Der er mange grunde til, at højtkvalificerede udlændinge, som er den gruppe, der hovedsageligt tænkes på i det følgende, har meget svært ved at lære vores sprog.
For det første er der den teknologiske kultur. I gamle dage, det vil sige for bare 10-15 år siden, kunne udlændinge måske stadig høre mundtlige konversationer i det offentlige rum. Disse er i dag oftest aflyst enten af larmende stilhed tænk bare på stillekupéerne i togene eller envejskommunikation ned i en mobiltelefon.
Det gør det meget svært for folk udefra, der gerne vil forsøge sig med en dansk konversation, at komme til at tale med en vaskeægte dansker. Hvis der så ikke tales i mobiltelefon, så sidder tre ud af fire med høretelefoner på i S-toget og metroen og et utilnærmeligt udtryk i ansigtet.
Jeg har prøvet at foreslå mine udenlandske kursister, at man kan øve sig lidt hos bageren eller grønthandleren (det er svært at komme til at spørge om noget ved kassen i supermarkedet, for dér forventes man kun at svare på spørgsmålet På beløbet?).
Men den gode, gamle, hyggelige stemning i bagerforretningen er heller ikke, hvad den har været. Også her skal det gå tjept, for ikke at sige lynhurtigt, og man forventes som kunde at være klar med sin præcise bestilling og ikke bruge tid på at sniksnakke om noget, der strengt taget ligger uden for den effektive kommunikation af det ønske, man har som kunde. Når det bliver ens tur ved skranken, er der nemlig ikke meget tid til at småsludre om vejret eller andre smalltalkemner. Man kan højst få lejlighed til at spørge om, hvad prisen er på et brød eller nogle kager i vinduet.
Hvis man som udlænding spørger om vej, har man i dag Google Maps-funktionen, så de fleste yngre mennesker nok vil mene, at man selv kan kigge på sin smartphone og finde ruten til sit bestemmelsessted.
Jamen så biografen da? Også her formodes man at aflevere sin bestilling hurtigt, og mange steder skal man scanne sin bestilling ind selv, så biografpersonalet ikke behøver at bruge tid på at udlevere billetter i form af personlig betjening.
Jamen kan man så ikke ringe til et eller andet firma eller offentligt kontor og spørge om noget? Som enhver vil vide, er der alle steder en automatisk telefonsvarer med alenlange muligheder for at taste op til 10 forskellige numre, hvor mange af de svar, man får, når man taster et nummer, går ud på, at man skal kigge på firmaets hjemmeside i stedet.
Samme tendens kan iagttages på caféer og restauranter. De eneste, der kommer en udlænding storsmilende i møde i det offentlige rum, er de sælgere, der gerne vil afsætte et nyt mobilabonnement.
Den generelle manglende evne til at lytte tålmodigt og være nærværende et øjeblik er en anden hæmsko i indlæringen af det danske sprog.
Måske kunne vi godt lige finde et minut eller to til at tale med en person, der gerne vil afprøve et par vaklende fraser på vores sprog, men rigtig mange mennesker er så fokuserede på det, de skal nå lige om lidt, fremfor på nuet, så de mest tænker på at afslutte samtalen så hurtigt som muligt, hvis en dem uvedkommende person, eventuelt af udenlandsk herkomst, henvender sig uopfordret. I hvert fald hvis det går ud over spørgsmål, som for eksempel hvilken perron et tog afgår fra.
Utålmodigheden (eller er det mon for at være venlig?) får de fleste til øjeblikkeligt at slå over i engelsk.
Jeg er begyndt at foreslå mine kursister, at de skal forsøge at nå at sige: Undskyld, men jeg vil altså meget gerne prøve at tale lidt dansk, for jeg er ved at lære sproget til den pågældende.
Vi kunne godt være lidt venligere, give os en lille smule mere tid, hvis nogen spørger os om noget. Ikke alene udlændinge, men også vi og vores omgivelser kunne selv have glæde af, at vi udviste lidt mere venlig, nærværende opmærksomhed også uden for den hjemlige fæstning.
Det er et stigende problem i erhvervslivet, at man står og mangler kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i form af højtuddannede udlændinge, der for en periode eller måske permanent slår sig ned i Danmark, de såkaldte expats.
Hvis sådanne udlændinge beslutter sig for at blive i Danmark, er det på trods af og ikke på grund af vores omgangsform med hinanden og med de fremmede. Vi er notorisk kendt for vores lukkethed, såvel i det offentlige rum som i vores private hjem, hvor vindebroen til vores private fæstning oftest kun bliver sænket for særligt inviterede.
Har du nogensinde, kære læser, overvejet at invitere en udlænding hjem til dig selv? Eventuelt en kollega, som du arbejder sammen med, og som måske vil være glad for bare at blive indbudt til en kop kaffe?
På Det Internationale Kontor på Copenhagen Business School arbejder man med organiserede sprogpartnerskaber. Her kan man melde sig til et såkaldt Language Partner Program, hvor danskere for eksempel forsøger at lære at tale fransk af en franskmand, som så til gengæld skal lære danske fraser af danskere. Et virkelig godt initiativ, som også benyttes af en del udenlandske studerende. Men den løsning er mest for personer, der kommer fra sprog, som betragtes som attraktive at lære, for eksempel kinesisk.
LÆS OGSÅ: Forskere er begejstrede for nyt modersmålsforsøg
I stedet søger en udadvendt, men udenlandsk bekendt af mig, der er nyuddannet i molekylærfysik, nu job forskellige steder i udlandet, fordi han har opgivet at komme i nærkontakt med det danske sprog og på en måde dermed også det danske folk.
I stedet for at opleve imødekommende lokale har han flere gange modtaget diskriminerende bemærkninger fra gammeldanskere i det offentlige rum. Engang ved metroen, hvor han overså, at der var kø til at komme ind i toget, og hvor han derfor havde placeret sig forkert. Det fik en ældre kvinde til at vrisse til min bekendte: Her i landet har vi køkultur, og det må en udlænding som dig lære at indrette sig efter.
Hvad kan der gøres? Og hvad bliver der gjort for, at permanent bosiddende eller udlændinge på gennemrejse kan føle sig mere hjemme i Danmark?
To personer, henholdsvis en dansker og en udlænding efter navnet at dømme, har taget sagen i egen hånd og har oprettet en Facebook-side for et mødested, der hedder SoSo Sophisticated Social. Det er et socialt netværk, hvor udlændinge og danskere kan mødes under hyggelige og afslappede former en gang om måneden og få nye kontakter og desuden forsøge at kommunikere på dansk.
Ifølge Anders Hage, den ene af initiativtagerne, har SoSo stor succes. Der kommer cirka 30 procent danskere og 70 procent udlændinge til de forskellige arrangementer.
En anden mulighed er det sociale fællesskab Meetup, hvor man kan mødes i fællesskaber omkring bestemte emner eller hobbyer. En gruppe har organiseret sig i Danish Language Training og mødes på en café en gang om måneden og taler dansk med hinanden.
Det er spirende lyspunkter, som måske kan hjælpe den kvalificerede udenlandske arbejdskraft på vej, så flere ville få lyst til at slå sig ned i Danmark. Hvis altså vi hjalp bare en smule til, når de forsøger sig på vores umulige sprog.
Karen Høi er cand.mag. og sprogunderviser på IA Sprog, Københavns største sprogcenter