Ønsker du evigt liv på Facebook?

Facebook har nu åbnet muligheden for at udfylde et digitalt testamente. Det bliver derfor vigtigt på forhånd at tage stilling til, hvad der skal ske med den del af dig, når du dør, mener dagens kronikør

Tre ud af fire danskere er aktive på Facebook mindst en gang om måneden. Men hvad skal der ske med din personlige profil, når du dør? Facebook har åbnet muligheden for at udfylde et digitalt testamente.

Profilerne på Facebook er som parallelle identiteter, der afspejler os og vores grundlæggende livsværdier. Aktivitet udvikler profilen over tid, og netop derfor er det vigtigt på forhånd at tage stilling til, hvad der skal ske med den del af dig, når du dør.

Selvom den personlige profil ikke er i kroppen, kan spørgsmålet om, hvad der skal ske med Facebook-profilen efter døden sammenlignes med organdonation, og især hensynet til de efterladte bør veje tungt i beslutningen.

I løbet af 2015 er Facebooks nye testamentefunktion blevet udrullet på alverdens sprog, og hen over sommeren kom Danmark med. Behovet har været kendt længe, for også Facebooks brugere dør.

Selvom der er en vis aldersmæssig skævvridning (der er procentvis flere yngre mennesker på Facebook end i befolkningen som sådan) er der samtidig også en stor spredning. Bedsteforældre er i stadigt større antal på Facebook, og derudover har Danmark trods alt andre dødsårsager end alderdom.

I 2012 var det et realistisk bud, at manden med leen på globalt plan høstede 19.000 Facebook-brugere - om dagen! Hidtil har der været ganske få muligheder for at blande sig i, hvordan ens facebookprofil skulle håndteres efter døden, men med Facebooks testamente er det nu blevet muligt direkte at udtrykke sit ønske på den front.

Testamentet supplerer de hidtidige profilstrategier, hvor de efterladte har skullet vælge mellem at videreføre den afdødes profil, at få lavet profilen til et mindesmærke eller at anmode om at få profilen slettet. Nu kan du vælge selv - i det mindste om profilen skal bevares eller fjernes.

FACEBOOKS regler dikterer, at en profil både er personlig og koblet til et levende individ. Det er derfor i strid med reglerne, når de efterladte fører profilen videre som en slags uofficiel mindeside. Fristelsen er ellers til at få øje på, da profilen jo er en allerede kronologisk organiseret historie om den afdøde - fotos, interesser og mærkedage, personlighed, humor og engagement.

Profilen giver de efterladte en fornemmelse af at kunne fortsætte kommunikationen, ligesom når man snakker til en gravsten, men måske med en stærkere oplevelse af tilstedeværelse.

Vores erfaringer med sociale medier betyder typisk, at det opleves interaktivt at skrive på profilen, også selvom man selvsagt ikke får svar. Dertil kommer det sociale aspekt; at man kan dele sorg og savn med andre i den afdødes netværk.

Ud over villigheden til at se stort på reglerne er den eneste forudsætning for en videreførelse, at de efterladte er i besiddelse af koden til den afdødes Facebook-konto. Hvis ikke de har kodeordet, er profilen i bogstaveligste forstand lukket land. Man kan altså ikke på lovlig vis lade den åbne profil gå i arv, men man kan som noget nyt selv bestemme, at en særlig låst version (et mindesmærke) skal være tilgængelig.

Tidligere skulle de efterladte søge om at få Facebook-profilen omdannet til mindesmærke. Nu er det noget, du med testamentet selv kan sikre. Et mindesmærke er en bevaret profil med stærkt begrænset funktionalitet - langt det meste indhold fryses, og profilnavnet tilføjes et ”Til minde om...”

Omdannelsen betyder også, at profilens billeder og aktivitet ikke længere anvendes af Facebook til indirekte annoncering, ligesom automatiske notifikationer om vennekredsens fødselsdage og lignende slås fra.

Det er altså en bedre og mere etisk løsning end den uofficielle mindeside, og intet tyder på, at værdien og den oplevede tilstedeværelse bliver mindre med omdannelsen. Det vil stadig være muligt at skrive opdateringer på mindesmærket og på den måde dele tanker og sorg med både den afdøde og hinanden, men indtil for nylig har de mulige deltagere i dén proces været afgrænset til dem, der allerede havde adgang på dødstidspunktet.

LÅSNINGEN AF PROFILEN var tidligere også en låsning af vennekredsen. Det var ikke muligt at inkludere dem, der af diverse årsager ikke var Facebook-venner med den afdøde. Eftersom vores sociale liv trods alt ikke er spejlet 1:1 på Facebook, har denne afgrænsning været en anstødssten i de pårørendes beslutning om at oprette et mindesmærke, og her giver Facebooks testamente faktisk mere spillerum.

Man kan ved udfyldelsen af testamentet selv ønske, at profilen omdannes til mindesmærke, og i samme ombæring udnævne en slags vicevært (en såkaldt eftermælekontakt) til at varetage nogle få og velafgrænsede opgaver.

Vedkommende kan således føje flere venner til den sociale kreds, ændre profilbilledet og lave en slags fast opslag, der forbliver øverst uanset den øvrige aktivitet. Den testamentarisk udpegede person får besked fra Facebook, senest når omdannelsen fra profil til mindesmærke finder sted som følge af testamentets angivelser.

Et godt råd er dog, at man ved udfyldelsen af sit testamente både spørger den kommende eftermælekontakt om tilsagn og gør det til vedkommendes ansvar overhovedet at sætte processen med memoralisering i gang (ja, memoralisering er blevet et ord).

Facebook har nemlig ingen metode til at registrere dødsfald. De skal anmeldes af andre og ledsages af dokumentation i form af dødsattest, nekrolog eller lignende. Så trods testamentets muligheder for at smidiggøre en del af processen, er det springende punkt fortsat, at der bliver taget affære i omgangskredsen, og at Facebook afsætter tilstrækkelige ressourcer til behandling af indkomne anmodninger.

DEN SIDSTE MULIGHED, som Facebooks testamente åbner, er at få slettet sin profil fuldstændig efter dødens indtræden - eller rettere: efter dødsfaldets anmeldelse. Dette har hidtil været en ansøgningsproces for de pårørende, men også her er beslutningen nu lagt i hænderne på personen bag profilen.

Men hvor besnærende det end kan være at vide sig fjernet fra Facebooks univers efter sin død, er det en beslutning, der bør tages i samråd med dem, der en dag bliver de sørgende efterladte.

Det er jo dem, der får behov for at mindes, og de vil måske opleve en slags dobbelt tab ved også at miste profilens personlige aflejringer i form af for eksempel billeder og sprogbrug. En automatisk profilsletning kan virke hensynsløst over for de pårørende. Det er som at tage de fysiske fotoalbum med i kisten.

Heldigvis er det muligt at lave en slags helgardering mellem egne og andres interesser ved ikke at vælge testamentets kryds i profilsletning. Den førnævnte eftermælekontakt vil nemlig også have mandat til at nedlægge profilen, hvis der faktisk ikke er behov for den type sorgarbejde, mindesmærket tilbyder.

Facebooks åbning for, at man kan udfylde sit særlige testamente, er en detalje, der åbner eksistentielle spørgsmål i hverdagens profilaktivitet.

På nuværende tidspunkt er Facebook en integreret del af de fleste danskeres sociale liv, og der deles og føles som aldrig før. Samtidig har vi ikke rigtig nogen idé om, hvor eller hvordan det ender, hverken for de sociale medier eller for den enkelte bruger.

Derfor bør du i samråd med dine nærmeste udfylde et digitalt testamente - profilen er en del af dig, på én gang dybt personlig og tæt sammenvævet med familie og venner. Testamentet giver dig hermed anledningen til at få overvejet, hvad du faktisk forestiller dig om både liv og død i den digitale tidsalder.

Du finder Facebooks testamente i rullemenuen øverst til højre på din profil, under Indstillinger > Sikkerhed > Eftermælekontakt.

Stine Gotved er lektor i digital kommunikation og samfund ved IT-Universitetet