Fattige bønder lider skade under EU's landbrugspolitik

Danmark skal under forhandlingerne om den kommende landbrugspolitik stå fast ved ønsket om en gennemgående reform af EU's landbrugspolitik, hvor alle former for støtte, som skader verdens fattige, udfases hurtigst muligt

"Det er yderst skuffende, at det nye udspil fra Europa-Kommissionen er fuldstændig blindt over for landbrugspolitikkens konsekvenser for udviklingslandene," mener dagens kronikør Elsebeth Krogh.
"Det er yderst skuffende, at det nye udspil fra Europa-Kommissionen er fuldstændig blindt over for landbrugspolitikkens konsekvenser for udviklingslandene," mener dagens kronikør Elsebeth Krogh.

"Der er ikke en eneste bonde i et eneste u-land, som lider skade på grund af det (EU's landbrugspolitik, red). Det er altså forfærdeligt vrøvl, og det er gammel snak."

Sådan sagde Lars Hoelgaard fra EU's Generaldirektorat for Landbrug under Folketingets høring om EU's udspil til en ny landbrugspolitik, da der blev spurgt, hvorfor det nye udspil slet ikke afspejler, at EU's landbrugspolitik i årevis har været kendt for at have en meget skadelig effekt for fattige bønder i udviklingslandene.

Hvis Lars Hoelgaards udtalelser er udtryk for EU-embedsmændenes synspunkter i forhold til EU's landbrugspolitik, må man nok erkende, at der er meget langt fra Bruxelles til en fattig bonde i Afrika, som forsøger at tage konkurrencen op med danske landmænd, der hver især modtager flere hundrede tusinde kroner i landbrugsstøtte.

Lars Hoelgaards udtalelse afspejler heldigvis heller ikke holdningerne i det folketing, hvor et bredt flertal anerkender landbrugspolitikkens uheldige konsekvenser i forhold til udviklingslandene.

Det er positivt, for Danmark kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til den kommende landbrugspolitik, der forventes vedtaget under det danske EU-formandskab i foråret 2012.

EU's landbrugspolitik er meget dyr. I 2009 modtog danske landmænd cirka ni milliarder i landbrugsstøtte – en støtte, som i vid udstrækning er finansieret af skatteyderne. Men ikke blot koster den mange skattekroner. Landbrugspolitikken har ekstremt skadelige virkninger på udviklingslandene.

EU er verdens største aktør inden for landbrugshandel. EU's landbrugspolitik betyder en eksport af fødevarer, som udkonkurrerer fattige landmænd i udviklingslandene og skævvrider konkurrencevilkårene mellem rige og fattige bønder.

EU's landbrugspolitik har gennem årene betydet, at der ikke har været økonomisk grundlag for at investere i udviklingen af landbrugssektoren i udviklingslandene på grund af det store udbud af fødevarer fra EU til verdensmarkedet.

Derfor er det yderst skuffende, at det nye udspil fra Europa-Kommissionen er fuldstændig blindt over for landbrugspolitikkens konsekvenser for udviklingslandene. Udspillet fokuserer på, hvordan EU's landbrugspolitik kan bidrage til at lave fødevarer til resten af verden.

En fuldstændig grotesk ambition, da netop EU's landbrugspolitik er en af de strukturelle barrierer, som gør, at den altafgørende landbrugssektor i udviklingslandene aldrig har realiseret sit store potentiale.

Desuden åbnes der i udspillet en kattelem for, at EU fortsat skal kunne give visse former for eksportstøtte, der berettiget har været kritiseret for at være voldsomt handelsforvridende. Til WTO-ministerrådsmødet i 2005 vedtog man, at eksportstøtte skal udfases, men nu åbnes der for, at der stadig kan gives eksportstøtte.

Det har været og bør stadig være dansk politik, at Danmark er modstander af enhver form for eksportstøtte – også selvom en virksomhed som Arla har modtaget hundreder af millioner kroner i eksportstøtte.

I Kommissionens udspil lægges der op til, at landbrugsstøtten skal støtte op omkring samfundsmæssige goder. Landbruget ser et potentiale i at bidrage til EU's stigende uafhængighed af energikilder uden for EU og ønsker at spille en større rolle i produktionen af energi, herunder biobrændstof.

Allerede i dag ser vi, at en voldsomt stigende andel af verdens fødevarer og dyrkbare arealer bliver brugt til produktion af biobrændstof. Kombineret med en voksende befolkningstæthed og stigende efterspørgsel på fødevarer resulterer det i, at flere af verdens fattige oplever hungersnød og tvinges bort fra de små jordlodder, de i dag lever af at dyrke.

Desuden er det yderst tvivlsomt, hvorvidt brugen af biobrændstof overhovedet er med til at løse klimaproblemerne, da produktionen ofte går hårdt ud over regnskoven eller andre landområder, som i dag binder store mængder drivhusgasser. Medregner man den udledning af drivhusgasser, som er forbundet med omlægningen fra regnskov til produktion af biobrændstof, viser det sig ofte, at biobrændstof udleder lige så mange eller flere drivhusgasser end fossile brændstoffer.

Før dansk landbrug kaster sig over produktionen af biobrændstof, bør man have grundigt kendskab til de direkte og indirekte konsekvenser af biobrændstofproduktionen – både hvad angår klimaet og fødevaresikkerhed for verdens fattige.

Generelt bør klima- og miljømæssige overvejelser spille en vigtig rolle, når der ses på, hvilke former for produktion, der i fremtiden vil kunne modtage landbrugsstøtte. Landbruget bidrager i høj grad til klimaforandringerne – klimaforandringer, som i særdeleshed rammer småbønder i udviklingslandene.

I forbindelse med den kommende debat om landbrugsstøtten, vil det blive diskuteret, i hvilket omfang der skal sættes et loft på, hvor meget den enkelte bonde kan modtage i landbrugsstøtte.

Det er i høj grad de store industrialiserede landbrug i for eksempel Danmark, som får mest i støtte og samtidig har en meget eksportorienteret landbrugspolitik. Hvor loftet for støtte skal sættes, er svært at sige, men fastsættelse af loftet bør ske efter hensyn til, hvilke landmænd der i højere grad end andre har en handelsforvridende konsekvens.

I 2007 modtog 600 danske landmænd mere end en million kroner i landbrugsstøtte – heraf modtog 16 landmænd mere end tre millioner kroner, og tre fik mere end fem millioner kroner i støtte.

Seneste reform af EU's landbrugspolitik i 2005 betød, at man gjorde støtten mere acceptabel i forhold til WTO-bestemmelserne. Hvad angår visse produkter, har reformen fra 2005 haft en vis betydning, men overordnet er konsekvenserne af EU's landbrugspolitik de samme trods reformen.

Langt størstedelen af EU's landbrugsstøtte lever formelt op til WTO's krav om at være minimalt handelsforvridende. Praksis er dog en anden, og selv efter reformen er EU's landbrugspolitik stadig meget handelsforvridende, da støtten resulterer i en merproduktion – en produktion, som udkonkurrerer bønder i andre lande, herunder u-lande.

Landbruget er selv bevidst om dette og gør jævnligt opmærksom på, hvor meget EU's produktion af fødevarer ville falde, hvis støtten blev fjernet. Hvis ikke EU's landbrugspolitik lever op til WTO-kriterierne om ikke at være handelsforvridende, skal den ikke kategoriseres som sådan og skal som alle andre handelsforvridende støtteordninger udfases.

Danmark skal under forhandlingerne om den kommende landbrugspolitik stå fast ved ønsket om en gennemgående reform af EU's landbrugspolitik, hvor alle former for støtte, som skader verdens fattige, udfases hurtigst muligt. Faktum er, at 925 millioner sulter, og at EU's landbrugspolitik bærer en del af ansvaret, til trods for at Lars Hoelgaard fornægter ansvaret.

Elsebeth Krogh er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke