En ny intolerance truer

I de kommende år vil samfundet opleve et nyt pres på friheden takket været de erklærede tolerantes forsøg på at tvangsindføre tolerance. Disse har utopisk mål om et samfund, hvor religion og gamle opfattelser af køn er forsvundet. Problemet er bare de gammeldags tænkende, der står i vejen. Men antidiskriminationslove viser nu vejen

Katrine Winkel Holm er teolog og formand for Trykkefrihedsselskabet
Katrine Winkel Holm er teolog og formand for Trykkefrihedsselskabet. Foto: Anders Birch.

FOR NYLIG gav Iben Thranholm på kristendom.dk udtryk for, at forsvaret for det frie ord var ved at degenerere til en ustoppelig insisteren på retten til at fornærme og skabe vrede, en insisteren, der dybest set dækkede over en indre, vestlig tomhed.

Det er forbløffende, at Thranholm - selv en egensindig og modig teolog - har så ringe sans for det, der er forudsætningen for hendes egen frimodige tale. For hvis der er én ting, der er brug for i dag og i morgen, er det, at kristne ruster sig til kamp for ytrings- og åndsfrihed. De næste i rækken til at blive ramt af den nye krænkelsessyge kan nemlig meget vel blive gammeldagstroende kristne.

Derfor er det ikke tiden til opgivende at spørge, hvad forsvaret for ytringsfriheden dog skal nytte, bare fordi man finder diverse provokunstnere øretæveindbydende. Tværtimod skulle præster og teologer ihukomme Martin Niemöllers berømte ord og glæde sig over, at der faktisk er nogen, der gider påtage sig opgaven med at råbe op, når Muhammed-tegneres, islamkritikeres og provokunstneres frihed knægtes. For så er der nok også nogen tilbage til at protestere den dag, man går efter deres frihed.

Den dag kan meget hurtigt komme. I de kommende år vil vi ganske givet opleve et nyt pres på friheden takket været de erklærede tolerantes forsøg på at tvangsindføre tolerance.

De erklærede tolerante har et dybest set utopisk mål om et samfund, hvor religion er forsvundet fra det offentlige rum, og hvor alle gamle, rodfæstede opfattelser af køn, familie og opdragelse er forsvundet.

PROBLEMET ER BARE de gammeldags tænkende, angiveligt ”intolerante”, mennesker, som samfundet er så fuldt af. De står jo i vejen for dette mål, så hvad man gør man ved dem? Jo, man vedtager antidiskriminationslove, der kriminaliserer de holdninger, som de gammeldagstænkende hylder. Lovindgreb og bødestraffe bliver altså en nødvendighed, hvis det fremtidige tolerante samfund skal opstå. Intolerance bliver en forudsætning for tolerance.

Det er grunden til, at kritikere har døbt denne tendens den nye intolerance. Den nye intolerance vinder store sejre for tiden i Storbritannien og USA, og kamppladsen er ikke mindst debatten om homoseksuelle ægteskaber. Lad mig bringe nogle friske eksempler, det første hentet i USA. Et lille familiebageri i staten Oregon står i dag til at betale en bøde på op mod 150.000 dollars, fordi indehaverne i 2013 sagde nej tak til at lave en bryllupskage til et lesbisk par, der gerne ville have kagen smykket med to hvidklædte brude. Det ville det gudsfrygtige ægtepar Melissa og Aaron Klein, der ejer butikken, ikke lave - og så brød helvede løs.

Det lesbiske par kunne jo strengt taget have nøjedes med at lufte deres forargelse over bagerparrets holdninger og så have fundet en anden, mere samarbejdsvillig bager. Det var ikke tilstrækkeligt for dem. De klagede over bagerparret, og også på gadeplan blev der lagt pres på bageriet.

Homoseksuelle demonstranter tog opstilling foran butikken for at intimidere potentielle kunder. Trusler, hademails af den art, der også forpester debatten herhjemme, fyldte bagerparrets mailboks. Til sidst måtte parret lukke butikken og samtidig tage stilling til et ultimatum fra myndighederne i Oregon: Enten undskyldte de, at de ikke bagte den ønskede kage - eller også betalte de den gigantiske bøde, der vil få familien til at gå bankerot.

”Det er en knægtelse af min samvittighedsfrihed. Det er en knægtelse af min religiøse frihed, og det er forfærdeligt at opleve, at det er ens egen regering, der gør dette imod dig,” udtalte Aaron Klein, der nægter at undskylde sin opførsel.

Når Klein-parret og andre traditionelt tænkende amerikanske kristne oplever forfølgelse af denne art fra statsmagtens side, skyldes det de antidiskriminationslove, der blev vedtaget i 2007. Et lovpakke, der gør det ulovligt for private erhvervsdrivende at forskelsbehandle homoseksuelle, men som altså samtidig indfører diskrimination mod gammeldagstroende, private erhvervsdrivende.

Bagerparret kæmper stædigt videre, men budskabet bliver alligevel forstået af alle: Man må skjule sine anskuelser og give efter for den nye intolerance, hvis man ikke vil risikere at få smadret sin tilværelse. Sådan ensretter man en befolkning.

Som den amerikanske kommentator Mark Steyn bemærkede: ”Jo mere officielt tolerante vi bliver, jo mere intolerant er vi nødt til at opføre os for at håndhæve tolerancen.”

Også i Storbritannien blomstrer den nye intolerance. Her finder man bunkevis af sager, hvor kristne, der offentligt markerer deres kristentro, enten er blevet offentligt ydmyget, retsforfulgt eller fyret. Også her skyldes det en række antidiskriminationslove.

Den britiske advokat Paul Diamond, der har fulgt området tæt, vurderer, at de mange sager har haft stor effekt: ”Folk er bange. Der er et kulturradikalt tyranni i dette land. Folk er bange for at sige, hvad de mener og bange for at udøve deres religion.”

SENEST HAR en nordirsk bager fået ørerne i maskinen i en sag, der næsten er identisk med Oregon-sagen. Også han er blevet skyldig i ulovlig seksuel diskriminering, fordi han sagde nej tak til at bage en kage, der skulle bruges til en pro-homovielses-aktion. Selvom meningsmålinger viser, at et stort flertal af briter bakker op om bagerens ret til at sige nej til den slags, tyder alt på, at vi kun har set det første af intolerancen.

For nylig præsenterede den konservative, britiske regering en lovpakke, der i endnu højere grad vil indskrænke friheden for de ikke-konforme. Lovpakken er tydeligvis vendt imod den islamiske ekstremisme, der blomstrer så frodigt i det England, der er gået forrest i multikulturel naivisme, men i lighedens navn rammer den ”hele spektret af ekstremisme”.

Alle, der ”spreder had” uden at bryde loven, skal have begrænset deres udfoldelsesfrihed. Og det er voldsomme midler, man vil tage i brug: Individer, der laver aktiviteter, der ”retfærdiggør had”, skal kunne udelukkes fra nettet og tv og vil ikke kunne få lov at bruge Facebook uden tilladelse.

Men hvad vil det sige at ”sprede had”? Had og hadefuldhed er jo følelser og dermed noget ikke-håndgribeligt og subjektivt og derfor en anklage, der er umulig at forsvare sig imod.

Loven vil derfor kunne ramme uhyggeligt bredt og kriminalisere fredelige, gammeldagstroende kristne af samme holdning som den nordirske bager, på lige fod med dem, der støtter islamisk terrorisme og sharia-love. På den måde vil bibeltro kristne blive gjort fredløse i et gammelt kristent land.

Situationen i USA og England viser flere ting. For det første, at det er en misforståelse at tro, at forsvaret for ånds- og ytringsfrihed kun drejer sig om islam. For det andet, at forsvaret for ånds- og ytringsfrihed er nært knyttet til den kristne frihed, som vi som protestanter bør vogte mere end nogen andre.

For det tredje - og vigtigst - at det er på tide, at teologer og præster går ind i kampen mod den nye intolerance, som meget snart kan nå vore kyster. Folkekirken har, med få markante undtagelser, brilleret ved sit fravær i kampen for ytrings- og åndsfrihed, fra Muhammed-krisen til i dag.

Dette svigt har været pinagtigt at følge, men får forhåbentlig snart en ende. Men det kræver, at man indser, at ytringsfriheden er det bedste guld - også når det er svenske gadekunstnere, der udnytter den på en måde, man ikke selv bryder sig om.

Katrine Winkel Holm er teolog og formand for Trykkefrihedsselskabet