Magt og kærlighed i Bibelens to skabelsesberetninger

Skabelsen har været motiv for mange kunstnere. Her er det maleren Lucas Cranach.

Skabelsen har været motiv for mange kunstnere. Her er det maleren Lucas Cranach.

relevante temaer

Den kærlighed, der tåler alt, tror alt og håber alt, er en Guds gave, og hvem har egentlig ret til at bestemme, hvem der får den givet? Bibelens to skabelsesberetninger kaster forskelligt lys over emnet

At den nuværende debat om kirkevielsen af partnerskabet varer så længe, skyldes ikke uenighed om, hvad Bibelen siger, men om hvordan det skal forstås i dag. Selvom man er fælles om at betragte Bibelen som Guds ord, er der stor forskel mellem at bruge den som opslagsbog eller som lærebog.

Man kan slå op i 1. Mos. 19 eller 3. Mos. 18, 22 og konstatere, at israelitterne betragtede homoseksualiteten, der var temmelig udbredt hos de folk, de levede iblandt, som en vederstyggelighed, fordi den betyder, at menneskene direkte vælger at handle imod Skaberens vilje.

LÆS OGSÅ:  Den seksuelle orientering vælger man ikke selv

Paulus er lige så klar i sin fordømmelse, som ellers ikke kan siges fri for xenofobi (Rom. 1, 26-27). Afgør det ikke sagen? Nej, vil de andre sige, fordi vi i dag er blevet klar over, at homoseksualitet kan være noget andet end det, Bibelen taler om. Det kan også være en genetisk bestemt adfærd, og i så fald er det ikke udtryk for en fordærvet fri vilje, som rejser sig mod Guds plan. Hvad taler Bibelen om, og hvad taler vi om?

For at kunne anvende Bibelen i debatten om en kirkelig vielse af partnerskabet, må vi huske, at vi lever i et andet miljø end de mennesker, Gud brugte som sine talerør. Jo bedre vi kender det miljø, Bibelen blev til i, jo bedre vil vi være i stand til at forstå dens budskab og bruge det til at belyse vores egne problemer. Det er det, jeg mener med at bruge Bibelen som lærebog.

Som eksempel på det vil jeg anvende en tekst, som ofte tages med i den nuværende debat, nemlig skabelsesberetningerne. Den er særlig relevant, fordi der findes to af dem, og de kaster forskelligt lys over emnet.

Derfor må vi pege på forskellene og ikke mindst spørge, hvordan vi vægter dem over for hinanden. Er det ligesom i USA med grundloven som ligestilles med de senere "amendments"? Er den nye beretning en berigtigelse eller et tillæg? Kan man sige, at det lys, den ældste skabelsesberetning efter min mening kaster over homoseksualitet, ikke kan bruges, fordi den anden ikke kan være med?

DEN ÆLDSTE skabelsesberetning, den som begynder midt i vers 4 i kapitel 2 i 1. Mosebog, kom ind i vores bibel allerede på David og Salomons tid. Man mener, at den anden (den i kapitel 1) blev føjet til, da jøderne kom tilbage fra det babyloniske fangeskab i år 538 før vores tidsregning.

Det passer godt med den politiske situation, Israels genopretning, at her drejer det sig om magt, mens den første, den ældste, er mere universel og drejer sig om kærlighed. Magt eller kærlighed? Det er nemt at finde ud af, hvilken af de to beretninger der kan belyse vores nuværende diskussion om homoseksualitet.

At magtens dimension fylder meget i første Mosebog, er ikke forbavsende, når man tænker på, at de folk, som redigerede den, var i færd med at genoprette deres samfund. Det var en stor opmuntring for dem at pege på, at den Gud, som havde skabt hele universet, var deres Gud, og nu står de på den vindende side, og magtsproget får ikke så lidt plads.

Man kan endog konstatere, at dyrene og mennesket i femte og sjette dagsværk engageres i den samme darwinistiske livskamp. Selv solen og månen "hersker" (vers 16-17). Dog er det os, som står i spidsen af livets pyramide, fordi vi alene er skabt i Guds billede. Man skal søge andre steder for at forstå, hvad der menes med det. Her konstaterer man bare, at sådan er det.

Magt fører uundværligt til magtkamp. Det gælder også for forholdet mellem manden og kvinden, og her er det ægteskabet, som bliver det redskab, det civile samfund benytter sig af for at styre alle de besværligheder med arv, medgift og lignede.

Er det også, fordi ægteskabet er en magtinstitution, at kirken i den tidlige middelalder tilranede sig ægteskabsstiftende myndighed? Det gav anledning til en masse besværligheder, som man ville have undgået, hvis man havde været mere opmærksom på den måde, hvorpå Jesus tog afstand fra alle de juridiske overbygninger, de skriftkloge prøvede at fælde ham med.

De ville have ham til at tage stilling til Moses' syn på skilsmisse. Han henviste bare til 1. Mos. 2, 24: "Har I ikke læst ?" (Matt. 19, 4). Det er klart, hvilken af de to beretninger, han lagde mest vægt på. Og det kommer om muligt endnu tydeligere frem, når han bliver spurgt om den mærkelige måde, man forsynede de barnløse afdøde med afkom på (Matt. 22, 23-31).

DET ER I DEN NYE BERETNING, at vi læser, at mennesket er skabt i Guds billede, men det er i den gamle, vi får det forklaret, selvom det ikke siges direkte. Gud er en, men ikke alene. Det hebraiske ord for Gud, Elohim, har flertalsform. Vi kristne, som ligger allersidst i åbenbaringens forløb, tror på den treenige Gud, hvor det er kærlighed som forener personerne til ét (1. Johs. 4, 8).

Mennesket kan heller ikke være alene, men dets ledsager må være dets lige. Derfor bliver alle dyrene kasseret, og Eva skabt som ben af Adams ben og kød af hans kød. Det drejer sig ikke om at få hjælp til at skaffe sig et afkom og herske. I kapitel 1 gør Eva Adam til en patriark. I kapitel 2 gør hun ham til et menneske, fordi han nu kan få kærlighedens nådegave, som gør dem til ét.

Det gammeltestamentlige skrift, som litterært ligger tættest på beretningen om Adam og Eva, er Højsangen. Det drejer sig om et kærlighedsdigt, og alle de, som gennem tiderne oplever kærligheden, kan gøre dets ord til deres.

Man kan levende forestille sig, hvordan Adam og Eva stod over for hinanden. "Hun er den eneste, min due, mit et og alt," sukker Adam (6, 9), og Eva glæder sig: "Min elskede er min, og jeg er hans." (2, 16).

Men de kan også anvendes i dag af alle, der oplever kærligheden. De to elskende i Højsangen er af forskellige køn, men er det utænkeligt og udelukket, at de følelser, som forener dem, også kan opleves af to af samme køn?

Højskolesangbogen nr. 453, "Forelskelsessangen" er utrolig populær i Danmark. Man synger den ved højtideligheder, bryllupper eller bisættelser, eller bare i hverdagen, uden at tænke på, at den oprindelig blev skrevet af en mand for en mand: "Du kom med alt det, der var dig."

Selvfølgelig er ægteskab og partnerskab ikke ens, men det er de to skabelsesberetninger heller ikke. Og at det kun er den ældste beretning, som kan kaste lys over partnerskabet, kan ikke være grund nok til at nægte det kirkens velsignelse.

Den kærlighed, der tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt (1. Kor. 13, 7) er en Guds gave, og hvem har ret til at bestemme, hvem der får den givet? Bibelen som opslagsbog vil få nogle til at nægte de homoseksuelle kirkens velsignelse. Bibelen som lærebog minder os om, at al ægte kærlighed kommer fra, at vi er skabt i Guds billede.

Jean-Pierre Duclos er cand.mag. og cand.theol.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.