Interessen for Tordenskiold er tidløs og klassisk

Tordenskiolds liv og hans ofte overraskende handlinger har således altid fascineret og har altid udgjort en god historie
Hans Christian Bjerg

Det er ikke rigtigt, at den store folkelige interesse, der i dag er for Tordenskiold, skyldes, at Danmark igen er en krigsførende nation og har været i kamp i Irak og Afghanistan. Interessen for den danske søhelt har været der siden hans død for knap 300 år siden, skriver dagens kronikør

Den 8. december 1910 var der premiere på en film om Tordenskiold kreeret efter Carit Etlars skuespil om søhelten. At en af de første film, der blev fremstillet i Danmark, netop omhandlede den fra vor historie bekendte søhelt, var sikkert ikke tilfældigt.

Lige siden hans død i 1720 har kendskabet til og interessen for ham været vedvarende og konstant i så vel Danmark som Norge. Fortegnelsen over bøger og artikler omfatter i dag - snart 300 år efter hans død - over 2000 numre.

Disse mange udgivelser kan deles i en meget begrænset mængde videnskabeligt baseret litteratur og en omfattende populærhistorisk litteratur, som kun i begrænset omfang har taget hensyn til de videnskabelige udgivelser, og som i høj grad har båret den vedvarende interesse for søhelten.

Ud over bøger og artikler har den vedvarende interesse ytret sig på adskillige områder i så vel Danmark som Norge i form af opsætning af statuer, udsendelse af frimærker, gengivelse på pengesedler, etablering af selskaber og klubber i Tordenskiolds navn, navngivning af restauranter og caféer, gennemførelse af tordenskioldsdage, den årlige festival i Frederikshavn og navngivning af orlogsskibe opkaldt efter Tordenskiold.

Yderligere kan nævnes, at Tordenskiolds portræt siden 1865 har været anvendt på et af de mest benyttede mærker for sikkerhedstændstikker. Frem til lighterens dominans er danskeren således dagligt blevet mindet om Tordenkiold.

Tordenskiolds liv og hans ofte overraskende handlinger har således altid fascineret og har altid udgjort en god historie. Flere filmprojekter om søhelten har derfor meget naturligt gennem det 20. århundrede været på tale, og den 27. marts 1942 fik vi filmen ”Tordenskiold går i land” med Hans Kurt i rollen som den store sømilitære skørtejæger.

Henset til tiden havde mange nok ventet noget, der mere relaterede til nationalfølelsen, og derfor blev filmen af mange anset for at være ”en skandale”. I Folketinget blev den direkte omtalt som ”nationalt uanstændig”. Sådanne udtalelser sikrer som bekendt altid en stor folkelig interesse og opmærksomhed!

Siden 1960'erne har der især i Norge flere gange været sat filmprojekter om Tordenskiold på bedding, uden at de er blevet søsat. Men interessen har været der længe og vedvarende, og det er efterhånden adskillige år siden, at filmselskabet Zentropa første gang meldte ud, at man arbejdede med en film om søhelten.

Nu får vi endelig en ny film om Tordenskiold lavet i et norsk-dansk samarbejde, som har premiere på torsdag den 28. januar. Det skal blive interessant at se, hvorledes man vil vinkle søheltens virke og fortolke ham som person. Specielt på baggrund af, at den rammer lige ned i en række af film, der som historiske fortolkninger er problematiske.

Jeg tænker her på for eksempel ”1864” og den seneste film om den allierede minerydning på Vestkysten ved hjælp af tyske soldater.

Der kan være nok så meget drama og godt skuespil i sådanne film, men ved at vælge historiske rammer og personer, som man så fortolker, risikerer man i disse historieløse tider at give en opfattelse af historiske begivenheder videre, som ikke altid holder vand i forhold til det, der vitterligt fandt sted.

Hvordan man får løst cirklens kvadratur i form af balanceringen mellem de historiske kendsgerninger, fortolkningen og den nødvendige kunstneriske frihed, bliver interessant at følge. Man har i filmen tilsyneladende valgt at tage udgangspunkt i Tordenskiolds sidste rejse og duellen, hvori han blev dræbt. Dette område i Tordenskiolds historie er ubestridt det mest kontroversielle, som ingen er nået til bunds med endnu. Så der er rig lejlighed både til fortolkninger og misfortolkninger!

Den 300-årige interesse for Tordenskiold er således i sig selv interessant. Det kan fastslås, at den har været vedvarende og konstant. I et historisk speciale fra Odense Universitet har Bue Kindtler-Nielsen (se Tidsskrift for Søvæsen 2013) for et par år siden mere systematisk undersøgt interessen for Tordenskiold 1940-2000 og kommer også frem til dette resultat.

Når der har været stigning i interessekurven, skyldes det enten jubilæer eller fremkomsten af nye bøger om søhelten.

I 1967 kom Per Eilstrups bredt anlagte bog om Tordenskiold. Den kom i et oplag på næsten 40.000 distribueret gennem Lademanns Forlag og Bogklub.

I 1990 var der omfattende festivitas omkring 300-året for søheltens fødsel med meget medieomtale, ligesom min bog ”Tordenskiold - Glimt af Wessel” blev udgivet. Dette gav selvfølgelig en midlertidig stigning i Tordenskiold-interessen. Noget, der også blev understreget ved opførelsen af musicalen ”Tordenskiold” i 1993.

Idé, musik og tekst skyldtes da John og Adam Price. Den kom der selvfølgelig kritik af, og instruktøren Piv Bernth udtalte i den anledning, at ”historiske facts godt kan være meget distraherende”! Den ubestridelige og folkelige interesse viste sig ved, at der var solgt 78.000 billetter inden premieren. Endelig kan tilføjes, at festivalen ”Tordenskioldsdage” startede i Frederikshavn i 1998.

Det er derfor ikke rigtigt, når det i Kristeligt Dagblad den 4. januar af historikerne Dan H. Andersen og Jakob Seerup hævdes, at den interesse, der i dag er for Tordenskiold, skyldes, at Danmark igen er en krigsførende nation og har været i kamp i Irak og Afghanistan. Det foreligger der ingen beviser for. Som der er redegjort for her, har interessen hele tiden været der. Det er muligt, at interessen for krigshistorie er steget i løbet af 1990'erne, men dette synes ikke umiddelbart at have haft indvirkning på interessen for Tordenskiold.

At der i dag er en midlertidig stigning i interessekurven, skyldes utvivlsomt Dan H. Andersens egne bøger, som må være blevet til uafhængigt af en konstateret stigende interesse for Tordenskiold. Den første bog, ”Mandsmod og kongegunst”, udkom i 2004.

Siden har man oplevet et ret sjældent fænomen inden for dansk historieforskning, nemlig at forfatteren med læserne som tilskuere gennem udsendelse af nye oplag af bogen under ændrede titler og med ændrede dedikationer og med tilføjelser af nye oplysninger og lidt ændrede synspunkter i 2015 når frem til den holdning og fortolkning ,han har i dag af søhelten, 10 år efter den første bog om emnet. I udgaven fra 2010 lancerede Dan H. Andersen synspunktet om Tordenskiolds-interessens sammenhæng med Danmark som krigsførende nation.

Interessen for Tordenskiold er en klassisk og tidløs fascination, som vi ikke slipper uden om - hverken på det historiske eller menneskelige plan.

Derfor er jeg overbevist om, at der vil blive ved med at udkomme bøger om Tordenskiold og blive planlagt filmprojekter om søhelten. Den næste film kan vi se i landets biografer fra den 28. januar!

Hans Christian Bjerg er orlogshistoriker ved Marinestaben og forfatter til udgivelsen ”Tordenskiold - Glimt af Wessel”