DU SIDDER I SOFAEN sammen med familie eller venner. Fjernsynet kører i baggrunden, men ingen følger med. I stedet sidder I med jeres smartphones og scroller gennem opdateringer på Facebook. Lyder scenariet bekendt?
Vi er blevet så overstimulerede, at én skærm ikke er nok. Fænomenet kaldes second screen. Ifølge DR Medieforsknings rapport for 2014 bruger 61 procent af danskerne en anden skærm, mens de ser tv. Det er hovedsaligt Facebook, der kalder.
Hvad er problemet? Har du prøvet at føre en samtale med en person, der sms'er imens? Det forringer følelsen af samvær, og man føler sig ikke lyttet til. Det er et problem blandt venner, kolleger og i parforhold.
I en undersøgelse fra The Pennsylvania State University sagde 62 procent af de udspurgte, at teknologi forværrede deres forhold.
Et klassisk eksempel er aftensmåltidet. Det er traditionelt et tidspunkt, hvor man tager sig tid til hinanden. Nu er normen blevet at have sin smartphone fremme, mens man spiser.
Man kan ikke undvære den i 20 minutter. Mange har mere travlt med at uploade billeder af maden end med at nyde den. En undersøgelse fra Essex University viser, at selv hvis telefonen ligger på bordet uden at blive brugt, har man et fokus på sin telefon og derfor mindre fokus på menneskerne omkring sig.
Et andet problem er, at Facebook påvirker din selvopfattelse. Når du bladrer opdateringer igennem, ser du, hvor spændende ting andre oplever, og hvor flotte deres nye profilbilleder er. Det skaber usikkerhed blandt mange.
I en undersøgelse fra University of New South Wales var Facebook-brugere mere selvbevidste om deres udseende end brugere af andre hjemmesider.
Et tredje problem er, at overdreven brug af smartphone medfører stress og koncentrationsbesvær. Det er især et problem blandt unge. En undersøgelse fra Syddansk Universitet har studeret 538 gymnasieelevers smartphonevaner.
Størstedelen tager telefonen med på toilet. 64 procent bruger ofte telefonen, mens de snakker med andre. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem højt mobilforbrug og følelsen af stress og koncentrationsbesvær.
Mobilen påvirker vores underbevidsthed, selv når man ikke bruger den. Mange danskere oplever at modtage fantom-sms'er, hvor man føler telefonen vibrere, selvom den ikke gør det. Ifølge en undersøgelse YouGov lavede for gratisavisen metroxpress i foråret, har 43 procent af danskerne oplevet fænomenet. Blandt de 18 til 28-årige ligger tallet på 79 procent.
I DISSE DAGE møder man ofte begrebet ”FoMO” (Fear of Missing Out, frygt for at gå glip af noget, red. ). Folk er bange for at gå glip af noget spændende. Verden forandrer sig så hurtigt, at mange frygter at blive overhalet , hvis de ikke følger med. Man ved aldrig, hvornår der sker noget vigtigt. Derfor er man nødt til at tjekke hele tiden.
I psykologiske undersøgelser har man givet rotter mad på forskellige tidspunkter og observeret, hvor ofte de tjekker deres madkasse. Når man giver rotten mad klokken 8.00 hver morgen, lærer den, at det er tilstrækkeligt at tjekke boksen klokken 7.59. Men hvis man giver rotten mad på tilfældige tidspunkter, bliver den forvirret. Det resulterer i, at den hele tiden tjekker kassen.
Rotten er i samme situation som smartphonebrugeren, der konstant er på Facebook. Man gør det på grund af FoMO, men det er ikke den eneste grund. Facebook er vanedannende. Det skyldes først og fremmest, at brugen af Facebook udløser hjernestoffet dopamin.
Dopamin er et belønningsstof, der skaber positive følelser. Hjernen udløser dopamin, når man oplever noget behageligt eller gør noget, man er stolt af, eksempelvis når man dyrker motion, har sex, hører en god nyhed eller bliver rost.
Det er derfor disse ting føles godt. Hjernen belønner adfærd, der hjælper menneskeden til at overleve. Men dopamin udløses også på andre måder.
Stoffer som heroin og kokain skaber en øjeblikkelig, kraftfuld udskillelse af dopamin. Det giver en intens følelse af lykke. Sådanne stoffer kan udløse ti gange mere dopamin end naturlige hændelser, men hvis man gør det gentagne gange, opbygger man tolerance.
Når det sker, får hjernen sværere ved at udløse dopamin på naturlig vis. Man bliver afhængig af stofferne, fordi man har brug for dem for at opnå den gode følelse, som dopamin giver.
Sukker og nikotin udløser ligeledes dopamin, om end i mindre grad. Da mennesker levede i jæger-samler-samfund, kunne man kun opnå den følelse, som dopamin giver, ved at gøre sig fortjent til det. Det er ikke længere nødvendigt. Man kan drikke en sodavand eller ryge en smøg. Det er en del af grunden til, at Cola og rygning er vanedanende.
Gambling udløser dopamin, når man vinder. Det er derfor ludomani opstår. Man søger dopaminkicket, og man bliver ved med at spille, indtil det kommer. For det meste taber man. Men en gang imellem er der gevinst, og det føles vidunderligt.
Facebook er som gambling, når det kommer til, hvordan dopamin påvirker din adfærd.
Oftest ser du intet vigtigt på Facebook, men en gang imellem er der gevinst. Måske har du modtaget en sød besked eller en masse likes. Din hjerne belønner det med dopamin.
Når man konstant tjekker Facebook eller e-mail uden at vide hvorfor, er det ofte i håbet om en gevinst, der vil udløse et dopaminkick.
Den engelske filosof Francis Bacon sagde, at penge er en god tjener, men en dårlig herre. Det samme gælder Facebook. Facebook er et værktøj, der gør det nemmere at kommunikere.
Facebook gør det muligt at holde kontakten med gamle venner og at følge med i spændende nyheder. Men det er vigtigt, at Facebook ikke bliver herre over dig. Det er ingen skam at bruge Facebook. Men det er et problem, hvis du ikke kan nyde et måltid mad uden at få Facebook-abstinenser.
Her er min løsning: Jeg tjekker Facebook et par gange om dagen og lever i den virkelige verden resten af tiden. Jeg slukker min telefon, når jeg er ude at spise. Jeg lader telefonen ligge uden for soveværelset. Jeg giver min fulde opmærksomhed til de mennesker, jeg er sammen med.
Det er ikke nemt. Jeg falder tit for fristelsen og tjekker Facebook 20 gange på en dag, men jeg gør mit bedste, og kvaliteten af mine oplevelser stiger, når jeg er til stede. Jeg kan godt lide mine Facebook-venner. Men jeg kan bedre lide mine rigtige venner.
Christian Staal er stud.merc. og foredragsholder