Akademisk fortællemåde hæmmer indlæring

Indlæring Underviserne i folke- og ungdomsskoler har ikke opdaget, at der findes en naturlig og instinktiv indlæringsmetode, der er meget mere effektiv end den traditionelle akademiske fortællemåde

Vi skal væk fra den akademiske læringsmetiode og frem til den instinktive, mener Ove Høeg Christensen
Vi skal væk fra den akademiske læringsmetiode og frem til den instinktive, mener Ove Høeg Christensen. Foto: colourbox.

TURISTER, DER BESØGER en større by, lærer hurtigt at finde rundt ved at notere sig en række landmærker: Beliggenheden af et slot, en park, bestemte pladser, metrostationer, etc. Sådanne landmærker indlæres hurtigt som et mentalt landkort, så turisten nemt kan orientere sig.

Det er også på den måde, naturfolk og nomader lærer at finde rundt i naturens store og komplekse landskaber. Her er landmærkerne et sving på floden, bakker, søer, vandhuller, et eller to høje træer og så videre. At lære et område at kende på den måde er en ældgammel og instinktiv indlæringsmetode.

TEMA: Folkeskolen

Det har vist sig, at det forholder sig på samme måde med en tekst, der skal indlæres. Her kan landmærkerne bestå af nogle få læresætninger eller centrale budskaber, der formuleres som enkeltsætninger. Disse sætninger svarer mentalt til landmærker i et landskab.

Et A4-ark med nogle få læresætninger (hovedbudskaber eller HB-sætninger, idet HB betyder hovedbudskab) kan dermed anskueliggøre indholdet af for eksempel et kapitel i en lærebog. Læresætningerne skaber et overblik over indholdet af en tekst, for eksempel et kapitel i lærebogen.

Første fase i indlæringsprocessen består altså i at præsentere eleverne for et antal hovedbudskaber. Det giver et overblik fra starten til stor fordel for indlæringsprocessen.

Denne særlige metode til indlæring forekommer ofte i praksis, uden at læseren eller den studerende er bevidst om, hvordan metoden virker. Mange kender studerende, der utroligt hurtigt kan indlære et emneområde ved eksamenslæsning. Det skyldes en ubevidst evne til at skabe overblik ved først at fokusere på nogle hovedbudskaber.

Tilsyneladende har undervisere og uddannelsesinstitutioner endnu ikke opdaget, at mennesker er udrustet med denne helt naturlige evne til indlæring. Fortidsmenneskets instinktive metode til indlæring er gået i glemmebogen hos mennesker i moderne tid.

I stedet baseres indlæringen på den traditionelle akademiske fortællemåde, der virker helt modsat den naturlige indlæringsmetode. Den akademiske fortællemåde går ud på, at en tekst eller et undervisningsforløb starter med en lang indledning og mellemfase, hvor der gøres rede for en række forudsætninger. Det centrale budskab fortælles først til slut som en slags pointe eller konklusion. Problemet ved metoden er, at den studerende må undvære det gode overblik.

I turistens verden ville den akademiske fortællemåde svare til, at man skulle gennemvandre alle gader systematisk for at lære at finde rundt i en større by. Det er selvsagt en håbløs og tidkrævende form for indlæring.

LÆS OGSÅ: Læreren afgør, om skolen bliver bedre

I ingeniørens verden ville den akademiske fortællemåde ligeledes være håbløs. En ingeniøropgave indledes ofte med, at der defineres et projekt med mål og delmål. Disse mål og delmål svarer til de hovedbudskaber eller læresætninger, der kan uddrages af en tekst. Ingeniøren skal derefter udfylde hullerne ved beregninger og beskrivelse af projektforløb og så videre.

Ny forskning i skriveprocessen, indlæring og idéudvikling har klarlagt, at landmærke-metoden kan anvendes som HB-sætninger ved indlæring. Forskningen, der kun er kun få år gammel, er udført af cand.mag. Mikkel Hvid, der underviser på Update (journalisternes efteruddannelse). Mikkel Hvid har opdaget og udviklet HB-metoden i forbindelse med skrive- og research-processen.

STUDERENDE, DER INDSKRIVES på universiteter og uddannelsesinstitutioner, har ofte en forbløffende ringe almenviden. Universitetslærer, dr.phil. Hans Hauge, siger til DR P1, at der er eksempler på unge studerende, der ikke ved, hvem Karl Marx er. Hans Hauge bemærker også, at intelligente unge meget hurtigt kan indlære et emneområde og indhente det forsømte.

I samme udsendelse siger Hans Hauge, at vidensniveuaet i dansk erhvervsliv ikke er dårligt. Danske virksomheder er konkurrencedygtige på viden og lider åbenbart ikke under, at børn og unge lærer meget lidt i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne. De unge har opdateret deres almenviden fra andre kilder end folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Det er utvivlsomt den akademiske fortællemåde, der er årsagen til, at børn og unge lærer meget lidt i skoleårene. Det er ensbetydende med et enormt spild af tid. Men ingen har tilsyneladende opdaget, at den akademiske fortællemåde er en skurk i uddannelsesforløbet. Det er rygmarvsviden for undervisere, at den traditionelle akademiske fortællemåde er grundlæggende for hele undervisningsforløbet. Alle kender den akademiske fortælle- og skrivemåde fra egne erfaringer gennem uddannelsesforløbet.

Den akademiske fortællemåde kan virke uhyre kedsommelig på eleverne. Børn og unge mister hurtigt interessen som følge af det dårlige overblik. Hvorfor ikke først fortælle nogle hovedbudskaber som enkeltstående læresætninger?

Der kan spares megen tid ved at indlede historieundervisning om for eksempel Christian den Fjerde med 6-8 enkle HB-sætninger: Christian den Fjerde var et dyrt bekendtskab for Danmark og Kongen forstod ikke at lytte til dygtige rådgivere og så videre. Bemærk, at HB-sætninger skal være enkle, men komplette sætninger med grundled og udsagnsled. Det er også vigtigt, at HB-sætninger altid skrives som påstande.

Da HB-metoden bygger på ny viden og erkendelse, er der gode grunde til, at der kun er begrænset kendskab til metoden. Det burde der ikke være, idet HB-metoden i stor udstrækning anvendes af for eksempel ingeniører, journalister og, i nogle tilfælde, af eksamenslæsende studerende, der er under tidspres. De nævnte brugere af HB-metoden er ubevidst kompetente, da de næppe er klar over, at de benytter sig af naturfolkenes instinktive indlæringsmetode.

Så kan man spørge: Hvorfor sker der ikke en vidensdeling på tværs af de enkelte faggrupper, for eksempel ingeniører, journalister og undervisere på skoler for børn og unge?

Ledelsesrådgiver og coach Søren Würtz (Way2Lead) oplyser, at vidensdeling i moderne virksomheder sker alt for sjældent. Han fastslår, at vidensdeling er et ledelsesansvar. Men de fleste ledere er ikke opmærksomme på fænomenet.

LÆRERE I FOLKESKOLEN kunne få megen nyttig viden ved for eksempel at tilrettelægge efteruddannelseskurser i samarbejde med ingeniører og Update (journalisternes efteruddannelse). Men nej, den slags vidensdeling er uhyre sjælden. De enkelte faggrupper holder sig inden for deres respektive rammer.

HB-metoden virker også som en turbo på hukommelsen. Det kan konstateres på en nem måde: Efter en lektion eller læsning af en tekst anbringes en forsøgsperson på et uforstyrret sted bevæbnet med papir og blyant. En pc må gerne anvendes. Men det er forbudt at bruge internet og medtage noter eller andet skriftlige materiale.

Selv om forsøgspersonen efter egen overbevisning ikke kan huske noget særligt, vil det altid være muligt at skrive én læresætning (HB-sætning) pr. hukommelse. Derefter vil forsøget afsløre, at vedkommende uden besvær også kan skrive anden og tredje HB-sætning. Ret hurtigt løsnes der op for hukommelsen, så den ene HB-sætning frembringer en eller to nye, som var det perler på en snor.

Forsøgspersoner bliver forbløffede over, hvor megen viden, der kan genkaldes på den måde. Senere kan HB-sætningerne revideres ved hjælp af notor og tekst.

Den skjulte evne til at gengive lektioner og andet ved brug af HB-sætninger svarer til, at naturmennesker og nomader nemt genkender de landskaber, de tidligere har besøgt.

Ove Høeg Christensen er journalist