22 undervisere: Kristendomsfag er blevet sneget ud af læreruddannelse

Sidste års forlig sikrede Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab (KLM) som fag på læreruddannelsen: Almendannelsen skulle styrkes. Men gennem den manipulerende tilblivelsesproces er KLM blevet stærkt reduceret på alle områder, både i indhold, i placering og i størrelse. Det ligner et forligsbrud

ARKIVFOTO af Michael V. Knudsen
ARKIVFOTO af Michael V. Knudsen. Foto: Brian Berg.

DET ER IKKE NOGEN KATASTROFE. Det er den sidste rest af dansk seminarietradition, der har fået et lille hjørne i læreruddannelsen. Sådan er det bare.

Pædagogik-professor Jens Rasmussen ærgrede sig sidste sommer over, at KLM ikke blev nedlagt i den nye læreruddannelse, som i disse uger er ved at finde sin færdige form.

LÆS OGSÅ: KLM, demokrati og relativisme. Hvad nu, hvis Gud rent faktisk findes?

Følgegruppen for ny læreruddannelse, hvor Jens Rasmussen sad, anbefalede ellers sidste forår, at KLM blev nedlagt og det almendannende i stedet varetaget af det pædagogiske fagområde. Men efter protester fra såvel Enhedslisten som den borgerlige opposition samt en hidsig offentlig debat indgik partierne forlig om et nogenlunde uændret KLM-fag.

Jens Rasmussen behøver dog ikke ærgre sig. Som en central aktør i udformningen af læreruddannelsen ved han, at KLM stadig findes som begreb og navn (jævnfør forliget). Men der er på ingen måde tale om et nogenlunde uændret fag. Faktisk overhovedet ikke. Det ligner egentlig mere et underområde under pædagogik. For ikke at sige forligsbrud.

Lad os se på udviklingen fra forligsteksten til i dag. Gennemgående er, at KLM for hvert led diskret rykkes længere og længere ud i periferien. Til sammenligning kan vi jo kaste et blik på den nuværende KLM-bekendtgørelse:

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i:

a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng,

b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden,

c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og

d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.

KLM ER ALTSÅ et dannelsesfag, hvor kommende lærere blandt andet beskæftiger sig med den religiøse og idéhistoriske baggrund for europæisk og dansk kultur. Herunder at forholde sig kritisk, analytisk og nuanceret til kultur, religion, etik, filosofi, menneskesyn, demokrati og medborgerskab. Og at kunne sætte disse begreber i et samfunds- og skoleperspektiv.

KLM bidrager derfor også til at kommende lærere kan forstå sig selv og deres egen kulturbaggrund udefra og er i stand til at formulere egne holdninger og at argumentere stringent. Vigtig viden og færdigheder for en lærer.

Kulturarven er vigtig, fordi det er i den, der er tænkt dybest over dette at være menneske, og demokratiet kan ikke nøjes med mindre, hvis dets fremtidige borgere skal vokse op til at være myndige og kritiske, som N.G. Hansen skriver. Eller medborgere, kunne man tilføje.

Ifølge forligsteksten fra juni 2012 skal KLM indgå som den ene søjle af to under en ny paraply, som hedder Lærerens Grundfaglighed. Tanken var, at den ene søjle skulle være pædagogisk og have tre underområder (fag), mens den anden søjle skulle være alment dannende og have ét underområde (fag), nemlig KLM.

Især de sidste to linjer i forligsteksten sikrer KLMs selvstændige identitet: Der fastsættes to kompetencemål med to selvstændige eksaminer for lærernes grundfaglighed: ét for pædagogik og lærerfaglighed og ét for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

I det forslag, som er sendt til høring efter jul, er KLM imidlertid reelt ikke en selvstændig søjle, men derimod reduceret til en femtedel af én fælles søjle. Selve indholdet er også meget svært at genkende. Der rykkes lidt her og der, dels i bekendtgørelsen, dels i fagbeskrivelsen:

Den pædagogiske søjle er nu pludselig udvidet til fire underområder, ikke tre. Og de sidste to linjer i forligsteksten er fjernet. De er nemlig dels flyttet ned i bilagene, dels reduceret, idet udtrykket der fastsættes to kompetencemål nu er væk.

Dette viser sig ikke at være nogen tilfældighed. Bilagene tryller nemlig lidt med overskrifter og underområder, og lige pludselig er KLM ikke længere den ene af to søjler, men præsenteres på niveau med de nu fire pædagogiske fag, og alle har nu, i strid med forligsteksten, fået deres egne kompetencemål.

Også i indholdsfortegnelsen fremstår KLM som blot ét ud af fem ligestillede fag. Paraplyen, Lærerens Grundfaglighed, er reelt overtaget af det pædagogiske fagområde, mens navnet på den pædagogiske søjle, Pædagogik & Lærerfaglighed, er forsvundet helt ud af historien.

Så KLM bliver mindre selvstændigt og får mindre tyngde end i forligsteksten, mens den pædagogiske søjle vokser. Hvad så med indholdet? Lad os se på teksten:

Kort bestemmelse af faget: Se Lærernes Grundfaglighed. Kort beskrivelse af kompetenceområder: Se Lærernes Grundfaglighed. Kompetenceområde: Almendannelse/KLM omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Der er ikke mange genkendelige ord fra KLM: Ud med den KLM-faglige seminarietradition for dannelse og refleksion over værdier, herunder kultur og religion, ind med udvikling og håndtering. Ud med religiøse og filosofiske spørgsmål i deres egen ret, ind med professionsetik. Og KLM-traditionen, at anskue spørgsmålene på tværs og i relation til hinanden, er helt udeladt. Og den overordnede bestemmelse af faget med kompetenceområder findes slet ikke under KLM selv, men under den paraply, som begrebsmæssigt er overtaget af de pædagogiske fag.

Hvad står der så der?

Lærernes Grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse.

EN SAMMENLIGNING med den nuværende bekendtgørelse lader sig næsten ikke gøre (selvom vi vil opfordre læseren til at forsøge). Især det religionsfaglige område, herunder religion og luthersk kristendom, er reduceret sidstnævnte er faldet helt bort. Den opmærksomme læser kunne også spørge: Hvad skete der lige med livsoplysning? Men heller ikke medborgerskab får megen plads.

Vi skal dog ikke trætte med opremsningen af KLMs nye videns- og færdighedsmål eller de nationale moduler, men blot nævne, at ændringerne er et eklatant brud med den KLM-faglighed, som ifølge forliget ellers skulle styrkes.

Som nævnt skulle forliget styrke faget, som i dag er på 17 ECTS-point. Imidlertid er det modsatte sket: Målt i ECTS-point er reduktionen til at tage og føle på: Lokale ledelser forbereder lige nu udgaver af KLM, hvor dele af faget gøres valgfrit, tages som tværfaglige moduler, eller for eksempel, hvor man kan gå til eksamen med 10 eller 12 ECTS-point.

Samlet set ligner dette forslag mest af alt et angreb på KLMs fagtradition: En diskret og gradvis nedtoning af KLMs status, indhold, placering og størrelse. Dermed er der heller ikke meget i det fremlagte forslag, som bygger på forligsteksten eller de politiske intentioner bag den. Derimod er der meget, som underminerer den.

Jens Rasmussen har ikke noget at ærgre sig over. Men måske har politikerne?

Dagens kronik er underskrevet af Knud Moos (VIA UC), Laura Lundager Jensen (UCM), Henrik Vestergaard Jørgensen (UCL), Jørgen Jørgensen (UCN), Irene Larsen (UCM), Jesper Garsdal (VIA UC), Christine Rørdam Thaning (UCM), Inger Vibeke Hansen (UCL), Lene Wagner (VIA UC), Marlene Printz Jellesen (UCN), Gry Eliassen (UCM), Solveig Rostbøll (UCM), Johannes Adamsen (VIA UC), Inger Toftgaard Barrett (UCN), Niels Willert (UCC), Gabriella Dahm (UCL), Jens-Peter Olesen (UCN), Peter Green Sørensen (UCM), Åse Merete Morsø (UCL), Bo Stokholm (UCN), Johan Thorendahl (VIA UC) og Marianne Vihøj (UCL).