Kønsbaseret abort er ikke kun et fænomen i udviklingslandene. Det er også et stigende problem i Europa. Fænomenet viser en fundamental skæv-vridning i synet på kvinder, som det europæiske samfund bør gå forrest for at bekæmpe.
Som Kristeligt Dagblad har fremlagt, har verden de seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af aborter på baggrund af fosterets køn. Det er hovedsageligt pigefostre, der fravælges, hvilket har fået FN til at bruge betegnelsen Female genocide kvindedrab.
I 1990 anslog FN, at der på grund af kvindedrab manglede over 100 millioner kvinder i verdens befolkning. På baggrund af nye analyser anslår FN, at der i dag mangler op mod 200 millioner kvinder på verdensplan. Selvom fænomenet historisk set altid har fundet sted, har den kraftige stigning fået FN til at slå alarm, og i 2013 blev fænomenet for første gang anerkendt i en international tekst.
LÆS OGSÅ: Pigerne er hurtigt vendt tilbage i Sydkorea
I debatten bliver Kina, ikke uden grund, fremhævet som et skrækeksempel. I Kina bliver der født 113 drenge for hver 100 piger, og det skaber enorme demografiske problemer, når kulturen foreskriver, at det kræver et drengebarn at sikre familiens videreførelse.
Kvindedrab kan dog ikke blot betragtes som et fjerntliggende problem forbeholdt fattige bønder i Kina, som er styret af en striks regulering i kraft af landets étbarnspolitik. Også i traditionelt mandsdominerende samfund i Europa har der været en stigende tendens til aktivt at selektere mellem kønnene. Særligt i Armenien, Georgien, Albanien og Aserbajdsjan, hvor der i 2012 blev født 112 drenge for hver 100 piger.
Europa-Parlamentet vedtog derfor i oktober 2013 en betænkning, der opfordrer Europa-Kommissionen til at sætte ind over for kønsselekterede aborter. Som Socialdemokraternes gruppeformand i Europa-Parlamentets Ligestillingsudvalg var jeg med til at udforme betænkningen fra begyndelsen. Målet var at danne en fælles europæisk front i kampen imod kvindedrab og provokeret abort på baggrund af fosterets køn og ikke mindst at få Europa-Kommissionen til at skride til handling.
I betænkningen vægter vi en række grundlæggende menneskerettigheder, hvori bekæmpelse af forskelsbehandling og afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og børn er afgørende. Samtidig opfordrer vi medlemslandene til aktivt at bekæmpe enhver situation, hvori der er mistanke om krænkelse af disse rettigheder.
Med betænkningen har Europa-Parlamentet fremlagt en vej til at forhindre den kønsselektive praksis. Det er nemlig vigtigt, at der stilles krav til aktiv handling over for de pågældende lande og kulturer ikke bare på et overordnet EU-niveau, men også på nationalt plan.
Kampen mod kønsselekteret abort er dog en lang og kompliceret proces. Først og fremmest er det vigtigt at fastslå væsentlige årsager til fænomenet. Det kræver en dybdegående undersøgelse af de underliggende årsager samt kulturelle og socioøkonomiske faktorer, som kendetegner de kulturer, hvor der eksisterer præferencer for sønner/mænd.
Som Kristeligt Dagblads tema De uønskede piger påpeger, er fænomenet rodfæstet i kulturelle traditioner, økonomiske erfaringer og traditioner for, at sønnen skal føre familienavnet videre. Kombinationen af den teknologiske udvikling, dalende fertilitet og de moderne normer om en lille kernefamilie skaber øget grobund for fænomenet.
Lande som Storbritannien, USA og Canada har de seneste år rapporteret om flere tilfælde, hvor par af anden kulturel oprindelse har fået foretaget en lovlig abort på baggrund af fosterets køn.
Kvindedrab er et globalt problem. Alle steder hvor den teknologiske formåen kan sammensættes med en kulturel, traditionel, juridisk eller økonomisk favorisering af mænd, er der en forøget risiko for, at der bliver foretaget kønsselekterede aborter.
Om man vil det eller ej, er det også en problemstilling, Danmark aktivt må forholde sig til.
Danmark har ikke fortaget gennemgribende undersøgelser på området. Derfor er det svært at fastslå, hvorvidt fænomenet er et problem herhjemme. Netop på grund af de teknologiske fremskridt er kønsbaseret abort dog en problemstilling, som vi skal være opmærksomme på.
I Danmark kan man lovligt få oplyst fosterets køn i 14. uge, men med de teknologiske fremskridt vil det i nærmeste fremtid være muligt at få oplyst barnets køn langt tidligere i USA findes der ligefrem eksempler på oplysning af barnets køn allerede i reagensglasstadiet.
Med den nuværende danske abortgrænse ved 12. uge er det således kun de juridiske rammer, som forhindrer muligheden for at få foretaget en abort på baggrund af fosterets køn.
Både i Sverige og Storbritannien ligger den lovlige abortgrænse langt senere end i Danmark. I Sverige ligger abortgrænsen ved 18. uge, og huller i den juridiske lovgivning betyder, at der er rig mulighed for at få foretaget abort på baggrund af fosterets køn.
Ikke alle mener, at fænomenet forekommer i Danmark, men flere læger har i enkelte tilfælde haft en forøget mistanke om, at par har fået foretaget en abort i Sverige, efter at den danske screening har påvist fosterets køn.
Abortankenævnet rapporterer også om en håndfuld sager, hvor der er mistanke om, at visheden om fosterets køn er den direkte årsag til ønsket om at få foretaget en abort efter den tilladte abortgrænse.
Selvom omfanget af den dansk-svenske abortturisme er uklar, er der ingen tvivl om, at muligheden findes.
Selvom det ligger fjernt fra de skandinaviske kulturelle normer, må vi ikke lukke øjnene for, at fænomenet også kan forekomme i Danmark.
Vi har alle et ansvar, og jeg er derfor glad for, at vi i Europa-Parlamentet, som nogle af de første, er gået sammen om en international opfordring til at bekæmpe problemet.
Ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention forpligter vi os til at bekæmpe enhver form for kønsdiskrimination. Vi bør derfor med al magt forhindre den kønsdiskriminerende abort. Det betyder, at vi bør koordinere indsatsen, så det i fremtiden ikke er muligt at drage nytte af de juridiske huller, der er til stede medlemslandende imellem.
Vi opfordrer Europa-Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse og udforme passende retningslinjer for selvregulering på klinikker og hospitaler for på den måde at bekæmpe fænomenet. Der er al mulig grund til aktivt at tage stilling, forbygge og forhindre, at kvindedrab og kønsselekteret abort finder sted.
Kønsaborter må ikke blive et argument imod abort. På det seneste har de konservative katolikker mobiliseret en massiv modstand imod abort i Europa. I december stod den katolske lobby bag en velorkestreret kampagne, der i Europa-Parlamentet mobiliserede et flertal imod abort. Med afstemningen ville vi opfordre Europa-Kommissionen til at indføre seksualundervisning i de europæiske skoler og sikre kvinders ret til abort. En rettighed, vi i Danmark har haft i 40 år. Det er ubegribeligt, at noget så harmløst kan skabe så massiv en modstand.
Lige nu er der forbud imod abort i Malta, Polen og Irland, og den spanske regering har fremsat forslag om at rulle abortlovgivningen 30 år tilbage. Samtidig er den konservative regering i Ungarn på vej med ændringer af den eksisterende lovgivning og vil begrænse retten til abort.
Selvfølgelig har alle ret til en abort, men det må aldrig ske på baggrund af fosterets køn. I enhver abort ligger en moralsk forpligtelse, der ikke er forenelig med kulturelle forfængeligheder.
Britta Thomsen er Socialdemokraternes gruppeformand for Europa-Parlamentets Ligestillingsudvalg