MENNESKE FØRST, KRISTEN SÅ. Udtrykket stammer fra Grundtvigs digt af samme navn fra 1837. Udtrykket er på mange måder dækkende for det arbejde, der finder sted i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. At være menneske er i en grundtvigsk forståelse og sammenhæng også guddommeligt, uanset hvilken religion man tilhører.
I 1999 tog daværende biskop over Fyens Stift, Kresten Drejergaard, initiativ til oprettelsen af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, som i dag består af 20 sogne og Odense Valgmenighed (under Skt. Knuds og Hjallese Provstier).
Fra starten har ønsket været, at Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde skal være et synligt tilbud til flygtninge og indvandrere på tværs af etniske og religiøse forskelle. Ifølge vedtægerne har Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde til formål at arbejde blandt asylsøgere, flygtninge og indvandrere på et folkekirkeligt grundlag med henblik på at fremme en folkelig og kirkelig integration.
Man kan også sige det sådan, at Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde går på to ben et folkeligt og et kirkeligt som begge foregår i en bred folkekirkelig ramme. Det folkelige og det kirkelige rækker således ud til både kristne og ikke-kristne nydanskere.
Når vi samles til de folkelige aktiviteter som for eksempel tværkulturel kvindegruppe, international mødregruppe, sprogcafé, højskoledage, foredrag, sangeftermiddage med videre, ved alle, at det er et folkekirkeligt tilbud. De ved også, at i de folkelige aktiviteter er der ingen skjulte dagsordener. Der er ikke andagt og gudstjeneste, og på den måde kan kristne og ikke-kristne (muslimer, buddhister, jøder, ateister og andet godtfolk) mødes i en bred folkelig ramme, hvor signalet er: Vi vil noget med hinanden, nemlig mødes i et fællesskab, i samtaler og aktiviteter faciliteret af et bredt folkekirkeligt samarbejde. Der serveres aldrig alkohol i de folkelige aktiviteter, ligesom det er naturligt, at den mad, der serveres ved vore fester, kan spises af alle.
LÆS OGSÅ: Folkekirkens formål til debat blandt præster
NÅR VI SAMLES til internationale gudstjenester i Odense Domkirke og gudstjenester på engelsk i Gråbrødre Klosterkirke er det den kirkelige integration, der står centralt. Her mødes kristne fra alle mulige baggrunde (fra Irak, Iran, Syrien, Armenien, Rusland, Øst- og Vesteuropa, USA, Afrika, Latinamerika med videre) til en folkekirkelig gudstjeneste og efterfølgende spisning og samvær.
Alle er velkomne til disse gudstjenester, og ganske ofte deltager muslimer, mandæere, yezidier, jøder og buddhister. De har lært folkekirken at kende gennem de folkelige aktiviteter, og for flere af dem er det naturligt også at være med, når vi samles til gudstjenester, uden at der kræves en bekendelseshandling fra deres side. Vi har en god og solid tradition for åbent gudstjeneste- og nadverfællesskab (for dem, der som ikke-døbte måtte ønske at deltage) i folkekirken, og den tradition kommer også til udtryk ved vores internationale og engelske gudstjenester.
Ved at være et tværkulturelt tilbud til nydanskere i Odense og på Fyn, som i 2012 havde mere end 7000 besøgende, er Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i stand til sammen med mange andre aktører i og uden for folkekirken at arbejde med på en nødvendig folkelig og kirkelig integration.
Således går Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde ind i en lang og god dansk tradition præget af et grundtvigsk syn på folk og kirke. Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde går også ind i en naturlig diakonal indsats, hvor der ikke spørges til kirketilhørsforhold og dåbsattest, når der er brug for samtaler, hjælp, råd og vejledning. Kristne såvel som ikke-kristne nydanskere oplever således, at man trygt kan henvende sig til folkekirken.
Og julehjælp? Ja, her skeler vi ikke til, om modtageren har dåbsattest eller den rette tro for at kunne være værdigt trængende. I øvrigt holder mange muslimer en slags jul med juletræ, deltagelse i skolegudstjenester og gaver til børnene en adfærd, vi kun kan glæde os over, for så vidt vi ønsker, at de bliver mere og mere integreret i det danske samfund.
At mange også ikke-kristne flygtninge og indvandrere har denne tillid til Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejdes ansatte og frivillige, var vores julefest i Munkebjerg Kirke i Odense en lørdag i december et godt udtryk for. Her var 115 mennesker med mange forskellige kulturelle, etniske og religiøse baggrunde samlet til koncert i kirken og juletræsfest i menighedssalen. Her deltog et kor fra Vollsmose, hvor der både var kristne og muslimer med.
Vi er overbeviste om, at netop det, at vi som et folkekirkeligt samarbejde både lægger vægt på en folkelig og en kirkelig integration, gør, at kristne så vel som ikke-kristne flygtninge og indvandrere føler sig velkomne, også når vi samles og hører juleevangeliet, synger julesalmer og holder fast i gode danske skikke omkring advent og jul.
NÅR OG HVIS ikke-kristne ønsker at vide mere om evangelisk-luthersk kristendom, så står vi som kirke og præster selvfølgelig til rådighed. For nogle fører det til dåb, for andre fører det til fornyet overvejelse om, hvorvidt det er bedst at blive døbt eller ej.
Og ved at have en bred folkekirkelig forankring i to provstier og 20 sogne og Odense Valgmenighed er der gode muligheder for at vise hen til netop den kirke, som bedst vil kunne passe for den enkelte.
Vi er som alle områder i folkekirken en del af en mission, som vi ikke primært opfatter som et kald til at gøre alle kristne gennem dåb. Derimod er det helt afgørende at mødes ansigt til ansigt, at turde være sammen på tværs af det, der skiller, og at øve os dagligt i at se træk af Gud i vor næstes ansigt.
I spørgsmålet om religionsskifte er vi klar over, at der ikke gives enkle løsninger, for der er mange hensyn at tage i forhold til et menneske, der står i disse overvejelser: Hvad med familien og dens reaktion? Hvad med netværket i Danmark og i hjemlandet? Og ikke mindst: Er vi som kirke og menighed klædt ordentligt på til at inkludere konvertitter, som måske er nødsaget til at kappe båndene til baglandet? Det er vigtigt at rejse disse spørgsmål, når vi taler om dåb og omvendelse.
I Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde bæres arbejdet af troen på en kærlig Gud. Med dette udgangspunkt går vi ind i et forpligtende møde med flygtninge og indvandrere og byder dem velkommen i en folkekirkelig ramme, hvor det menneskelige og det kristelige lever side om side.
Marianne Hougaard Larsen er præst for engelsktalende, og Jesper Hougaard Larsen er flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og bistandspræst ved Vollsmose Kirke. Begge er daglige ledere af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense.