Syng danske salmer - nu også på engelsk

Flere og flere danske salmer findes nu på engelsk, og det gør det nemmere at give udlændinge et indblik i den danske kristendomsform

Danske salmer bliver nu oversat til engelsk.
Danske salmer bliver nu oversat til engelsk. Foto: Thomas Heie Nielsen.

Dansk mission og mellemkirkeligt arbejde har ikke gjort meget for at bringe den danske salmeskat med ud til andre kirker.

Man har oftest nøjedes med at synge med på oversatte tyske salmer fra pietismen eller lokale udgaver af engelske vækkelsessalmer, som også har sat den teologiske tone i de mange ny salmer med lokale melodier og tekster i mange af samarbejdskirkerne.

Hvorfor mon danske kirkefolk, som ellers ofte har vidst at fremhæve danske standarder, har holdt sig tilbage akkurat på salmesangens område? Måske har man savnet talentet til at lave gode oversættelser til andre sprog? Måske har det ikke været naturligt for indremissionsk opdragede missionærer at synge, endsige oversætte, Grundtvig til lokalsproget i samarbejdskirkerne? Måske har man haft den kætterske idé, at vi danske er så specielle, at de andre slet ikke kan forstå vore salmer? Det er en undladelsessynd, som der bør rådes bod på.

Fra 33 år med udvekslingsprogrammet Church and Culture for teologistuderende og mange andre internationale kirkegæster har jeg lidt erfaring fra området. Hvad gør man, når man skal indføre gæster fra udenlandske kirker i dansk kirkeliv, som jo kun findes på dansk? Hvad gør man, når man gerne vil synge danske salmer sammen med udenlandske gæster – på en måde, så de kan forstå, hvad der synges?

Svaret var indtil 1988, at man måtte gribe til en international salmebog med meget få danske salmer – eller til dansk-amerikanske kirkers oversættelser af især Grundtvig-salmer.

Det var et stort fremskridt, da Det Danske Kulturinstitut i 1988 udgav "Songs fom Denmark. A Collection of Danish Hymns, Songs and Ballads in English Translations". Her er der 42 salmer fra 1953-salmebogen foruden hele 41 sange, fortrinsvis fra Højskolesangbogen.

Jeg er nået til at blive meget glad for denne samling, selvom salmerne ofte gengives i de amerikansk tilpassede og forkortede udgaver. Det går bestemt an at synge "O, day full of grace" (Den signede dag) som bordsang – eller som indledning til et foredrag om folkekirken, selvom vi ikke får lov til at synge "med venner i lys vi tale" i sidste linje.

I 1999 fik vi resultatet af en gevaldig indsats fra nogle medlemmer af de gamle danske menigheder i Canada, idet The Danish Church in Vancouver udgav "Grant me, God, The Gift af Singing". I alt 316 salmer i denne store samling er gamle og nye amerikanske og canadiske oversættelser af salmer fra 1953-salmebogen samt nogle nyere danske salmer. Resten er populære tyske og engelske salmer.

Det er fortsat den største samling af danske salmer på engelsk – med mange træffende gengivelser af især de grundtvigske lovsange som bogens titelsalme (Giv mig, Gud, en salmetunge) – og ikke mindst "Worship the Lord and remember His Kindness (Lovsynger Herren, min mund og mit indre).

Det sidste og samlet set bedste skud på stammen fra 2009 er "Hymns in English. A Selection of Hymns from The Danish Hymnbook". Den er udgivet på initiativ fra Det Mellemkirkelige Råd. Foruden nyoversættelser af 1992-liturgierne for højmesse, dåb, konfirmation, bryllup, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, begravelse og bisættelser indeholder bogen i alt 57 salmer, oversat til engelsk fra 2003-salmebogen.

Syv af disse er gengivelser af ældre oversættelser, mens i alt 50 danske salmer er nyoversatte af Edward Broadbridge. Der er her tale om en så stor samlet salmeskrivningsindsats, at den vist kun er overgået af Grundtvig under opstarten til Sang-Værk til den Danske Kirke i 1837.

JEG INDRØMMER GERNE, at jeg har brugt et års tid til at gå fra de ovennævnte engelske udgaver til Broadbridges nye. Vanens magt og glæden over træffende udtryk i de gamle ofte ganske frie oversættelser er stor.

Når man spørger Edward Broadbridge, hvis oversættelser jeg har haft glæde af i mange forskellige sammenhænge i mere end 25 år, kan man være sikker på, hvad man får: Der er tale om indholdsmæssigt loyale gengivelser af de danske salmer, vers for vers – og uden udeladelser!

Hertil kommer, at salmerne er meget sangbare, gengivet på et poetisk, letflydende engelsk, tæt på den danske sprogtone, selvom der i sagens natur ofte er valgt anderledes, sagligt dækkende udtryk og billeder.

Broadbridges gengivelser må samlet karakteriseres som indholdsmæssigt loyale, selvstændige gendigtninger. Det er i bogstavelig forstand en kunst at oversætte salmer, der i den grad lever af det danske sprog, som "Hil dig, frelser og forsoner", "Du satte dig selv i de nederstes sted", "Du, som har tændt millioner af stjerner" og "Det dufter lysegrønt af græs".

Det bedste, man kan gøre, er at afprøve de nye engelske udgaver af de danske salmer på engelsk ved at synge dem igen og igen i forskellige sammenhænge. Ofte kan man tænke, at her lykkes det virkelig Broadbridge og de danske salmedigtere at berige verdenslitteraturen, ikke mindst med de engelske udgaver af nyere danske samler.

Jeg vil nøjes med at gengive det centrale vers, "Du, som har dig selv mig givet", fra "Hil dig, frelser og forsoner". Mærkeligt nok er akkurat dette vers ikke gengivet i de tidligere oversættelser, måske fordi man næsten skal være dansker for at forstå teologien i verset fuldt ud.

Som meget aktiv deltager og bidragyder til mange sider af dansk kirke- og kulturliv siden 1967 forstår Broadbridge sin Grundtvig. Verset er måske ikke hans mest poetiske, men det er sangbart og får Grundtvigs tanke formidlet til den store verden:

"As for me You once have striven,

may I love Life, in you given;

May my heart alone for you beat,

so my thoughts alone in you meet,

in whom all things coinhere".

Helt konkret kan den nye samling af danske kernesalmer på engelsk bruges på en række forskellige måder. Når vi har udenlandske gæster i Danmark, kan vi invitere dem indenfor i vores kristendomsform ved at synge danske salmer sammen med dem.

På samme måde kan udenlandske gæster udstyres med de engelske oversættelser af de danske ritualer for gudstjenester og kirkelige handlinger, når de er med til disse.

Folkekirken har hårdt brug for at udvikle en aktiv gæstekultur på det punkt. Hvor der er grund til det, kan liturgien eller dele af liturgien, for eksempel ved et bryllup, hvor den ene part ikke taler dansk, gennemføres på engelsk. På den måde kan vi søge for, at gæster, der inviteres indenfor, også får mulighed for at forstå, hvad der sker.

Den nye samling er også oplagt som gæstegave – både, når vi har gæster her, og når danskere er på besøg i samarbejdskirkerne. Når danskere er på kirkebesøg i større grupper, kan man synge de danske salmer i engelske udgaver. På den måde kan det være, at de engelske udgaver af de danske salmer kan finde anvendelse i andre kirker – eller inspirere til gendigtninger på lokale sprog.

Endelig er det et stort fremskridt, at man nu kan foretage en levende indføring i dansk kirkeliv ved at gennemsynge den nye engelske udgave af den danske salmebog. Man kan forhandle mængderabat, hvis man køber et pænt oplag – dels for at have til alle i større forsamlinger og dels for at have nok til gæstegaver for en længere periode.

Endelig kunne man også ønske sig, at teksterne kunne blive tilgængelige på nettet ligesom salmebogens, så man hurtigt kunne downloade dem og bruge dem til et sangblad – eller kopiere en enkelt salme til en bestemt lejlighed, når man har udenlandske gæster.

Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet