Du kan gøre en verden til forskel for en, som er ramt af kræft

Cancer woman lying in bed supported by

Godt 35.000 danskere rammes årligt af kræft. Formålet med vores rådgivningsarbejde er at lette livet for dem, som har kræft i dag, skriver dagens kronikører. Modelfoto. Iris

Læger og sygeplejersker i sundhedsvæsnet må simpelthen blive bedre til at lytte til mennesker, når de fortæller, at noget ikke føles rigtigt i kroppen.

Vi kan alle gøre en forskel for de sygdomsramte. Og vi har alle et ansvar, skriver Laila Walther og Jes Søgaard fra Kræftens Bekæmpelse

Kronik: Vi møder kræftpatienterne, de pårørende og efterladte, når de ringer til Kræftlinjen for at få hjælp, viden, omsorg eller et godt råd.

Når de banker på døren til en kræftrådgivning for at tale med en rådgiver, for at møde andre eller for at deltage i aktiviteter.

Når de skriver et langt indlæg til brevkassen, chatter med en rådgiver eller en sen nattetime deler deres tanker og bekymringer med ligesindede på det online mødested cancerforum.dk.

Hvert år er Kræftens Bekæmpelses rådgivninger i kontakt med knap 90.000 mennesker med kræft inde på livet, og de mange kontakter giver et helt unikt indblik i hverdagen for en kræftpatient i dagens Danmark.

Vi vil i denne kronik beskrive nogle af de problematikker, som kan opstå i og omkring et sygdomsforløb.

Der har de senere år været meget fokus på patientens møde med behandlingssystemet, hvilket i praksis betyder den praktiserende læge, sygehus og kommunen. Møderne med de fagprofessionelle kan efterfølgende sætte dybe spor i hverdagen - både når det går godt, og når det ikke går godt.

Et godt forløb er et, hvor man som patient eller pårørende føler sig set, hørt og taget alvorligt. Bliver man det, kan man sagtens have et godt behandlingsforløb, selv om prognosen er barsk. Som tilfældet med denne patient, som har skrevet på cancerforum.dk:

”Jeg fik i august konstateret xx-kræft, som desværre ikke kan helbredes, da der er spredning til leveren. Siden har jeg været i kemobehandling på X Hospital. Jeg har gennem hele forløbet fået en fantastisk professionel behandling. Både i forbindelse med diagnosticering, smertebehandling, operation (som desværre ikke kunne gennemføres) og den igangværende palliative kemoterapi, hvor læger og sygeplejersker bare er meget professionelle og søde. Jeg kan ikke bebrejde sundhedssystemet, at min cancer blev opdaget for sent. Det er bare en lumsk sygdom, der ikke har særlig karakteristiske symptomer.”

FORSTÅELSE, MEDMENNESKELIGHED og god kommunikation er altså helt afgørende for vores oplevelse af et godt sygdomsforløb. Desværre gør det omvendte sig også gældende, som i dette eksempel, hvor en pårørende har skrevet på cancerforum.dk:

”Vi synes, konsultationen var overfladisk, og kom til at tænke på, at denne første samtale opfattes som én ud af mange - ikke vigtig! Vi var kørt langt og havde brugt mange dage og nætter på at tænke. Min mand havde taget fri fra arbejde, fordi det var vigtigt, at han også kunne følge med og få svar på sine spørgsmål (“). Det er, som om de ikke rigtig er gearede til os, der har sat sig ind i diverse muligheder og kommer med uddybende spørgsmål! (“) Kirurgen er sikkert meget dygtig - men vi fik bare ikke det, vi kom efter: Tryghed, oplysning, anbefalinger vedrørende operationsmetode.”

En person, der oplever et lægefagligt set upåklageligt behandlingsforløb, kan således sagtens sidde tilbage med en negativ oplevelse af forløbet. Det er ærgerligt, og her må læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle simpelthen blive bedre til at kommunikere med patienterne.

I hver eneste erfaringsopsamling er der desværre eksempler på patienter og pårørende, som må vente flere måneder eller år på endelig at få en kræftdiagnose. Det er ikke i orden. Vi ved, at en væsentlig årsag til, at danske kræftpatienter har dårligere overlevelse end i nabolande, er, at deres sygdom opdages for sent.

Som denne beskrivelse fra erfaringsopsamlingen, hvor en kvinde til Kræftlinjen har fortalt om, at hun igennem et år har haft sår og betændelse i brystet: ”Egen læge afviser først, at der er noget unormalt ved hendes symptomer. Kun fordi hun insisterer, bliver hun efter cirka trekvart år henvist til en mammografi. Det viser sig efter flere undersøgelser og biopsi, at kvinden har kræft flere steder i brystet.”

Læger og sygeplejersker i sundhedsvæsnet må simpelthen blive bedre til at lytte til mennesker, når de fortæller, at noget ikke føles rigtigt i kroppen. Borgerne skal tages alvorligt, når de henvender sig, og for den enkelte kan en forsinket udredning betyde forringet prognose og livskvalitet. Måske koster det endda livet.

Kræftens Bekæmpelse får mange henvendelser om økonomisk støtte, og de giver et indblik i de aldeles alvorlige økonomiske situationer, mange patienter befinder sig i.

Der er patienter og familier, som mister deres forsørgelsesgrundlag, når sygedagpenge stopper. Det handler i mange tilfælde om forkert eller manglende formulering i en lægeerklæring, som hindrer forlængelse af dagpengeperioden. Her opfordrer vi lægerne til at være opmærksom på denne problematik.

Og så er der patienter, som står over for urimelige valg. Som denne bruger på cancerforum.dk:

”Lægen sagde: 'Spis nu sundt og godt her op til operationen, din krop har brug for det.' Jo tak, men jeg er placeret på kontanthjælp og har nu 120 kroner til resten af måneden og har kun ris og pasta i skabene. Er lige blevet inviteret til min brors fødselsdag. Sagde pænt ja tak, men aner ikke, hvordan jeg skal komme dertil, eller hvordan jeg får råd til en gave. Skal jeg bruge de sidste penge på bus/tog eller købe en gave eller lidt at spise (“). Jeg er så frustreret og ked af det lige nu, at jeg kan mærke, at kampgejsten siver ud af mig. Er der overhovedet noget at kæmpe for? (...) Er sgu bare ked af det og tuder konstant.”

VI HAR OGSÅ KENDSKAB TIL patienter, som på grund af transportomkostninger aflyser nødvendig hospitalsbehandling. Nogle har venner og familie, som hjælper dem - andre står helt alene. Her må de politikere, der sætter de økonomiske rammer, komme på banen og tage et ansvar. Vi kan gøre det bedre!

Det kræver overskud og overvindelse at bede om hjælp, og det har mange med kræft ikke. Så hvis du som ven, familiemedlem, kollega eller nabo vil hjælpe, er et godt råd at være konkret. Skal jeg ikke komme forbi med aftensmad på tirsdag? Skal jeg ikke slå din græsplæne, nu jeg er i gang? Vil du ikke have selskab, næste gang du skal til kontrol på sygehuset?

Du kan gøre en verden til forskel for en, som er ramt af sygdom, og din hjælp kan give luft i hverdagen og en oplevelse af ikke at stå helt alene i en tung og uoverskuelig hverdag. Husk det nu.

Godt 35.000 danskere rammes årligt af kræft, og denne kronik er skrevet for at belyse nogle af de mange udfordringer, man som kræftpatient kan møde i løbet af et sygdomsforløb.

Formålet med vores rådgivningsarbejde er at lette livet for dem, som har kræft i dag.

Målet med erfaringsopsamlingen er at identificere nogle af de udfordringer, patienterne møder i deres sygdomsforløb, og forsøge at rydde dem af vejen, så vi alle i morgen kan gøre det lidt bedre. Vi kan alle gøre en forskel for de sygdomsramte. Vi har alle et ansvar.

Laila Walther er socialrådgiver og chef for patientstøtte og lokal indsats i Kræftens Bekæmpelse. Jes Søgaard er professor i sundhedsøkonomi og chef for dokumentation og kvalitet i Kræftens Bekæmpelse