Filosoffen Søren Kierkegaard er på sin egen måde altid aktuel. Det er han blandt andet ved, at han netop er på sin egen måde. Hans særlige stil og ejendommeligheder kan ellers hindre nogle i at få gavn af ham. På den anden side kan præcist det specielle give ham en aktualitet. Her om efteråret kan hans forkærlighed for efteråret give blik for det særlige ved den årstid.
LÆS OGSÅ: 10 eksistentielle citater fra Kierkegaards Enten-Eller
Som han skriver under overskriften Lovtale over efteråret: Efteråret er farvernes tid. Hvad er farve? Hvad betyder farve? Farve er den synlige bevægelse og uro, ligesom tonen er den hørlige (). Sommeren er ro, serenitas, derfor farveløs; den stadige blå himmel er netop ikke farve. For hvad er farve? Farve er modsætning, men modsætning er uro, bevægethed, selvom to modsætninger står nok så stille lige over for hinanden, det, at det er modsætninger, er uro. Således sommeren den er ro. Men så kommer efteråret, og med efteråret lidenskaberne, og med lidenskaberne uroen, og med uroen farven, og med lidenskabens uro farvens veksel og skiften. At skifte farve er jo netop udtrykket for uro, lidenskabens uro. Og efteråret skifter farve.
Et andet sted siger han, at han holder så meget mere af efteråret end af foråret, fordi om efteråret ser man på himlen om foråret på jorden.
På den baggrund kan det jo synes passende, at der netop nu, når det er efterår og snart allehelgen, udkommer en bog med uddrag fra Kierkegaard præcist rettet mod nutidige læsere. Det er et uddrag af Kærlighedens gerninger, nænsomt forenklet i sproget og bearbejdet til nudansk. Nye læsere kan begynde her.
Når Kierkegaard giver udtryk for, at noget af det dragende ved efteråret er dets bevægelse, farve, modsætninger og lidenskab, så peges der også på, hvad det er, der optager Kierkegaard selv. Kærlighed og engagement står ham nær.
Det er nøjagtigt, hvad der er i centrum i Kærlighedens gerninger. Kærlighed er ikke for ham noget stillestående, selvom det forankres i noget fast. Kærligheden illustreres i bogen gennem modsætninger, kampe og farveskift. Det livgivende og opbyggelige i kærligheden træder tydeligt frem, når striden er størst. For eksempel kaster uroen og spændingen mellem liv og død lys over kærligheden.
Et sted i bogen opfordrer han læseren til at gå ud på kirkegården. Gør det ikke om aftenen, siger han, for om aftenen kan der ske det, at vi i overspændthed overser det, vi ret skal se. Gå derud om formiddagen, når morgensolen titter ind mellem grenene. Det, man kan lære dér, er ikke at tage bolig på kirkegården, men at leve ret, at elske ret, at vende tilbage til mennesker og livet. Døden lærer lighed. Forskellene er ikke store på en kirkegård. Og derudover illustrerer kærligheden til de afdøde, hvad det vil sige at elske nogle, der ikke kan gøre gengæld.
Kærlighed til afdøde kendte Kierkegaard til. Han blev tidligt i livet gjort opmærksom på dødens realitet. Som 6-årig, 8-årig, 19-årig, 20-årig, 21-årig og 25-årig måtte han forholde sig til at miste familiemedlemmer. Brødre, søstre og far og mor døde omkring ham. Kierkegaard havde seks søskende, men da han var 21 år, var der kun én tilbage.
Han giver udtryk for, at han lever med et savn. Det savn omsættes til øvelser i kærlighed. Det, som har gjort Kierkegaard verdensberømt, er hans evne til at bruge sit eget liv til at sige noget alment og personligt, som ikke er privat. Denne evne kommer også til udfoldelse i Kærlighedens gerninger.
DERUDOVER ER HAN OGSÅ en mester i brugen af det danske sprog. Den mestring af sproget springer dog ikke altid en nutidig dansk læser i øjnene. Der kan være knaster på vejen. En hindring i læsningen af Kierkegaard er, at han skrev for 150 år siden. Dengang var retstavningen anderledes. Derfor kan det være en hjælp, hvis Kierkegaards danske sprog får en nutidig finpudsning. Det kan være til gavn for den læser, der gerne vil forsøge sig med forfatterskabet. Denne opdatering af Kierkegaard er ikke altid let, men heller ikke umulig.
Hvis man derfor står som fremmed over for Kierkegaard og hele hans tankeverden, så kan det være gavnligt dels at have tilgang til en sproglig opdatering, dels at møde den i et uddrag, der giver en fornemmelse for det helt centrale i hans tænkning. Den hjælp får man, når man læser en smagsprøve fra Kærlighedens gerninger på nudansk.
Kærlighedens gerninger er ikke, som mange andre af Kierkegaards bøger, udgivet under pseudonym, men i Kierkegaards eget navn. Og flere af de tanker, som man kan støde på andre steder i forfatterskabet, er til stede i bogen. Forholdet mellem det enkelte menneske og fællesskabet bliver behandlet. Sammenhængen mellem det indre og det ydre, mellem det synlige og det usynlige, i et menneskeligt liv udfoldes. Forbindelsen mellem evighed og fortvivlelse bliver beskrevet.
Man møder i Kærlighedens gerninger Kierkegaard som skarp iagttager af menneskelige relationer og som eminent bruger af det danske sprog. Han har øje for, hvad der sker mellem mennesker og netop øjet, synet, blikket er noget gennemgående i bogen. Vi handler gennem synet. I måden, vi ser på, gør vi noget ved os selv og ved andre. Det beskrives både negativt og positivt, både nedbrydende og opbyggeligt.
Jesus udfoldes som en person, der gennem blikket opbygger dem, han ser på. Den kærlige bliver i bogen en, der drager det kærlige frem i andre ved, at han både ser det kærlige i andre og samtidig undser sig; den kærlige lader den anden komme til syne som sig selv. Samvittigheden bliver udfoldet som det, at Gud ser på mennesket: Samvittigheden er, at Gud ser på et menneske, så mennesket nu i alt må se på ham. Den dygtige opdragelse af børn bliver beskrevet som en opdragelse ved hjælp af øjnene. Bogen er med til at åbne læserens øjne for betydningen af ret at se.
Kierkegaard har blik for detaljen. Det gælder både i forhold til farverne om efteråret, det sproglige udtryk og omgangen mennesker imellem. Der ligger her en rigdom, som mange rundtomkring i verden har fået øje på. En fordel, læsere i andre lande har, er, at de får Kierkegaard serveret i en nutidig sprogdragt. Det letter læsningen. Selvom Kierkegaard gør sig bedst på dansk, så kan en nutidig dansk læser opleve et problem med tilegnelsen på grund af afstanden gennem det fælles sprog.
For at gøre den rigdom, som ligger hos Kierkegaard, tilgængelig for så mange danskere som muligt, kan man nu finde uddrag og smagsprøver af hans skrifter på nudansk. Og ikke bare det; en så central bog som Kærlighedens gerninger kan nu bruges til at snuse til en tankeverden, der er givende og i bredeste forstand opbyggelig, men for nogle også noget fremmed.
Jakob Valdemar Olsen er adjunkt på Dansk Bibel-Institut og sognepræst i Emdrup Kirke. Den 21. oktober udkom bogen Pligten at elske. Uddrag af Kærlighedens gerninger bearbejdet til nudansk på forlaget LogosMedia med en kort introduktion til Søren Kierkegaard skrevet af Jakob Valdemar Olsen.