Personer med psykisk sygdom skal have hurtig adgang til udredning, og behandlingen skal have ensartet kvalitet, uanset hvor i landet personerne bor. Desuden skal den massive ulighed i sundhed, som mennesker med psykisk sygdom oplever, reduceres. Deres levetid skal forlænges, så den ikke som nu er 15-20 år kortere end den øvrige befolknings.
Disse punkter er der bred politisk enighed om i Danmark, og det ses med en række tiltag: i regionernes udspil på psykiatriområdet, i anbefalingerne fra regeringens psykiatriudvalg fra 2013, i forsommerens ekstraordinære satspuljeaftale på 2,2 milliarder kroner og i patienternes nye ret til hurtig udredning.
Den politiske enighed har de seneste år resulteret i store fremskridt i behandlingen af psykiatriske patienter. De nyeste behandlingstal (september 2014) viser, at børn og unge nu i gennemsnit venter 22 dage, fra de har fået en henvisning, til de ses første gang i børne- og ungdomspsykiatrien. Voksne venter i gennemsnit 29 dage. De tilsvarende tal for august 2012 var henholdsvis 51 og 45 dage. Ventetiden for børn og unge er altså langt mere end halveret på blot lidt over to år.
De forbedrede vilkår for patienterne skyldes i høj grad såkaldt strukturerede pakkeforløb. Siden den 1. januar 2013 har regionerne indført i alt 10 voksenpsykiatriske og fire børne- og ungdomspsykiatriske behandlingspakker samt tilhørende udredningspakker. Pakkeforløbene tager hånd om en bred gruppe patienter i psykiatrien, eksempelvis personer med angst, depression, spiseforstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser. Når et pakkeforløb er sat i værk, udredes og behandles patienten ud fra kliniske retningslinjer, behandlingsvejledninger og faglig konsensus. Pakkeforløbene sørger for større ensartethed og højere kvalitet i behandlingen af patienterne, og med pakkeforløbene inddrages patienter og pårørende systematisk i behandlingen. Samtidig sørger forløbene for, at patienterne screenes for livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkohol og motion, der kan påvirke deres behandling. Uden den rette viden om patienternes leveformer risikerer behandlingen at ramme forbi.
Pakkeforløbene giver psykiatrien et gevaldigt fagligt løft. Et løft med fokus på patienternes behov og behandlingens effekt. Det er altafgørende, at patienten er i centrum for nye tiltag i psykiatribehandlingen, og det er patienten netop med pakkeforløbene. Ventetiden på behandling er bragt ned, hvilket er en forudsætning for reel ligestilling af psykiatriske patienter og deres pårørende. Det er sund fornuft, at mennesker med mistanke om psykisk sygdom kan blive udredt eller starte i behandling hurtigt.
I Danske Regioner har vi taget det ansvar på os at sørge for hurtigere behandling i psykiatrien. Regionerne har fra politisk side stillet krav til, hvor meget de enkelte psykiatriske afdelinger rundtom i landet skal yde, og både ledelse og medarbejdere på afdelingerne har leveret varen med en arbejdsindsats, de kan være stolte af. Som resultat er antallet af behandlede patienter øget betragteligt, og ventetiderne er historisk lave. Men vi kan gøre det endnu bedre, og det er der behov for. Siden den 1. september i år har psykiatriske patienter haft krav på udredning inden 60 dage, og kravet skærpes til 30 dage den 1. september 2015. Herefter har personer med psykisk sygdom for første gang de helt samme rettigheder som alle andre patienter i det danske sundhedsvæsen. Det skal vi glæde os over og være stolte af.
Regionerne har, siden 60 dagesrettighederne trådte i kraft, over en bred kam kunnet tilbyde udredning inden for 60 dage. Det havde ingen troet muligt for bare et-to år siden, hvor især børn, unge og deres familier måtte vente både halve og hele år på udredning. For at nå ned på 30 dage næste år skal vi fortsat forbedre patientforløbene i psykiatrien. Vi skal behandle flere hurtigere og endnu bedre, og derfor vil vi også fremadrettet stille krav til aktiviteten på de psykiatriske behandlingssteder, ambulatorierne. Vi skal forsimplet set have mere af det, som nu har virket: dedikerede psykiatri-medarbejdere, som løfter en enorm opgave. Det nuværende gode arbejde skal fortsættes, så regionerne også fremadrettet kan leve op til patienternes ret til hurtig udredning. En ret, der fra september 2015 er 30 dage. Den positive udvikling er allerede i gang, og nu skal den fortsættes.
Vi i regionerne anerkender i høj grad, at der er tale om en stor omstilling af psykiatrien og den måde, dens medarbejdere arbejder på. Medarbejderne har travlt, og nye tiltag tager tid. Det er ikke altid nemt. Men for at opnå lige behandling for psykiatriske patienter er det nødvendigt at stille krav til de psykiatriske afdelinger - til gavn for patienterne. Der skal leveres kvalitet, så vi får mest mulig sundhed for pengene. Det gør vi ved at lytte til patienterne. For god og moderne psykiatrisk behandling handler om mere end bare sengedage og konsultationer i ambulatorierne. Vi skal derfor heller ikke styre ensidigt efter antallet af behandlinger. Vi skal styre efter det, der skaber forbedringer og fremskridt for patienten. Det kan for eksempel være adgang til hurtig udredning, om behandlingen virker, hvordan behandlingen hænger sammen med andre indsatser, og hvordan patienten kommer tilbage til arbejdsmarkedet.
Derfor skal vi inddrage og lytte til den enkelte borgers og de pårørendes ønsker og behov. Hvis patientens primære ønske er at genoptage arbejde eller uddannelse hurtigst muligt eller blive tilstrækkelig frisk til at deltage i familiens kommende ferie, så skal behandlingen i videst muligt omfang tilrettelægges efter det. Det betyder også, at vi skal måle på - og lade os måle på - det, der gavner patienten. Målinger kræver registreringer, og selvom registreringer kan være ugleset, skal vi hele tiden holde os hensigten for øje: bedre behandling til borgerne.
Psykiatrien har på rekordtid taget syvmileskridt. De alenlange ventetider er elimineret. Vi er gået fra udokumenteret kvalitet til mere ensartet behandling af høj kvalitet. Den tendens skal fortsætte, og vi er godt på vej med de veludviklede pakkeforløb. Vi har midlerne til at lykkes, og fra Danske Regioner glæder vi os til at udvikle psykiatrien yderligere i en fortsat god dialog med lands- og lokalpolitikere, patienter og pårørende samt vores medarbejdere. 2015 kan og bør blive året, hvor vi opnår fuld ligestilling for patienter og pårørende i det psykiatriske behandlingssystem.
Bent Hansen (S) er formand for Danske Regioner, og Carl Holst (V) er næstformand i Danske Regioner
