Et pædagogisk og teologisk mesterværk

Det er en stadig opgave, at de døbte dueliggøres i en kritisk læsning og gøres vidende om deres kristne tro og dåbsgrundlag, hvis den evangeliske kirke skal bestå. Her er Martin Luthers lille Katekismus et godt sted at begynde, mener dagens kronikør, som har genskrevet det kendte skrift fra reformationstiden

Bogen er "Til de fattige". Det hedder den, og det kan godt virke noget provokerende, at bogens titel på omslaget – en gengivelse af en af Niels Helledies kirkebøsser – er omkranset af en guldramme. For hvad er egentlig meningen? Guldramme og en bog i eksklusivt udstyr, henvendt til de fattige? Her Thomas Reinholdt Rasmussen.
Bogen er "Til de fattige". Det hedder den, og det kan godt virke noget provokerende, at bogens titel på omslaget – en gengivelse af en af Niels Helledies kirkebøsser – er omkranset af en guldramme. For hvad er egentlig meningen? Guldramme og en bog i eksklusivt udstyr, henvendt til de fattige? Her Thomas Reinholdt Rasmussen. Foto: Henning Bagger / Denmark.

Reformationstiden er også en katekismustid. Talrige er de katekismer, hvilket vil sige en kortere undervisning i den kristne tro, der i løbet af 1500-tallet ser dagens lys, og på den måde ligner reformationstiden vor tid, som også udgiver undervisningsmateriale i en lind strøm. Undervisning og oplæring er en grundopgave for den kristne kirke (jævnfør Matt. 28, 19).

Blandt reformationstidens talrige katekismer fremstår Martin Luthers lille Katekismus fra 1529 klart. Det er et både pædagogisk og teologisk mesterværk, hvis virkningshistorie er omfattende i den vestlige kulturhistorie og vel næppe kan overvurderes. Da Luther skriver sin korte undervisning i den kristne tro, griber han tilbage i historien til ordet ”katekismus”, som i oldkirken var betegnelsen for en mundtlig dåbsundervisning. Luther selv beskriver i indledningen til ”Tyske Messe” (1526), som er hans evangeliske gudstjenesteordning, at ”katekismus betyder en undervisning, hvormed man belærer og vejleder hedningerne, som vil være kristne, om hvad de skal tro, gøre, undlade og vide i kristendommen”, og her bestemmer han også indholdet af katekismus til ”De Ti Bud, troen og fadervor” (Luthers skrifter i udvalg, bind II, side 80).

Man skal bemærke, at ”Den lille Katekismus” fra 1529 af sakramenterne kun indeholder dåb og nadver, skriftemålet bliver først indføjet i udgaven fra 1531. Den første udgave af ”Den lille Katekismus” kommer i første omgang i begyndelsen af 1529 som to trykte plakater, der kunne hænges på væggen, således at man altid kunne have troens lærdomme for øje, men allerede i midten af maj 1529 udkommer ”Den lille Katekismus” i bogform med talrige træsnit. Luther udgav i årene 1531-1543 flere udgaver af bogen, og tilføjede her ofte nye afsnit eller udtryk.

Martin Luthers lille Katekismus blev til på baggrund af nedslående erfaringer. Luther havde, sammen med nogle af de øvrige reformatorer, været på en visitatsrejse på egnen ved Wittenberg, og de var rystede over befolkningens vankundighed udi kristentroen. Luther mener endog, de lever som svin uden kendskab til fadervor, trosbekendelse og De Ti Bud.

Katekismen bliver til ud fra disse erfaringer og som en udløber af en række katekismusprædikener, som Luther har holdt i Bykirken i Wittenberg efteråret 1528, men allerede tidligt i sit virke havde Luther udgivet flere skrifter med gennemgange af De Ti Bud, Fadervor og trosbekendelsen. ”Den lille Katekismus” er skrevet til prædikanterne, der skal belæres om den evangeliske tro, og de skal give den husfaderen i hænde, så at han kan forestå den kristne opdragelse i hjemmet.

Det er det egentlig revolutionerende: Hjemmet har efter Luthers mening ansvaret for opdragelsen, også i åndelige spørgsmål, og ikke nødvendigvis en kirkelig institution. Derved peger ”Den lille Katekismus” også på den ansvarlighed det enkelte menneske får for sin kristentro ved Reformationen. Enhver kristen stilles lige, og det er selvfølgelig muligt, at andre er klogere på visse områder eller har bedre kompetencer, men principielt er alle døbte lige i deres kristne tro, og derved en samtalende og lærende menighed. Øverst i menigheden står Skriften, og ikke en bestemt læsning af Skriften, for med en eneret på forståelsen har man indført pavedømmet igen.

Allerede tidligt blev ”Den lille Katekismus”, som også ifølge Danske Lov af 1683 regnes som en af den danske folkekirkes bekendelsesskrifter, oversat til dansk. Peder Palladius oversatte den i 1537, og udgaven blev senere optrykt af H.P. Resen i 1631. Alle generationer har oversat ”Den lille Katekismus”, og den nu foreliggende oversættelse, som udkommer på Forlaget Anis, er et led i denne tradition og bestræbelse.

Den nye oversættelse er dog ikke kun en oversættelse, men er også en genskrivning. Det er afgørende, at ”Den lille Katekismus” ikke kun udgives i sin historiske klædedragt. Hvis det var formålet, havde vi for så vidt oversættelser nok. Katekismen skal også fremstå som et levende skrift, som er tro mod sit forlæg.

Derfor er oversættelsen genskrevet. Således er eksempelvis ordet ”hustru” ændret til ordet ”ægtefælle” for at pege på, at gudsforholdet ikke er kønsbestemt. Mere indgribende er måske ordet ”husfader”, som i nærværende udgivelse ikke er at finde. Derimod er der taget konsekvensen af Luthers bibel- og menighedssyn, og teksten lyder nu ikke, at ”husfaderen skal lære sin husstand”, men at ”vi skal lære hinanden”. I en luthersk kirke kan ingen i sig selv sidde inde med læreretten, men kun menigheden alene, der står under Guds ord. Derfor er denne formulering at finde i nyoversættelsen af ”Den lille Katekismus”.

Mest gennemgribende er måske Luthers udlægning af De Ti Bud. Her udlægger Luther det første bud med, at ”vi skal frygte og elske Gud”. Ordet ”frygte” har i vore dage fået en anden klang, som ikke er i samklang med Luthers egen tid. Samtidig kommer ordet i konflikt med Bibelens eget ord om at ”frygt findes ikke i kærligheden” (1. Joh. 4, 17). Ordet ”frygt” bærer i vore dage ikke den evangeliske indsigt om Guds nåde frem. Derfor er sætningen her ændret til ”vi skal elske og ære Gud”, hvorved den også klinger sammen med vielsesritualet. Samtidig er der belæg hos Luther selv, som skriver i det noget svært tilgængelige skrift ”Mod Latomus” (1521), at der skal skelnes mellem frygt som angst og frygt som ærefrygt (”som kristne sømmer det sig nemlig ikke at forkynde og bekende andet end Guds ære”). Ordet ”ære” synes at være mere i samklang med Luthers intention, men der er her naturligvis tale om en genskrivning og ikke en ordret oversættelse.

Ellers fremstår udgivelsen af Luthers lille Katekismus tæt på originalen. Der er således ikke tale om en gendigtning, men en genskrivning. Luther beskriver selv oversættelsesproblematikken i skriftet ”Om oversættelse”, som han skrev på Coburg i 1530. Her fastholder han, at det afgørende er sagen og ikke bogstaven, men dog ikke sådan, at bogstavet blot er underordnet. Sagen tvinges frem, skriver han, sammen med sproget. Sproget er ikke underordnet, men sagen er bestemmende for sproget. Det har også været målet i nærværende udgivelse.

Troen er ikke tom. Troen er altid en tro på noget, og for at vide, hvad det er, man tror på, og for at tro på det rette, skal der undervises i troen. Det har den kristne kirke en lang og dygtig tradition for. Meget undervisningsmateriale i vore dage bygger både direkte og indirekte på Luthers lille Katekismus. Og det er ofte velgennemtænkt og veltilrettelagt materiale. Men det skader ikke at forholde sig til det gigantiske skrift, som Luthers katekismus er. Ofte vil man blive slået af de ligefremme formuleringer, og jeg har selv erfaret i konfirmandstuen og i samtaler, hvor anvendelig Luthers katekismus kan være. De korte sætninger og de betydningsfulde formuleringer giver stof til eftertanke og samtale. Katekismen kan i vore dage ikke stå alene, da vores erfaringer tvinger til et mere komplekst undervisningsforløb. Men som supplement til konfirmandundervisningens øvrige dele har Luthers katekismus sin ret.

Denne nye udgave af Martin Luthers lille katekismus kan uddeles til konfirmander, forældre med flere. Desuden er det en god samtalebog i studiekredse her op til reformationsfejringen i 2017. Her vil enhver kunne finde stof til den helt nødvendige samtale om den kristne tro, som menigheden skal have, hvis den skal kalde sig luthersk. Det er en stadig opgave at de døbte dueliggøres i en kritisk læsning og gøres vidende om deres kristne tro og dåbsgrundlag, hvis den evangelisk kirke skal bestå. Her er Martin Luthers lille Katekismus et godt sted at begynde.

Thomas Reinholdt Rasmussen er sognepræst Martin Luthers lille Katekismus udkommer i den kommende uge på Forlag Anis oversat, genskrevet og med efterord af Thomas Reinholdt Rasmussen