Derfor holder adventisterne lrdagen - sabbaten - hellig

SYVENDE DAGS ADVENTISTERNE: P samme mde som sabbatten for det jdiske folk var beviset p, at de var Guds folk, p samme mde er lydigheden over for sabbatsbuddet stadigvk gldende som et bevis p, hvem der efter Kristus er det egentlige Nye Israel

Hos syvende dags adventisterne er man overbevist om, at jorden blev til, som det er skildret i Frste Mosebog kapitel et.

Med citat fra syvende dags adventisternes tro og lre hvilede Skaberen p den syvende dag og indstiftede sabbatten for alle mennesker som et minde om skabelsen. Det fjerde bud i Guds uforanderlige lov krver helligholdelse af den syvende dag sabbatten, som en dag til hvile, tilbedelse og tjeneste i overensstemmelse med Kristi lre og det eksempel, Jesus, sabbattens Herre, gav os. Sabbatten er en dag, som vi skal tilbringe i lykkeligt samfund med Gud og hinanden. Den er et symbol p vor genlsning i Kristus, et tegn p vor helliggrelse, en tilkendegivelse af vor troskab og en forsmag p vor evige fremtid i Guds rige. Sabbatten er Guds vedvarende tegn p hans evige pagt mellem ham og hans folk. Nr vi med glde iagttager dissse hellige timer fra aften til aften, fra solnedgang til solnedgang, mindes vi Guds gerninger i skabelsen og forlsningen.

Syvende dags adventisternes lre om sabbatshelligholdelsen underbygges derefter med en rkke vers fra bibelen, f.eks. 2. Mos. 31,13-17, hvor jeg vil fremhve enkelte vers, der begrunder, hvorfor sabbatholdelsen ogs glder for det nye Israel, der opstod efter Kristus. Citat fra disse vers: Sabbaten er et tegn mellem mig og jer, og Israelitterne skal holde sabbatten, s de fejrer sabbat slgt efter slgt som en eviggyldig pagt, og den er et tegn mellem mig og israelitterne til evig tid.

Syvende dags adventisterne er overbevist om, at De Ti Bud og dermed ogs sabbatsbuddet er gldende for alle mennesker til alle tider. P samme mde som sabbatten i den gamle pagt for Guds folk, det jdiske folk, netop var beviset p, at de var Guds folk og ville blive specielt velsignet ved lydighed, p samme mde er lydigheden overfor sabbatsbuddet stadigvk gldende som et bevis p, hvem der er det egentlige Nye Israel efter Kristus. Derfor tror syvende dags adventisterne, at denne kirke er Det Nye Israel, fordi sabbetshelligholdelsen ogs i den nye pagt er beviset p, at man er Guds folk, og at man har sandheden specielt her i de sidste tider.

Som det siges i sabbatsbuddet og flere andre steder i Det Gamle Testamente, er det tydeligt, at Guds folk i den gamle pagt skulle vre lydige over for sabbatsbudet for Herren din Guds skyld. Det havde uden tvivl noget at gre med, at styreformen mellem Gud og folket var et teokrati - en gudsstat. Det var folket, der som et kollektiv forholdt sig til lydighed eller ulydighed over for ikke bare De Ti Bud, men ogs alle de vrige pbud og forbud, som Det Gamle Testamente er s fyldt med.

Med Jesu komme skabtes den nye pagt. Forholdet til Gud var ikke mere et kolletivt forhold, men et individualistisk forhold. Fra og med Luther handlede det om det enkelte menneskes gudsforhold. Den tankegang afspejler sig ogs i Jesu forkyndelse, for hvor sabbatten i den gamle pagt skulle holdes for Herren, din Guds skyld, siger Jesus nu (i Mark. 2,27): Sabbatten blev til for menneskets skyld. Derfor ser vi ogs tydeligt i Jesu forkyndelse, at han p den ene side ikke ophvede sabbatsbuddet, men p den anden side, som han i vrigt ogs gjorde i Bjergprdikenen (Matt. 5,21-30), med to andre bud, Du m ikke beg drab og Du m ikke bryde et gteskab, gav sabbatsbuddet et helt nyt indhold. Det viste Jesus ogs i praksis ved alle de handlinger, han og hans disciple begik p sabbatten til stor fortrydelse for hans samtids farisere og skriftkloge, der havde lagt s mange restriktioner for, hvad der var tilladt p sabbatten, p det stakkels jdiske folk.

Det ville vre en umulighed for Jesus at ndre sabbatshelligholdelsen eksempelvis til den frste dag i ugen. Jesus var jde, og for jder har sabbatten altid haft den betydning, at det ikke var det jdiske folk, der bevarede sabbatten, men sabbatten, der bevarede det jdiske folk. For Jesus ville det, medens han levede, have vret umuligt at forklare i detaljer, at han skulle d den sidste arbejdsdag i ugen og opst p den frste dag i ugen, og derefter tilfje, at han nskede, at hans efterflgere derefter skulle mindes, at han opstod p den frste dag i ugen.

Men nu er det jo sdan, at gode kristne har ndret sabbatshelligholdelse til helligholdelse af sndagen. Derfor er det ndvendigt at se lidt p, hvordan det gik til: De frste kristne var jdekristne. De fortsatte med at holde sabbat; men for dem betd Jesu opstandelse s meget, at de ret tidligt ogs begyndte at samles sndag morgen.

Efterhnden blev sabbatten en fastedag. Man begyndte at samles den frste dag i ugen for at bryde brdet, som det siges (i Ap.G 20,7): Den frste dag i ugen var vi samlet for at bryde brdet, og i 1. Kor. 16,2 str der: Den frste dag i ugen skal hver samle sammen og lgge s meget til side.

Men ingen af disse vers beviser, at apostlejdekristne ndrede sabbaten til sndag. Der findes ikke noget tydeligt bevis for, at Jesus eller apostlene ndrede sabbatten til sndag. Der var grupper af jdekristne, der lod sig omskre og ikke spiste svinekd, og som holdt fast ved sabbatten. De fandtes i tre-fire hundrede r eller mere. For det meste i Palstina og Syrien. Men de blev isolerede.

Til gengld s havde de hedningekristne, der meget hurtigt var i flertal, ikke den samme sabbatstradition som de jdekristne. For dem betd Jesu opstandelse alt, hvorfor de lige fra starten samledes p den frste dag i ugen, dies solis - solens rvrdige dag, ikke for at dyrke solen, men for at mindes og re deres frelser. De brd sig ikke om benvnelsen dies solis og benvnte den s dies dominica: Herrens Dag: den dag, da Herren opstod fra de dde. I et brev fra Plinius, der var landshvding i Bitynia, til kejser Trajan r 104 e.Kr. siges det, at de kristne samles p solens dag om morgenen og synger en sang til Kristus som til en Gud. Ogs hedningene har alts lagt mrke til, at solens dag, dvs. sndagen, var de kristnes gudstjenestedag.

I ret 331 e.Kr. gr kejser Konstantin kristendommen til statsreligion og stter samtidig slutstenen p den langsomme udvikling fra sabbatshelligholdelse til sndagshelligholdelse.

Derefter sker udviklingen hurtigt hen imod skabelsen af den katolske kirke. Desvrre er der meget senere katolske skribenter, der pstr - p trods af ovennvnte kirkehistoriske kendsgerninger - at vi holder sndag i stedet for lrdag, fordi den katolske kirke ... ndrede helligdagen fra lrdag til sndag.

I en traktat, som syvende dags adventisterne udsender i en serie traktater med hovedoverskriften:Signs of the Times i USA, sttes virkeligheden p plads med ordene: ndringen til sndagshelligholdelse kom i virkeligheden mange r efter, at de sidste apostle var dde, og selv da kom den gradvist over en periode p hundreder af r.

Det er s heldigt, at der i rene 1994-1998 blev frt en grundig dialog mellem adventister og lutheranere. Det er der kommet et lille hefte ud af, hvor forskellige emners konklusioner er nedskrevet. Selv om der stadigvk i Hndbog for syvende dags adventisterne p side 229 str: Sabbaten er p en srlig mde en lydighedsprve, s udtrykker syvende dags adventisterne sig i dag helt anderledes og meget mere nuanceret i nvnte hefte p side 13 med et par citater: Sabbatshelligholdelse er for adventister hverken noget, der gr dem fortjent til frelse eller p en srlig mde til Guds folk. Det er alene et udtryk for den taknemmelige modtagelse af en guddommelig gave. Adventister hvder ikke, at det kun er sabbatsholdere, der bliver frelst. De anerkender, at lutheranere benytter sig af bde bibelske argumenter og kristne traditioner, nr de beskriver deres sndagshelligholdelse; men de er samtidig overbevist om, at Bibelen, bde i Det Gamle og Det Nye Testamente byder os at helligholde syvende dag som sabbat. Adventister anerkender ikke desto mindre, at Guds store tjenere gennem alle tider oprigtigt har helligholdt sndagen til minde om deres Herres opstandelse.

Kurt Ravnkilde Nielsen er pensioneret skolekonsulent