Julen som jeg husker den

Tegning: Peter M. Jensen

Tegning: Peter M. Jensen

relevante temaer

De fleste husker klart deres barndoms jul. Også dagens kronikør, der voksede op ude på landet tæt på Limfjorden i 1950'erne

Helligtrekongersaften var det slut. Julen havde da varet i over tre uger - fra den 12. december kom der juletegninger på bagsiden af Aalborg Amtstidende. De forestillede juletravlhed, med nisser i stedet for folk, selvfølgelig, men sagen var de fem fejl, vi skulle finde, og så kunne vi dagen efter se, om det var de rigtige. Man kunne også klippe ud og sende ind, det var der sikkert nogle, der gjorde, og de kunne så vinde en julegave og til sidst måske hundrede kroner.

Og den 12. december var det også, de lavede deres juleudstilling i brugsen. Hvert år den samme, i hvert fald i det ene vindue, midt i sad en stor nisse og nikkede. Der var sat strøm til ham, kunne vi se inde i butikken, en ledning gik bag ud af ham, men for det meste stod vi jo udenfor og tænkte ikke over det.

Vi kiggede bare på de legesager, der stod i vattet, der var vel også dukker og forskelligt, jeg så kun motorcyklen. Den var af blik og rødmalet, manden i sædet havde et stribet halstørklæde på, læderhjelm og motorbriller, i sidevognen sad konen.

Det var det eneste, jeg ønskede mig, den motorcykel. Jeg fik den ikke, men heldigvis var der heller ingen andre, der gjorde, den havde vist været for dyr. Stod der igen året efter. Da fik jeg den heller ikke. Jeg fik den det tredje år, og den kunne trækkes op og selv køre et lille stykke.

Der i midten af december skulle vi også til at have tærsket, så der ville være nok af både korn og halm til hele julen. Jeg stod oppe i loen og smed neg ned, forkarlen stod på et bræt over et par bukke og lagde negene i tærskeværket, og andenkarlen bar halm fra i den anden ende, og midt for passede min far de sække, der blev fyldt med korn.

Sådan baksede vi hver med sit i flere dage og var alligevel sammen om det, men det var umuligt at råbe så højt, at nogen kunne høre det. Tærskeværket klaprede og drønede og buldrede, og det støvede, gennem hele laden hvirvlede avnerne, og vi blev møgbeskidte og fik store sorte bussemænd.

Så var det rart i dagene efter at køre i marken efter roer, hvor koldt det end var. Der skulle kålrabier hjem til køerne og sukkerroer til hestene, desuden kartofler til kalvene og os selv.

Vi var med vognene ude ved alle kuler, og der kunne være noget sne, der skulle skovles væk, og dækjorden over halmen kunne være stivfrossen, der måtte hakkes noget i det, vi kom mange gange til at fryse.

Men vi tænkte på, at der nu nærmest ikke ville være noget at lave mellem juleaften og helligtrekonger, dér ville vi kunne sidde på stuen hele dagen, fra morgenrøgtningen var overstået, til vi igen skulle ud at malke. Så vi bjærgede også lige et par ekstra børfulde fra ensilagegraven med kogte kartofler til grisene.

Somme tider kunne man alligevel have tænkt sig at være en tøs. Der var lunt og godt inde i køkkenet. Og der blev bagt kager, som man gerne ville smage på, og det hændte, at jeg lige sneg mig ind og sad der fem eller ti minutter.

Længere gik det ikke, det kunne koste et par lussinger, min far var bange for, at jeg ville blive kvindagtig. I køkkenet måtte kun min mor og pigen være, så længe vi nu havde pige, men så var der min storesøster til at hjælpe hende og spise kager.

Helt anderledes var det gudskelov, når julegrisen skulle slagtes. Det skulle også vi mandfolk være med til. I hvert fald til at få den slået ihjel med boltpistolen og en kniv i halsen, men slagteren måtte så hjælpes med mange andre ting, han kommanderede med hele gården, og så skulle der kogende vand fra gruekedlen og så en stige til at hænge svinet op på og så et kar til indvoldene.

Jeg satte mig på en skammel ved siden af ham, når han blæste tarmene rene. Han sugede dem fulde af vand fra en spand og blæste så lortet ud mellem to strikkepinde, igen og igen, til de var klar til medisterpølse. Om aftenen spiste han med os, og der var friskhakket fars til frikadellerne og stegt blod med æbler og sirup.

Og nu vi havde de store trækar fremme, blev vi børn vasket. Om de voksne også en dag blev vasket, véd jeg ikke. Det var endnu ikke blevet almindeligt. Det var stort set kun os børn, der om sommeren gik i fjorden. Mange mænd skiftede ikke skjorte, så længe den gamle kunne hænge på dem, de sov med den om natten, og skulle de til gilde og hæges en smule, trak de bare en anden skjorte ovenover. En gammel kone skældte tit min mor ud, fordi hun vaskede sit hår, det havde hun aldrig i livet selv gjort, og det havde derfor stadig sin fulde ungdommelige glans. Under alle omstændigheder skulle vi mænd klippes her op til jul. Lillejuleaftensdag kørte vi bilen fuld – min far, karlene, min bror og mig – til Nibe og måtte så sidde ved barberen hele eftermiddagen, til vi alle havde ørerne fri.

Et år kørte vi fast i sneen lige uden for byen og lagde os ind på en gård i nærheden. Vi fik stuvet hvidkål med kanel. Deres dreng på min alder havde mange legesager. Jeg tænkte, at det nok måtte være sådan, når man boede så nær ved Nibe.

Hver aften sad jeg en times tid og skrabte roer til hestene, juleaften gav jeg mig bedre tid. Den aften ville jeg ikke have den mindste klat skidt tilbage på dem, hver en roe skulle være så fin og hvid. Min far sagde, det var noget pjat, men jeg kunne alligevel også få lov til at give kalvene en ekstra tot hø. Endda til at sætte en lille skål risengrød op på loftet til vores nisse. Ikke i stuehuset, dér havde de måske deres nisser i byerne, ude ved os boede han på høloftet sammen med alle vores katte. Og så skulle vi selv ind at have grød, og mor havde gemt mandlen godt dybt i fadet. Karlene og vi andre måtte tage flere gange, hvis vi ville have den. Så var bunden også lagt, inden der kom steg på bordet.

Når min mor og søster var færdige med at vaske op, dansede vi jo som andre mennesker om juletræet og sang julesalmerne. Vi måtte aldrig springe nogen af versene over. Det kunne måske i himlen lyde, som om vi tog for let på det. Min far var bange for Vorherre. Derfor gik han vel også så tit i kirke, det kunne være, at Ham deroppe ville huske det, og vi ville få en god høst, og ingen af dyrene ville blive syge.

En juledag, hvor også min mor var kommet med i kirke, blev jeg selv smidt ud. Jeg havde hørt hende hviske til min søster, at hun havde pebernødder med i tasken, hvis jeg skulle blive urolig, og det gjorde jeg.

Allerede efter den første salme sagde jeg, at jeg godt ville have nogle pebernødder, og der var så mange, der kiggede på os, at min mor ikke kunne få sig til at finde posen frem. Det forstod jeg ikke, jeg råbte på pebernødder, højere og højere, og min far måtte rejse sig og slæbe mig ud i våbenhuset, hvor jeg så skulle sidde resten af den formiddag.

Men om aftenen var det allerede sanktstefansaften - stavensawten på modersmålet - vi skulle ud at lave løjer. Køre trillebøre i dammen, hejse cykler op i flagstængerne, spænde strikker ud, så folk måske kunne falde på hovedet i deres møddinger.

Nytårsaften flyttede vi bare lidt havelåger eller huggede måske en kaffekande, når vi alligevel var inde et sted og få knas. Vi drenge fyrede kinesere af, karlene stod nede ved brugsen med deres store blå kanonslag, og sidst på aftenen gik min far omkring i nogle af gårdene med sin bøsse og skød op i luften og blev budt indenfor til snaps.

Helligtrekongersaften var så helt fredelig. Dér var pigerne også med, og vi gik rundt i byen med vores rumlepotter og sang. Der kom tit noget sjappet tøvejr deromkring, vi skred i isen på bunden af grusvejens vandhuller, vi blev våde, vi rumlede og sang og bævrefrøs, og pebernødderne, vi fik, var måske også ved at blive harske. Vi var måske ved at have fået nok af det hele.

Jens Smærup Sørensen er forfatter

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.