HVAD ER GOD FORKYNDELSE? 1785 tilhørere og 406 forkyndere fra 11 kirkelige organisationer har givet svar på dette spørgsmål. Der er stor opbakning til bibeltroskaben i forkyndelsen, mens forkyndelsen af evighedsperspektivet samt mission står relativt svagt.
Det er et par af de mange resultater i en rapport, der udkommer i dag. Den er kulminationen på en proces sat i værk af Projekt God Forkyndelse, som 11 organisationer er gået sammen om under ledelse af Kristent Pædagogisk Institut: Dansk Bibel-Institut, Den danske Israelsmission, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Indre Mission, Kristeligt Forbund for Studerende, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Menighedsfakultetet samt Ordet og Israel.
Målet har været - på empirisk grundlag - at undersøge den forkyndelse, som finder sted i de 11 organisationer, og prøve at svare på, hvad der kendetegner god forkyndelse i 2010'erne samt inspirere forkyndere og tilhørere til, hvordan vi får mere af den. I en tid, hvor der sættes spørgsmålstegn ved den monologiske prædiken eller tale, finder vi, der er gået sammen om dette projekt, det uhyre vigtigt at kvalificere den kristne forkyndelse, både hvad angår form og indhold. Det er projektets mål.
Undersøgelsen hviler på et stort statistisk grundlag: 1785 besvarelser fra tilhørere og 406 besvarelser fra forkyndere i de 11 organisationer. Desuden er der foretaget analyser af 138 indsendte prædikenmanuskripter. Der er endvidere foretaget kvalitative interviews med 10 repræsentative forkyndere og en af disses taler/prædikener er lydoptaget. I hvert af de ti tilfælde er der også foretaget fokusgruppeinterviews med to-tre tilhørere.
Tilhørerne og forkynderne i undersøgelsen har tilknytning til såvel missionshuse som folkekirke-, fri- og valgmenigheder, men også til andre fællesskaber - for eksempel i Kristeligt Forbund for Studerende - som hverken er det ene eller det andet. Denne bredde har givet mulighed for at finde både forskelle og ligheder mellem de forskellige typer af forkyndere og tilhørere.
TEMA: Læs alt om Søren E. Jensen-sagen
BÅDE FORM OG INDHOLD i forkyndelsen undersøges. Begrundelsen for dette er, at forkyndelsens indhold og form - skønt det er vigtigt at skelne imellem dem - hænger uløseligt sammen. Hvis der sker ændringer i indholdet i forkyndelsen, vil det ofte få følger for formen, og modsat. Man får derfor kun et dækkende billede af forkyndelsen, dersom man spørger til såvel indhold som form.
En anden grund til at undersøge både form og indhold er, at hvis der viser sig mangler eller skævheder i forkyndelsen, kommer man ikke langt i problemløsningen, hvis man kun ser på formen. Vi ønsker altså ikke at forudsætte, at indholdet er i orden, og at vi kun skal arbejde med formen.
Vi ønsker at stille centrale indholdsmæssige spørgsmål, som kan afdække, om indholdet i den forkyndelse, der finder sted i de miljøer, som undersøgelsen samler sig om, kan kaldes god forkyndelse. Og hvis ikke, da at motivere til, at der foretages ændringer. Men altså samtidigt med, at vi undersøger, om formen er ideel, adækvat og nutidig.
Undersøgelsen hviler naturligvis på nogle forudsætninger, der hænger sammen med det syn på forkyndelse, som de 11 organisationer deler. Forkyndelsen af Guds ord opfattes således som et nådemiddel, der ved dette ords iboende kraft og Helligåndens virke kan skabe og bevare troen på Jesus Kristus.
Men tilhørerne er ikke passive receptorer. De er aktive, ansvarlige medspillere i formidlingsprocessen. Tilhørerne vil aldrig høre nøjagtig det samme, som forkynderen har sagt eller ment, men begge parter bør have det som et mål, at der bliver størst muligt sammenfald mellem det, der er sagt eller ment, og det, der er hørt eller modtaget. Samtidig skal begge parter være åbne for, at forkyndelsen for eksempel kan skabe nyttige og opbyggelige associationer, som forkynderen ikke har planlagt, og som er tilhørerens ”ejendom”.
Der eksisterer en ligeværdig asymmetri mellem forkynderen og de personer, som interaktivt lytter til eller deltager i det forkyndende samvær. Relationen er ligeværdig, fordi begge parter er mennesker, der står til ansvar for Gud. Relationen er asymmetrisk, fordi forkynderen har (men også skal gøre sig fortjent til at have) taleretten og tiltaleretten.
Vi vedgår, at der er magt i forkyndelsens rum, men netop ved at se dette i øjnene kan vi øve os i at færdes i dette rum med maksimal etisk bevidsthed, så magten ikke misbruges, men bruges i sagens tjeneste.
Rapportens korte, konkluderende definition på god forkyndelse lyder sådan: Kristus-centreret og bibelsk, frigørende og forpligtende forkyndelse med henblik på hverdagen og evigheden. ”Kristus-centreret og bibelsk” angiver et udefra givet grundlag for og substans i forkyndelsen. ”Frigørende og forpligtende” angiver væsentlige kendetegn ved og virkning af den forkyndelse, der bør tales og høres. ”Hverdagen og evigheden” angiver nedslagsfeltet, målet og perspektivet for forkyndelsen.
Lad mig kort uddybe de to resultater fra undersøgelsen, som blev nævnt indledningsvis: 97 procent af tilhørerne og 98 procent af forkynderne er enige eller meget enige i, at forkyndelsen er forankret i Bibelen. Og sådan ønsker de også, at det skal være.
En tilhører siger for eksempel sådan om en kvindelig forkynder:
”Det er det med, at hun bruger Bibelen så meget. Det er ikke bare noget, hun står og siger. Det er Guds ord. Det gør, at hun virker troværdig. Hun tager Bibelen meget med i det. Hun viser, at det ikke bare er noget, hun har fundet på.”
Tilsvarende høje procenter har forkyndelsen af Guds kærlighed (95 procent for tilhørerne og 97 procent for forkynderne) og forkyndelsen af, hvad Kristus har gjort for os (96 procent for tilhørerne, 99 procent for forkynderne).
NOGET TYDER TIL GENGÆLD PÅ, at evighedsdimensionen, som kan siges at være et ”varemærke” for de kirkelige sammenhænge, som undersøges her, ikke fylder så meget i forkyndelsen, som man skulle forvente - og som den bør!
Kun 78 procent af tilhørerne og 80 procent af forkynderne mener, at forkyndelsen har en tydelig evighedsdimension.
Det er også tankevækkende, at i en gruppe af organisationer, der knytter sig så nært til ordet mission, at de jævnligt kaldes ”missionske”, har mission så lav en plads i forkyndelsen. Kun 67 procent af tilhørerne og 76 procent af forkynderne mener, at forkyndelsen opmuntrer til mission. Noget tilsvarende gælder forkyndelsen til discipelskab og efterfølgelse samt forkyndelsen om Helligånden.
Men dette er altså blot nogle af resultaterne. Der er hundredevis af andre i rapporten, som i øvrigt ikke står alene i projektet. I januar 2016 holdes en stor forkynderkonference for både lægmandsforkyndere og præster, samtidig med at der udkommer en antologi, som sætter fokus på nogle af de vigtigste temaer, som undersøgelsen har fremdraget. Projektets hjemmeside skal desuden udvikles til en form for værktøjskasse, hvor både forkyndere, tilhørere og møde- eller gudstjenesteledere kan hente inspiration.
Rapporten handler om den forkyndelse, der finder sted i de nævnte 11 organisationer og deres bagland. Det kunne derfor være rigtig interessant, hvis også andre kirkelige miljøer i Danmark - for eksempel de grundtvigske og frikirkerne - ville foretage lignende undersøgelser. Det vil give mulighed for spændende og vigtige sammenligninger.
Rapporten, der er på 122 sider, kan frit downloades fra projektets hjemmeside: www.godforkyndelse.dk.
Carsten Hjorth Pedersen er leder af Kristent Pædagogisk Institut og leder af Projekt God Forkyndelse