Mere end halvdelen af alle institutioner på området for socialt udsatte, herunder bosteder for hjemløse, krisecentre, sociale caféer, væresteder og behandlingscentre, drives i dag af selv-ejende institutioner med egne bestyrelser, hvis medlemmer primært er udpeget af de frivillige sociale landsorganisationer.
Dette omfattende supplement til amters og kommuners egen indsats på det sociale område er i dag truet og vil, hvis der ikke sikres gode vilkår for det frivillige sociale arbejdes institutioner i den nye offentlige struktur, sandsynligvis blive reduceret kraftigt eller helt forsvinde. Dermed vil mange års viden og erfaring gå tabt - og bredden i de sociale tilbud skrumpe kraftigt ind. Og ikke mindst vil det civile samfunds, ildsjælenes og de frivilliges værdibaserede engagement i løsningen af den fælles sociale opgave forsvinde.
Fra at have været tætte samarbejdspartnere med det offentlige om løsningen af vigtige sociale opgaver udsæt-tes de selvejende institutioner i dag
for mere og mere kontrol og styring
og for udsagn fra embedsmænd, der mener, at de selvejende institutioner er besværlige at have i et offentligt system, og at de er dyrere end de tilsvarende offentlige institutioner.
Det er en meget uheldig udvikling, der bør vendes! Vi har brug for, at der bliver skabt respekt omkring de selvejende institutioners indsats, og at der i den nye offentlige struktur bliver mulighed for, at de selvejende institutioner kan løse opgaver på samme vilkår som de offentlige institutioner.
Der skal være plads til - og mulighed for - at styrke og udvikle frivilligheden. Og de særlige pædagogiske metoder, der tager udgangspunkt i værdier og menneskesyn, skal anerkendes på lige fod med de offentlige institutioners metoder.
Vi har brug for, at institutionerne sikres vilkår, der gør det muligt for dem at bevare deres tilknytningsforhold til deres landsorganisation og dermed få støtte til at realisere deres værdigrundlag.
Én af de landsorganisationer, som mange af de selvejende institutioner på området for socialt udsatte knytter sig til, er KFUM's Sociale Arbejde i Danmark. Landsorganisationens nøgleord er: forpligtelse, frivillighed og faglighed.
Forpligtelsen for dem, der arbejder i KFUM's Sociale Arbejde, er en forpligtelse over for det enkelte menneske - at forstå, at ethvert menneske er unikt, uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Dette forpligter os til at respektere det enkelte menneske, som det er, og det forpligter os til at sikre, at der i indsatsen altid tages udgangspunkt i det enkelte menneskes virkelighed.
KFUM's Sociale Arbejdes institutioner er ikke primært etableret for at realisere en socialpolitik, men primært for at hjælpe mennesker i nød.
Frivilligheden i KFUM's Sociale Arbejde er grundlæggende: Arbejdet er og forbliver frivilligt. Alle bestyrelser i institutionerne består af kompetente engagerede frivillige, der i kraft af deres personlige indstilling ønsker et socialt arbejde udført i overensstemmelse med KFUM's Sociale Arbejdes værdier. Den frivillige indsats er højt prioriteret, og de frivilliges mange kvaliteter inddrages på en for alle parter givende måde.
Frivilligheden giver os frihed til at vælge de bedste socialpædagogiske metoder og frihed til at sætte de nødvendige grænser, når anstændigheden omkring den måde, mennesker behandles på, er truet.
Fagligheden i KFUM's Sociale Arbejde er meget højt prioriteret. Værdier kan ikke stå alene - kun ved at kombinere værdier med stor faglig kompetence opstår de gode resultater. Selvejende institutioner evner denne kombination, og de er - med deres korte kommandoveje - gearet til at tage imod tidens udfordring og har viljen til at investere i medarbejderne og sikre den nødvendige uddannelse.
De selvejende institutioner har gennem et omfattende netværk særlig gode muligheder for at udvikle medarbejdernes faglighed og udvikle nye effektive socialpædagogiske metoder.
Den administrative faglighed er også højt prioriteret i KFUM's Sociale Arbejde. Vi har et moderne administrativt system, velkvalificerede medarbejdere og korte kommandoveje. Vi har, sammenlignet med andre administrative udbydere, yderst konkurrencedygtige priser, som de 55 institutioner, vi hjælper, er meget tilfredse med. Alligevel udsættes vi jævnligt for påstande fra amter og kommuner om, at administrationsomkostningerne er for store, men når vi efterlyser, hvad kommunernes og amternes egne og reelle omkostninger er, får vi ikke noget svar.
De selvejende institutioner er under pres. Det er svært at forstå, hvad der får politikere og embedsmænd til at overveje, om samarbejdsaftaler og driftsoverenskomster med selvejende institutioner skal opsiges.
I et østjysk amt fik amtets socialudvalg den idé, at det måske kunne være hensigtsmæssigt, at amtet opsagde sin driftsoverenskomst med en selv-ejende institution knyttet til KFUM's Sociale Arbejde og skaffede sine to institutioner for hjemløse en ensartet ledelse. I indstillingen til socialudvalget skriver administrationen, at det afgørende for beslutningen er: en vægtning af betydningen af et samarbejde med en holdningsbaseret institution - stillet over for de ekstra arbejdsgange, der er ved at skulle inddrage en bestyrelse i forskellige sammenhænge.
Et urimeligt valg! »Værdier« sat over for »administrativ forenkling«! Socialudvalget burde have fokuseret på værdien af den lokale forankring og fordelen ved at arbejde sammen med frivillige bestyrelsesmedlemmer. Man burde have vurderet på fordelen ved, at de ansatte tilhører et stort frivilligt socialt netværk med særlige inspirations- og uddannelsestilbud og et stort kendskab til målgruppen. Man burde have set på styrken i mangfoldigheden, der betyder, at borgerne i amtet har forskellige typer af tilbud med forskellige metoder og forskellige værdier.
De selvejende institutioners selvbestemmelse trues også. Et midlertidigt bosted for hjemløse overgik pr. 1. januar 2004 til et amt, fordi amtet ikke ville respektere bestyrelsens beslutning om at sikre den selvejende institution et fortsat tilhørsforhold til KFUM's Sociale Arbejde.
Bestyrelsens beslutning om at indgå et samarbejde med KFUM's Sociale Arbejde om levering af information, uddannelsestilbud og faglig konsulentstøtte blev underkendt af Amtsrådet. Samarbejdet ville udgiftsmæssigt i 2003 have medført en udgift svarende til under 0,4 procent. Amtet fandt dækning for sin beslutning i den aktuelle driftsoverenskomst, der gav amtet kompetence til at sige nej til økonomiske dispositioner, man ikke var enig i. Amtet fratog dermed reelt bestyrelsen kompetencen til at sikre sig en tilknytning til sit eget bagland og dermed sikre sig støtte til metodeudvikling og fastholdelse af værdigrundlaget!
Bestyrelsesmedlemmerne blev så vrede, at et flertal ikke ønskede at drive institutionen videre. Bestyrelsen burde måske have lukket institutionen, men hensynet til brugerne og de ansatte blev sat så højt, at man valgte at lade amtet drive institutionen videre.
Det virker uhensigtsmæssigt, når offentlige myndigheder siger nej til samarbejdet med værdibaserede nonprofit-institutioner. Samfundet har brug for at mobilisere alle kræfter for at løse de omfattende sociale og misbrugsmæssige problemer. Det virker helt forkert, når offentlige myndigheder tilsidesætter de mange muligheder, der er for at indgå i tætte partnerskaber med selvejende institutioner.
I den ny offentlige struktur bør man sikre de selvejende institutioner de bedst mulige vilkår. Derved sikrer man, at hele den frivillige verden tager medansvar og engagerer sig i udviklingen af et godt samfund.
KFUM's Sociale Arbejde er en selvstændig social og diakonal landsorganisation, der har til formål at skabe værdige kår for mennesker. Der er knyttet 65 sociale institutioner til landsorganisationen. På KFUM's Sociale Arbejde's hjemmeside www.kfumsoc.dk kan man læse mere om indsatsen. På hjemmesiden kan man også hente rapporter fra det store forsknings- og udviklingsprojekt om omsorg og omsorgsudøvelse i KFUM's Sociale Arbejde.
Lars Rahbek er
generalsekretær for
KFUM's Sociale Arbejde
i Danmark