Kunst i kirken er mere end teologi

En kirkes kunst og udsmykningsprojekt kan være meget mere end udsmykning, hvis man tør bryde de vante rammer. Kunst kan skabe fællesskab i menigheden og blive anledning til løbende nyfortolkning af kirkens teologiske udtryk

Christianskirken i Fredericia, hvor Bjørn Nørgaards store kunstværk og altertavle med navnet "Du skal elske din fjende" hænger. Der er blevet arbejdet i omkring 7 år på projektet og allerede nu betegnes det som et af de markante værker i Dansk Kirkekunst. Her Bjørn Nørgaard ved altertavlen før gudstjenesten.
Christianskirken i Fredericia, hvor Bjørn Nørgaards store kunstværk og altertavle med navnet "Du skal elske din fjende" hænger. Der er blevet arbejdet i omkring 7 år på projektet og allerede nu betegnes det som et af de markante værker i Dansk Kirkekunst. Her Bjørn Nørgaard ved altertavlen før gudstjenesten. Foto: Claus Fisker/.

I DECEMBER 2007 indviede Christianskirken i Fredericia et nyt kunstværk af Bjørn Nørgaard, og det har skabt nye former for liv. Kunstværket skulle ikke blot pynte, men bruges eller rettere finde sit liv og sin plads i menigheden i dagligdagen.

Du skal elske din fjende, som er navnet på udsmykningen, indgår i det kirkelige arbejde hele året, men særligt i adventstiden er kirken blevet lukket op på en ny måde for mange mennesker.

De senere år har man i december måned med udgangspunkt i kunstværkets mange billeder brugt det som en adventskalender under overskriften 17.17.

LÆS OGSÅ: Graffitikunstner bag midlertidig altertavle på Nørrebro

Hver dag mødes man klokken 17.17. Her synges en af de 25 salmer, som salmedigteren Holger Lissner og komponisten Michael Bojesen har skrevet over kunstværkets enkelte fortællinger. Hver dag kommer der enten en eller flere og fortæller ud fra den del af kunstværket, som skal åbnes den enkelte dag.

Der har været en bred vifte af politikere, spejdere og menighedsmedlemmer for blot at nævne nogle. Landskendte, lokalkendte og mindre kendte mellem hinanden. Her har kontanthjælpsmodtagerens tanker om de kristne billeder lige så stor værdi som politikerens og biskoppens, og det er vigtigt at huske på i en tid, hvor vi alt for ofte bedømmer folk på, hvilken succes de har i deres arbejdsliv.

Det kristne budskab skinner igennem på en ny måde i adventskalenderens opbygning, og måske er det netop derfor 17.17 er blevet en del af decemberrytmen for flere tusinde mennesker en stor og langt bredere skare i lokalsamfundet end dem, der lige kommer forbi kirken til søndagens normale gudstjeneste.

Der er ikke noget særligt krav til dem, der fortæller om kunstværket her er alles tanker lige meget værd. Her er både kirkelige refleksioner og almene menneskelige eftertanker, og det er indhold, som er noget mere værd end det, der kan pilles ud af adventstidens øvrige kalendere i pap og plastik.

Kunstværket Du skal elske din fjende består af tre dele på den 22 meter høje østvæg. Nemlig 32 glasmosaikker, en gylden altertavle og to sølvlysestager, der hvert år er med til at give inspiration til kirkens aktiviteter i mange sammenhænge.

Det anslås, at mindst 100.000 mennesker har lagt vejen forbi kirken for at bevæge sig ind i den store fortælling, som kunstneren har skabt i kirken med sine billeder. I den forbindelse har man oprettet et fortællekorps med folk, der brænder for at formidle og fortælle om det kunstværk, som også er deres, og som det ikke er overdrevet at sige har bevæget sig ind under huden på rigtig mange i menigheden i Fredericia.

I forskellige kirker er der en del eksempler på, at nogen udefra har givet et kunstværk til en kirke. Tanken er nok velment, men hvis menigheden føler, at de er blevet påtvunget et kunstværk udefra, så kan det i værste fald betyde, at folk søger væk fra sognekirken.

I 2000, DA ET LÆNGE NÆRET ØNSKE om en ny kirkeudsmykning spirede i menighedsrådet ved Christianskirken i Fredericia, blev det starten på mange års arbejde. Processen kom i gang, kunstneren blev udvalgt, og så skulle pengene bare rejses, men de kirkelige myndigheder var ikke til sinds at bevilge anlægsmidler til et luksuriøst anlægsprojekt, som en total kirkeudsmykning blev betragtet som.

Selvom menighedsrådet i første ombæring var ganske skuffet over denne udmelding, viste det sig imidlertid snart, at det på enhver måde blev den lokale kirkes held. Nu måtte der tænkes helt anderledes alternativt, når både ligningsmidler og de store fondes donationer udeblev.

Der blev derfor igangsat en række tiltag for at samle penge ind, og disse tiltag fik afgørende betydning for det lokale menighedsliv i den kommende tid, ja helt frem til i dag. Et af de helt særlige arrangementer var en børnekunstdag, hvor sognets 150 fjerdeklasseelever fremstillede altertavler sammen med kunstneren Bjørn Nørgaard og kunsthåndværkeren, glarmester Per Hebs-gaard. Dagen afsluttedes med fernisering af børnenes kunstværker med deltagelse af op mod 400 mennesker.

Mange andre tiltag tog ligeledes form. Arrangementer, som engagerede medlemmer i menigheden og folk fra lokalsamfundet i det hele taget. Arbejdet med at samle penge ind til kunstværket skabte en enestående følelse af medejerskab.

En unik oplevelse af at være med til at muliggøre en historisk enestående kirkeudsmykning var for mange i menigheden ja, i by og region en ny måde at tænke og arbejde med kirke på. Således gav kunstværket liv i menigheden, allerede inden man vidste, om det kunne realiseres.

En kirke er ikke et indkøbscenter, hvor der i princippet kan opsættes hvad som helst. En kirke er derimod et hjem og et sted, der rummer særlig værdi for mange, fordi det er eftertankens sted med tid til bøn og lovprisning inspireret af alle sanser også af det, som en kunstners værk kan tilvejebringe.

Der vil naturligvis altid være kritiske røster til stede, og det var der også i Christianskirken i Fredericia, da Bjørn Nørgaards omfangsrige udsmykning skulle have sin plads i kirken. Men når et kunstværk i videste forstand bliver inddraget i kirkens og menighedens liv på rigtig mange forskellige måder, så kan det blive en vigtig og naturlig del af kirken og ikke et uvelkomment eller ligegyldigt fremmedelement.

NY KIRKEKUNST RUMMER store muligheder i sig. Den kan være med til at skæmme et kirkerum. Men den kan modsat også være med til at give nyt liv i menigheden og til forkyndelsen, sådan som det helt klart er sket i Fredericia.

Det er min opfattelse, at projektet omkring Christianskirken i Fredericia kan tjene som en rigtig god model for, hvorledes kirkekunst kan udfolde sig til at være meget mere end teologi.

Der findes fornemme kunstværker i rigtig mange af landets kirker. De er til stor, stor berigelse for øjnene, der ser. De taler også til hjertet og placerer mennesket i en større fortælling. Men kunstværkerne kan således også i langt højere grad end nu inddrages som særlige medspillere i kirkelivet.

Det er ikke et succeskriterium for kirkekunst, at der kommer mange udefra og ser på det. God kirkekunst bliver det, hvis den kan bruges i forkyndelsen. Og god kirkekunst er det, hvis den bliver ved med at give nyt til dem, der ser på den, uanset om de er 5, 30, 60 eller 100 år. Den skal bruges, for ellers bliver den kun til inventar pænt måske, men ligegyldigt.

Nu er adventstiden over os, og det giver for femte gang anledning til at åbne adventskalenderen i Christianskirken, hvor tusindvis af mennesker frem til fjerde søndag advent besøger kirken.

Projektet 17.17 er en kæmpe succes, der viser, at kunst i kirken ikke kun er noget, præster kan drive teologi på. Det er for alle, og det er en mulighed, man bør være opmærksom på alle steder, når ny kunst kommer til, forandrer og fornyer menighedslivet og et gammelt kirkerum.

Marie Munk Hyldgaard er teologistuderende