Kristendommens helligskrift slår nye rekorder

I en global tidsalder tiltrækker Bibelen størst interesse blandt alle religiøse tilbud på internettet, viser ny opgørelse. Det er ikke noget tilfælde. For før som nu er Bibelen rekordernes bog, skriver Bibelselskabets nye generalsekretær

Bibelen er den helligtekst, som tiltrækker flest på nettet, viser ny undersøgelse. Og måske kan Bibelen nå nye højder nå og blive endnu mere menneskelig, aktuel, tilgængelig og forståelig i fremtiden, skriver dagens kronikør.
Bibelen er den helligtekst, som tiltrækker flest på nettet, viser ny undersøgelse. Og måske kan Bibelen nå nye højder nå og blive endnu mere menneskelig, aktuel, tilgængelig og forståelig i fremtiden, skriver dagens kronikør. Foto: stock.xchng.

Harry Potter kan det. Mao havde sans for det på sin helt egen måde. Shakespeare har haft succes med det. H.C. Andersen var ikke dårlig til det. Men ingen er bedre til det end Paulus - og alle de andre kendte og ukendte forfattere, som står bag de 66 skrifter, der findes i Bibelen.

At få mange læsere og at udkomme i store oplag. Det er, hvad det handler om. Med de anslået fire milliarder eksemplarer af hele Bibelen, som er udkommet gennem tiderne, er kristendommens helligskrift uden sidestykke verdenshistoriens mest udbredte bog. Maos "Lille Røde" er som nærmeste konkurrent kommet i 800 millioner styk, men alene i 2009 distribuerede verdens forenede bibelselskaber omtrent 430 millioner eksemplarer af hele eller dele af Bibelen. Så afstanden øges mellem nummer et og nummer to.

Samtidig brager Bibelen løs i den nye digitale tidsalder. For andet år i træk hedder verdens største og mest besøgte religiøse hjemmeside nu Biblegateway .com. Foran alskens andre populære hjemmesider på internettet om new age, astrologi og ny religiøsitet a la Dalai Lama vinder en digital indgangsport til Bibelens verden altså pladsen som nummer et. Det fastslår en ny opgørelse, som netop i dag offentliggøres af religionsforsker Peter Fischer-Nielsen fra Aarhus Universitet.

Siden 1908 har de såkaldte gideonitter uddelt halvanden milliard eksemplarer af Bibelen gratis i hele 192 forskellige lande. Også på verdens hotel- og motelværelser menes Bibelen derfor i dag at være den mest almindelige bog.

2505 levende sprog er Bibelen oversat til enten i sin helhed eller som enkelte dele. Til sammenligning er Verdenserklæringen om Menneskerettighederne ifølge Guinness Rekordbog oversat til 370 sprog. Danske H.C. Andersen er udkommet på mindst 150 sprog; Shakespeare på omkring 116 sprog; J.K. Rowlings Harry Potter på mindst 65.

Ingen andre bøger eller forfattere kommer bare i nærheden af Bibelen, når det handler om at blive anledning til skabelsen af et fælles skriftsprog. Fra dannelsen af det armenske skriftsprog tilbage omkring år 400 over tilblivelsen af fælles tysk i 1500-tallet til fastlæggelsen af skriftsproget krio i Sierra Leone for blot få år siden har nye bibler spillet en afgørende rolle.

Den engelske King James-bibel, der i år kan fejre 400-års-jubilæum, har tilsvarende haft uvurderlig betydning for den sproglige sammenhængskraft i Det Britiske Imperium og i den amerikanske historie, som mange troende udvandrere fra Europa bidrog til med Bibelen i deres følge.

Netop nu arbejdes der internationalt på omkring 600 nye bibeloversættelser, heraf flere til sprog eller dialekter, der endnu aldrig har haft en udgave af Bibelen til rådighed. Det gælder blandt andet også for tegnsprog og andre kommunikationsformer for hørehæmmede.

En bibeludgave med kinesiske skrifttegn er for nylig uofficielt blevet den bedst sælgende bog i verdens folkerigeste land, Kina, hvis kommunistiske styre ellers officielt har en stærkt kritisk holdning til de kristne grupper i befolkningen.

Hertil kommer en stribe af nye og grænsesøgende udgivelsesformater. Danmarks første vandtætte bog, som udkom sidste år, var for eksempel en bibel. Endnu er det ikke lykkedes hverken for spejdere, sommerhusejere eller andre naturmennesker at ødelægge "Det terrængående testamente" - med vand.

Selvom Bibelens nuværende form fra Første Mosebog til Johannes? Åbenbaring blev lagt endeligt fast helt tilbage i 300-tallet, så medfører de rekordstore mængder af nye oversættelser og alternative udgivelsestyper, at Bibelens betydning også i det 21. århundrede kan række langt uden for kirkens egen verden.

"Jeg hører til den store gruppe af danskere, som har troet, at man skal til buddhismen og Østens religioner for at finde sand spiritualitet. Men her tog jeg fejl. I Bibelen har vi en dybt spirituel tekst, lige midt i vores egen kultur, i stuen, i vores bogreoler," har den kendte skuespiller Ellen Hillingsø for eksempel udtalt for få år siden her i avisen.

Og rigtig mange andre danskere ved som Ellen Hillingsø egentlig godt, at Bibelen er noget ganske særligt. Gud og hvermand kan jo snart finde på at sige, at noget har "bibelske dimensioner" - hvad enten det så handler om naturkatastrofer, ekstraordinært fængende kunst eller forældres altopofrende kærlighed til deres børn.

Bibelske dimensioner er noget, alle intuitivt kan forstå. Det er stort. Det sætter historiske standarder. Det former fællesskaber. Det er værd at lægge mærke til. Og det rækker gerne ud over, hvad der ellers kan måles og vejes.

Med mere end 250.000 eksemplarer har teolog og forfatter Johannes Møllehave skabt alle tiders mest solgte børnebibel på dansk; den udkom første gang så sent som i 1996. Også den bedrift er historisk og værd at lægge mærke til. For succesen illustrerer tydeligt, at interessen for Bibelens beretninger fra Adam og Eva over David og Goliat til Jesus og hans disciple fortsat er massivt til stede både blandt børn og deres forældre.

"Da jeg som voksen læste Bjergprædikenen i sin helhed, forstod jeg for alvor betydningen af at lade sit lys skinne for andre," har erhvervsmanden Asger Aamund sagt. Flere andre fremtrædende danskere har klart tilkendegivet, at de gerne tolker deres eget liv med inspiration fra Bibelens verden.

"Der er en tid til at tale, en tid til at tie? Jeg tror, at vi er her for at tænde lys," synger den folkekære Lars Lilholt med sin helt egen blanding af Prædikerens Bog og - igen - Bjergprædikenen.

"Om vi så kun har fået 50 øre af Gud, så skal vi gøre noget med dem," sagde skuespiller og talentdommer for DR Hella Joof som et moderne ekko af Bibelens ord om talenter.

I en ny bog om den tidligere direktør for Dansk Industri Hans Skov Christensen, der også er formand for Kristeligt Dagblads bestyrelse, fremgår det, at han dagligt følger Bibelselskabets bibellæseplan. En plan, der i øvrigt hvert år udsendes gratis til mere end 60.000 mennesker.

En vigtig nøgle til at forstå Bibelens globale succes er, at den ikke er faldet fuldt færdig ned som en ordret åbenbaring fra himmelen.

Bibelen er et levende religiøst, kulturelt og sprogligt bibliotek, der er skrevet og samlet gennem utallige generationer af mennesker. Bibelen er også blevet brugt meget forskelligt af mennesker. Dens kerneindhold om, at Gud bliver menneske, kan og skal hele tiden forstås og fortolkes på ny.

Det skaber dynamik og spændstighed. Traditionen og fornyelsen er bygget ind i kristendommens helligskrift både i formen og indholdet.

Derfor kan Bibelen også stadig være kilde til inspiration både for skuespillere og erhvervsledere, for kunstnere og musikere, for katolikker og for protestanter, for præster i folkekirken og for medlemmer af karismatiske frikirker, for sammenlignende religionsforskere og åndeligt søgende mennesker, for lærere og elever, for voksne og børn.

Dog står det hverken skrevet i sten eller bøjet i neon, at Bibelen også i fremtiden vil være nummer et. I 2008 lå en muslimsk side øverst på den religiøse hitliste på internettet.

Men historien har vist, at klodens meget forskellige grupper af kristne gerne arbejder sammen om at nå større, fælles mål, netop når det gælder Bibelen.

Også derfor er der grund til at tro på, at verdens hidtil vigtigste rekordbog kan nå nye højder og blive endnu mere menneskelig, aktuel, tilgængelig og forståelig for stadig flere personer i den globale informationsalder. Både i Danmark og ude i den store verden.

Kristeligt Dagblads tidligere kirkeredaktør Morten Thomsen Højsgaard tiltræder i morgen ved en reception officielt stillingen som generalsekretær i Det Danske Bibelselskab