OMVENDELSE. HERLIGGØRELSE. Sagtmodighed. Smag på ordene. Og spørg dig selv: Hvor hørte du dem sidst? Du behøver ikke svare. Google viser vej.
For langt størstedelen af de hjemmesider, hvor ord som omvendelse, herliggørelse eller sagtmodighed optræder, hører til i kirkens og troens verden. Det er i sig selv fint nok.
LÆS OGSÅ: Det Nye Testamente er blevet meget nyt
Men for folkene, der står bag den reviderede udgave af "Den nye aftale – Det Nye Testamente på nudansk", som udkommer i dag på Bibelselskabets Forlag, har søgningerne på Google også været en øjenåbner. For på en meget kontant og direkte måde viser resultaterne fra verdens største søgemaskine på internettet, hvordan det danske sprog har udviklet sig. Hvad der engang var alment gyldigt, er nu blevet noget udgrænset og nichebetonet.
LÆS OGSÅ: Et lige lovlig nyt evangelium
Og hvad gør man så, hvis man vil nyoversætte de 27 skrifter fra Det Nye Testamente til et almindeligt og mundret sprog, som manden på gaden eller kvinden i bussen kan forstå i dagens digitale Danmark?
Man bryder grænserne, hyrer en sprogvasker og går sammen med teologiske eksperter på jagt efter nye og bedre ord, der kan fortælle det samme, men på en anden måde.
"Hvis man skal forstå, hvad kristendommen virkelig er, er det en oversættelsesbevægelse," udtalte teologiprofessor Viggo Mortensen fra Aarhus Universitet for nylig.
Det er i en nøddeskal, hvad både den første udgave fra 2007 og den anden og spritnye udgave af "Den nye aftale" med mere end 1500 små og store ændringer handler om.
Derfor hedder det nu ikke længere at omvende sig, men at ændre sit liv. Derfor står der i "Den nye aftale" ikke at herliggøre, men for eksempel at vise sin magt. Derfor står der ikke sagtmodig, men beskeden. Ikke indstifter, men indgår. Ikke salig, men heldig. Og derfor er der også endnu færre synder i den reviderede udgave, end der var i den første.
For af de mindst 264.000 gange ordet synde optræder på Google, skal man langt ned på listen, før det findes i andre sammenhænge end på kristne hjemmesider, i forbindelse med mad eller i betydningen, at noget er meget "synd for mig". Når man synder på nudansk, så overtræder man reglerne i sin slankekur eller hylder sin egen mentale selvfedme!
DET RELIGIØSE SPROG har altså tydeligt smittet af på de nudanske kommunikationsformer, men i processen er det religiøse indhold forsvundet. Derfor giver "Den nye aftale" indholdet af kristendommen tilbage til de mennesker, som ikke er fortrolige med kirkekoderne. Og et syndigt menneske er derfor i den nudanske bibeltekst en person, der ikke lever, som Gud vil have det.
Fjerner "Den nye aftale" dermed hele dogmatikken? Lader oversættelsen nu bare alting flyde uden synd og skyld og skam i et relativistisk opgør med den traditionelle kristendom?
Nej, langtfra.
Med den reviderede, nudanske oversættelse af Det Nye Testamente får den forudsætningsløse læser en ny mulighed for at sætte sig ind i dogmatikkens grundlag og samtidig bryde koderne til kirkens og troens fascinerende verden.
På den måde er "Den nye aftale", som allerede findes i mere end 27.000 eksemplarer rundt omkring i landet, også mission på det 21. århundredes oplyste og folkelige præmisser.
Mange mennesker har siden 2007 følt sig berørt af "Den nye aftale" og har givet deres tanker til kende over for Bibelselskabet. Bibelselskabet har fået meget ros – og også en del konstruktiv kritik. Der er kommet mere end 100 skriftlige henvendelser med forslag til ændringer fra teologer, anmeldere og almindelige bibellæsere.
Det er baggrunden for, at redaktionsgruppen bag 2007-udgaven – sprogvasker, journalist og cand.mag. Malene Bjerre, lektor i teologi med speciale i Det Nye Testamente Geert Hallbäck fra Københavns Universitet og tidligere generalsekretær for Bibelselskabet, sognepræst Tine Lindhardt – har brugt halvandet år på at gennemgå teksten igen. Redaktionen blev afsluttet i december 2010, så den reviderede tekst til "Den nye aftale" kunne indgå både i den nye skolebibel, der udkom på Bibelselskabets Forlag i marts, og nu op til påske udkomme som et selvstændigt bogværk med sit eget grafiske udtryk.
Ikke alle kritikere har fået deres ønsker opfyldt. Det kan ikke lade sig gøre. Ordet "Israel" optræder for eksempel stadig kun tre gange i oversættelsen. Til gengæld kan man i den udvidede ordforklaring nu læse begrundelsen, nemlig at datidens Israel ikke var det samme som nutidens nationalstat af samme navn.
Det græske ord "charis", som i andre bibeloversættelser traditionelt gengives med ordet nåde, oversættes fortsat i "Den nye aftale" med Guds kærlighed eller gaver.
Læser man "Den nye aftale", skal man nemlig ikke gå nogen omveje til forståelsen. Kærlighed og gavmildhed forstår alle. Og enhver, der i øvrigt læser lignelsen om den fortabte søn i et mundret og helt opdateret dansk, vil vide i praksis, hvad Guds tilgivelse, nåde, frelse og omsorg består i.
KRISTENDOMMEN ER EN oversættelsesbevægelse. Den bevæger sig – derhen hvor mennesker er. Det ville den nok finde udveje for, uanset hvad Bibelselskabet fandt på. Men Bibelselskabets allerstørste opgave er at sørge for, at enhver har adgang til Bibelen på et sprog, man kan forstå, i en form, man kan anvende, og til en pris, man kan betale.
Når Det Nye Testamente bliver oversat til nudansk, er det altså også naturligt, at det ikke bare kommer i bogform. Derfor lancerer Bibelselskabet i samarbejde med Kristeligt Dagblad og den kirkelige organisation Areopagos samtidig med udgivelsen en service, hvor man under overskriften "1 vers om dagen" kan følge "Den nye aftale" via de sociale medier Twitter og Facebook. På sin computer eller via sin mobiltelefon, der kan gå på internettet.
Hvis Bibelen skal bruges i dag, skal den også være tilgængelig på de platforme, som man i det digitale videnssamfund bruger til at kommunikere med.
Når "Den nye aftale" bliver oversat til de elektroniske medier og udkommer som et dagligt, gratis bibelvers tilpasset formkravene fra Twitter og Facebook, så illustrerer det igen meget tydeligt, at kristendommen er og bliver en oversættelsesbevægelse.
Unge mennesker er ikke blevet trætte af religion. De er bare andre steder, end begge forfattere til denne kronik var, da de begyndte at beskæftige sig med spørgsmål om tro og kirke. De er foran deres bærbare, de er på farten med deres smartphone, de er på Facebook, på Twitter, de er – online. Ligesom i øvrigt langt de største dele af samfundets øvrige aldersklasser. Og det er tilfældet i endnu højere grad i dag, end det var det i 2007, da den første udgave af "Den nye aftale" kom på gaden.
56 procent af danskerne søger ifølge en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet på Google, når de skal finde oplysninger om religion. Helt i tråd med dette har revisionsgruppen bag Det Nye Testamente på nudansk anno 2011 brugt Google i lige så høj grad, som den har brugt Bauer og Lidell & Scotts græske ordbøger eller "Ordbog over det danske Sprog". Det er dér, sproget registreres, ja, i nogle tilfælde er det der, det opstår.
Derfor kommer "Den nye aftale" ikke bare i bogform, men også på Facebook og Twitter. Når Bibelselskabet senere på året lancerer en bibelapplikation til de såkaldte tablets og smartphones, så er "Den nye aftale" naturligvis også at finde der. For kristendommen er en oversættelsesbevægelse. Den bevæger sig derhen, hvor mennesker er.
Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet. Cecilie Vestergaard Raaberg er teologisk medarbejder i Bibelselskabet og fagredaktør på den reviderede udgave af "Den nye aftale – Det Nye Testamente på nudansk", som udkommer i dag