BUSSER BRUMMER, biler dytter, og cykelklokker ringer kun få meter fra en lille, rød kirke i København. Men larmen udefra betyder ikke noget. For kirkegængerne indenfor i De Døves Kirke, som ligger ved den stærkt trafikerede Åboulevarden, kommunikerer alligevel ikke via lyd. Deres sprog er baseret på tegn, kropsbevægelser, mimik, blikretninger samt hoved- og mundbevægelser.
LÆS OGSÅ: Døve kan nu se bedre bibeltekster i kirken
Den, der har ører at høre med, skal høre, siger man gerne. For sådan står der i Bibelen. Men for de mennesker, som er døve, er det ikke en mulighed. Skal de forstå, hvad præsten vil sige, så er synet vejen frem.
I den nye oversættelse af bibelske og liturgiske tekster til de danske døvemenigheder, som tages officielt i brug i morgen, søndag, i De Døves Kirke, indgår der derfor heller ingen ører, som skal høre. I stedet hedder det: Den, der har evnen til at opfatte, skal se!.
I den nye oversættelse finder man heller ikke talemåden om, at hvad hjertet af fuldt af, løber munden over med. For munden bruges bare ikke ret meget, hvis man er født som døv eller har en meget kraftig nedsættelse af hørelsen. Men de dybe følelser og overbevisninger, der kommer dybt fra hjertet, kender døve naturligvis til. Og hvad hjertet da er fuldt af, løber deres hænder så over med.
At oversætte bibelske tekster til nye generationer og til nye sproggrupper, handler i høj grad om at sige det samme på nye måder. Og salig er den oversætter, der kan få tekstens oprindelige mening frem ved hjælp af det sprog, som rent faktisk giver mening blandt de mennesker, der skal bruge oversættelsen.
OVER HELE KLODEN arbejder bibelselskaber med den opgave at gøre de bibelske skrifter tilgængelige, forståelige og anvendelige på de sprog, folk faktisk taler. Det gælder i stigende grad også minoriteters sprog.
Der er under 200 stater i verden. Men det anslås, at der findes mere end 6000 forskellige sprog. Bibelen er indtil videre oversat helt eller delvist til knap halvdelen af disse mange sprog, hvoraf visse kun tales eller bruges af nogle få tusinde mennesker.
Dansk regnes for at være blandt de 100 største sprog i verden. Dansk tegnsprog derimod hører til blandt verdens minoritetssprog. Der er omtrent 4000 døve i Danmark.
I USA udkom i 2004 en forbilledlig oversættelse af Det Nye Testamente til amerikansk tegnsprog. Medievirksomheden CNN kunne berette, at denne udgivelse var resultatet af 60 menneskers arbejde i 23 år. En imponerende bedrift, som ikke med et slag har kunnet efterlignes i et land som Danmark. Men vi er på vej.
For første gang har vi nemlig nu på dansk tegnsprog et helt bibelsk skrift, Lukasevangeliet. Desuden findes der nu oversættelser til brug for døve af alle folkekirkens ritualer samt en stor del af de tekster fra Bibelen, som er en fast del af højmesserne igennem hele kirkeåret. Det hele er samlet som videooptagelser på ét usb-stik, så det er enkelt at finde rundt i.
10 år har det taget for den brede kreds af danske eksperter, der har arbejdet med projektet, at nå frem til det resultat, som Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har autoriseret til brug i de danske døvemenigheder.
De bibelske og liturgiske tekster til døvemenighederne er ikke oversat fra den autoriserede danske bibel. Der er tale om originale oversættelser fra grundteksterne.
Undervejs i processen er der blevet arbejdet intenst med netop at finde den helt rette balance mellem grundteksternes oprindelige mening og modtagernes virkelighed. Biskop Niels Henrik Arendt, der fra start til slut har siddet for bordenden af styregruppen bag projektet, har skullet sikre, at de mangeartede ønsker og behov i sidste ende blev samlet og fandt ét fælles og seriøst udtryk.
Døvefirmaet Schwung har stået for selve produktionen med Bibelselskabet som ansvarshavende udgiver og tovholder. Adskillige fonde har sammen med Kirkeministeriet bidraget til at gøre det omfattende projekt muligt.
Resultatet, som nu foreligger, er historisk i flere henseender. Ikke blot er det første gang i det nye årtusinde, at der udkommer en autoriseret bibeloversættelse i Danmark. Udgivelsen medvirker også markant til at højne den status, som dansk tegnsprog har som modersmål for døve i Danmark.
Det betyder rigtig meget for os døve, at vi får en følelse af, at vores sprog bliver anerkendt på lige fod med andre sprog at vi også er en del af samfundet. Så det har også en stor symbolsk værdi for os, påpegede Janne Boye Niemelä, der er formand for Danske Døves Landsforbund, allerede da Kristeligt Dagblad sidste år tidligt var ude for at fortælle om arbejdet med oversættelsen.
Ved samme lejlighed vurderede den 62-årige Lone Roikjær, der selv er døv: Når de bare står og taler, kan jeg godt miste tråden. Men når der bliver prædiket på tegnsprog, som er mit modersmål, er det mere naturligt. Så kommer der mere liv og bevægelse, og jeg kan bedre følge med. Når de forklarer med tegnsprog, er det til mig, de taler, og så kan jeg også bedre holde opmærksomheden på prædikenen.
Sidste år mødtes en række præster og menighedsrådsmedlemmer fra døvemenighederne for at tage stilling til den nye oversættelse. Døvepræst og tegnsprogsbruger Marie Louise Bork-Winther fangede forsamlingens opmærksomhed med følgende budskab:
Vi har lige haft menighedsrådsvalg. I år kom der 15 mennesker ind i menighedsrådet. Engagerede mennesker, der fortæller, at dét at opleve Bibelen og de liturgiske tekster på eget modersmål får dem til at ønske at træde ind i menighedsrådet. Jeg er ikke i tvivl om, at det er de liturgiske tekster og bibelske fortællinger på et adækvat dansk tegnsprog, der inspirerer og giver mod. Det styrker identiteten og fællesskabet.
EN ANDEN DØVEPRÆST, Lise Lotte Kjær, føjede en anden slående iagttagelse til: Mange døve kom til mig, da de så fadervor på dansk tegnsprog for første gang, og da sagde de, at de aldrig før havde været klar over, at fadervor var en bøn! De vidste det ikke, men nu så de præsten bruge blikretning, mimik og kropsholdning og fik simpelthen en ægte aha-oplevelse.
Disse beskrivelser understreger og illustrerer, hvorfor det er så vigtigt at oversætte de bibelske tekster igen og igen, også til sprog, der ikke tales af så mange.
For hver gang Bibelen oversættes, skabes ny identitet og nye fællesskaber. Forståelsen for Bibelens indhold og mening styrkes. Uheldige misforståelser ryddes af vejen. Samtidig højnes selvværdet hos de grupper, der får de bibelske tekster på deres modersmål.
En af grundene til, at selvbevidstheden stiger, er, at alle instinktivt er klar over, at netop denne tekst, Bibelen, er noget helt særligt, ikke mindst fordi den har haft så kolossal indflydelse på den verden og det samfund, vi stadig lever i. Mange andre tekster smider vi hurtigt ud, men denne tekst er kommet for at blive.
Nu får de danske døve så muligheden for at stifte nærmere bekendtskab med centrale dele af verdens vigtigste bog på deres eget modersmål.
I den anledning vil kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) sammen med Hendes Majestæt Dronningen, adskillige biskopper, særligt indbudte gæster og et kor med tegnpoeter i morgen skabe så megen visuel virak omkring De Døves Kirke ved Åboulevarden i København, som det næppe er set siden år 1900, da kirken første gang slog dørene op i de døves tjeneste.
Men det skulle da også bare mangle. For dagen er historisk. Det må enhver, der har evnen til at opfatte, kunne se.
Og skulle glæden boble i hjertet hos bibelbrugere og døve rundt omkring i landet, ja, så gør det ikke noget, hvis hænderne også løber over med det.
Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. og generalsekretær for Bibelselskabet