Bønnen er vejen fra tvivlen til troen

D.G. Monrad er uden tvivl den danske præst og biskop, som mest overbevisende og vedholdende minder om bønnens betydning. Han gør det i sine prædikener, taler og i bogen Fra bønnens verden. Den er stadig let tilgængelig og indeholder alligevel den mest dybtgående skildring af den kristne bøn, som er skrevet på dansk

"Uden fordybelse ingen fornyelse. Eller man kan også sige, at en fornyelse uden fordybelse usvigelig sikkert vil visne," skriver Steen Skovsgaard.
"Uden fordybelse ingen fornyelse. Eller man kan også sige, at en fornyelse uden fordybelse usvigelig sikkert vil visne," skriver Steen Skovsgaard. Foto: Iris.

DA D.G. MONRAD I 1874 blev biskop i Lolland-Falsters Stift efter biskop Bindesbøll, gennemgik han alle Bindesbølls prædikener, notater og skrifter. De blev samlet og udgivet i en bog med titlen: Tanker til Eftertanke over Søn- og Festdags Evangelier uddragne af Biskop Bindesbølls Efterladenskab.

Bogen udkom i et par oplag og var tiltænkt stiftets præster til inspiration for prædikenforberedelsen, men den henvendte sig også til andre dannede og tænkende læsere.

Da jeg første gang så bogen, tænkte jeg, at det var et bemærkelsesværdigt karaktertræk af Monrad, at han som det første i sin anden embedsperiode som biskop ikke alene kastede sig over studierne af sin forgængers prædikener og skrifter, men også fik dem udgivet i en stor, smuk bog. Det viser både respekt for forgængeren og en ydmyghed over for ens egen nutidige tjeneste.

LÆS OGSÅ: Den bedende Gud? En teologisk refleksion over bønnens natur

Monrad understreger i en ordinationstale, hvor vigtigt det er, at præsten netop ser sig som et led i en længere tradition: Det er Hovmod og Utaknemlighed mod Fortiden, hvis vi ville mene, idet vi tiltræder vor Virksomhed i en Menighed, at med os skulle Kristendommen begrundes, og det nye Liv oprinde i Menigheden. Al vor Gerning er kun en fortsættelse, og naar det kommer højt, en Udvidelse og Genoplivelse.

Under en studieorlov i 2011 fik jeg lejlighed til på lignende måde at gennemgå Monrads skrifter og efterladenskab herunder i særlig grad hans prædikener og bogen Fra Bønnens Verden. Resultatet foreligger nu i en lille bog: Monrad et indblik i biskop D.G. Monrads liv og tanker.

Bogen er udgivet af Monradselskabet, som blev stiftet i 2012, og med støtte fra en anonym bidragyder bliver den udsendt som en hilsen til alle præster, menighedsråd og ansatte i Lolland-Falsters Stift.

Den har en del illustrationer og indeholder en kortfattet beskrivelse af Monrads omskiftelige liv, herunder især hans virke som præst og biskop i Lolland-Falsters Stift. Anden del indeholder et udpluk af Monrads tanker om kristentro, om bøn, frelse og fortabelse, synd og nåde, lidelse, forsynet og meget andet.

Men har Monrads tanker overhovedet relevans i dag? Her har det slået mig, hvor aktuelle, tankevækkende, inspirerende og provokerende mange af Monrads tanker stadig er. Der er virkelig meget at hente i en røst fra fortiden, hvilket Monrad selv er opmærksom på: Det er undertiden godt i Nutidens Kampe at lade en Røst fra Fortiden tale. Upaavirket af Øjeblikkets Lidenskab udtaler den ofte Sandheden renere og klarere.

Det var da også i fortiden, at Monrad selv fandt sin største hjælp og inspira-tion. Under sit arbejde med Fadervors femte bøn (Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere) fandt han frem til, at det må betyde, at Tilgivelsen er en Prøvesten paa, om vor Tro er sand og ægte eller kun Ordklang, om vi er skabt efter Guds Lignelse, om vi er blevne den himmelske Faders Børn.

Det synspunkt gav han udtryk for i skrift og tale, men mødte voldsom modstand. For var Guds tilgivelse så ikke afhængig af menneskets tilgivelse? Monrad valgte nu at gå ind i et omfattende studium af kirkefædrene med det ene formål at finde ud af, hvad de har sagt om Fadervors femte bøn. Om det arbejde skrev Monrad: Efter min Overbevisning er der i 5. Bøn en Brod til Bearbejdelse af Sjælen, og naar vi føle, at vi kunne bede Bønnen, en Forvisning om, at Gud tilgiver os vor Synd. Efterhaanden er jeg stødt paa en hel Række af Ytringer hos Kirkefædrene, der gaar i samme Retning ... Paa mig selv gør dette store Kor af Fortidens Røster et gribende Indtryk jeg tror, at man, naar man faar et eller andet nyt genialt teologisk Indfald, altid gjorde vel i først at spørge Koret til Raads.

KORET FRA FORTIDENS teologiske tænkere blev for Monrad den store inspira-tionskilde. Og senere udgav han en stor bog: Den femte Bøn med citater fra filosoffer og kirkefædre, som på forskellig måde bekræftede hans tese: At vi tilgiver vor næste, er således det afgørende kendetegn på, at vor tro er frugtbærende. Guds syndsforladelse er den søde kerne; at vi forlader vore skyldnere, er skallen.

Det var bønnen, som Monrad mest indgående og inderligt beskæftigede sig med livet igennem. Monrad er uden tvivl den danske præst og biskop, som mest overbevisende og vedholdende minder om bønnens betydning. Han gør det i sine prædikener, taler og mange skrifter, og i 1876 kulminerede det i bogen: Fra Bønnens Verden. Den blev trykt i talrige oplag og oversat til tysk, nederlandsk, svensk, engelsk og islandsk. Den er lettilgængelig og indeholder alligevel den mest dybtgående skildring af den kristne bøn, der er skrevet på dansk.

Monrad skriver ud af egne erfaringer, og man vil ikke kunne forstå meget af Monrads sind og virke, hvis man ikke forstår den betydning, bønnen har for ham. Det var bønnen, der fik ham til at gå på opdagelse i og bearbejde sit eget sind. Det var bønnen, der var med til at bære og styrke ham, og som gjorde, at han kunne holde sig selv og tilværelsen ud. Det var bønnen, han tyede til i glæder og sorger, og som han i stort set alle sine skrifter opfordrede til, priste i høje toner og intellektuelt arbejdede med.

Allerede i en af sine første prædikener som sognepræst i Vester Ulslev understregede Monrad bønnens betydning: ... naar man paakalder Herren og ej bliver træt deraf, da vil han lade sig finde i Bønnen og aabenbare sig i den Sjæl, der søger ham i Bønnen.

Det er en af de centrale pointer i Monrads syn på bønnen: I bønnen åbenbarer Gud sig for den bedende. Det er med andre ord i bønnen, at mennesket gør sig erfaringer med Gud.

I indledningen til Fra Bønnens Verden kan man i et enkelt afsnit læse følgende tre centrale udsagn om bønnen: Der er stor Forskel mellem Menneskenes ydre Kaar, deres Evner, Kundskaber osv. Men ingen saadan Forskel danner et saa dybt Skel som den, om Sjælen lever eller ikke lever i Bønnens Verden. Gud staar i Forhold til hver Menneskesjæl, men kun den Sjæl, der beder, staar i forhold til Gud. I Bønnen gør Mennesket sine Erfaringer om Gud og vinder den Sikkerhed, der ikke kan naas gennem Slutningers lange Række.

Her understreges, at det at leve i bønnens verden er noget helt særligt og vigtigt, hvis man ønsker at have med Gud at gøre. Gud lader sig nemlig hverken kende eller erfare uden om bønnen.

Spørger man den, der er fortrolig med bønnen: Hvor smagte din sjæl nåden, hvor lyste det evige livs sandheder for dig?, så vil han svare: I Bønnen, thi dér vandt jeg den umiddelbare Forvisning om, at der er en Gud, at han er min Fader, og i denne hans Faderkærlighed har jeg Pantet paa det evige Liv.

Derfor er bønnen også den bedste, ja, den eneste vej gennem tvivl: Tvivl kan staa ved Bønnens Indgang, og ved dens Udgang kan du møde Troen, thi Bønnen er netop Vejen fra Tvivlen til Troen ... Thi Menneskets Tro vokser, naar han lever i Bønnen.

I Lolland-Falsters Stift har vi et motto: Ex contemplatione innovatio. Det betyder: Fra fordybelse kommer fornyelse. Uden fordybelse ingen fornyelse. Eller man kan også sige, at en fornyelse uden fordybelse usvigelig sikkert vil visne.

Jeg håber, at min bog om Monrad vil være med til at understrege og inspirere til en frugtbar fordybelse.

Steen Skovsgaard er biskop over Lolland-Falsters Stift