Kultur
|
|
|
|
Teater-tillæg
Kultur
06. feb
Kort om nye børnebøger
Kultur
04. feb
LITTERATUR Med denne roman om en mand, der tror sig immun over for både krige og kvinder, viser den spanske forfatter Pérez-Reverte storform og håndterer i overlegen stil en god håndfuld af livets store spørgsmål
AF lotte kirkeby hansen
"Jeg vil slå Dem ihjel," siger den fremmede, der dukker op i tårnet i Maurerkaptajnens Vig for at hilse på tidligere krigsfotograf, nuværende bataljemaler Andrés Faulques. Ti lange år af sit liv har den fremmede brugt på at følge i fotografens fodspor, og nu er regnskabets time endelig kommet. Eller næsten. Først skal Faulques nemlig vide og forstå, og der er nogle svar, som fotografen har lige så meget brug for at få som den fremmede selv.
Andrés Faulques har fotograferet krig i mere end 30 år, men har for nylig lagt kameraet på hylden og fattet penslen. Han lever ensomt og isoleret i det gamle fyrtårn i Puerto Umbría, hvor han har sat sig for at male det fotografi, som han aldrig kunne tage – det, som fremstiller krigens sande ansigt, og som skildrer hans elskede Olvido Ferrara, der døde mellem hænderne på ham i ex-Jugoslavien. Indtil han mødte den smukke og anarkistiske Olvido, havde han troet, at han kunne overleve både krig og kvinder, men han er blevet så meget klogere siden da, ikke mindst på grund af den fremmede, der med sin groteske dødstrussel sender ham tilbage i tiden og tvinger ham til at reflektere over sit virke som krigsfotograf – og over sit liv.
I løbet af de to mænds samtale kommer det hurtigt for en dag, at den fremmede ikke er så fremmed endda – og at Faulques faktisk skylder ham en del af sit ry som fotograf. 10 år tidligere, under serbernes etniske udrensning og Vukovars fald, tog Faulques et billede af en ung kroat, som under overskriften "Nederlagets Ansigt" endte på alverdens forsider og blev et symbol på selve krigen og de kroatiske separatisters nederlag. Og det billede har ødelagt hans liv, hævder den fremmede, der er i identisk med den unge kroat. Ivo Markovic er hans navn, og han vil nu have, at fotografen skal sone sin forbrydelse – eller i det mindste udvise dårlig samvittighed, fordi den unge soldats skæbne tydeligvis ikke påvirkede ham.
Det er en meget atypisk åbning på en thriller, som Arturo Pérez-Reverte serverer for sin læser. Offer og bøddel bliver allerede tidligt peget ud, og nutidssporet er elementært spændende: Man vil ganske enkelt vide, hvad det hele ender med.
Men spændingen ligger først og fremmest i samtalen mellem de to mænd. Måske fordi den konkrete dødstrussel gør deres dialog så intens, måske fordi man i hver eneste sætning fornemmer, hvor altafgørende vigtigt det er for Ivo Markovic, at Faulques forstår, hvad han har gjort, inden han – måske – dør.
Det er sjældent, at et så tungt eksistentiel tema som krig fungerer i dialogform, men det gør det hos Pérez-Reverte. De to mænds samtale læser sig som et essay, uden at det virker højpandet eller kluntet, og det i sig selv er en bedrift.
Samtalen perspektiveres af flashbacks, der fortæller deres respektive historier, for Faulques' vedkommende primært kærlighedshistorie med Olvido, for Markovics de rædsler, som han gennemlevede i årene efter det klik på en hundredefemogtyvendedel af et sekund, der for altid forandrede hans liv.
Ivo Markovics anklage om ligegyldighed rækker længere end blot til hans fotograf og banemand. Den peger direkte ud af bogen på den, der læser. Og diskussionen om, hvorvidt smerten holder op med at påvirke en, fordi man er omgivet af den hele tiden, hvorvidt fotografiet holder op med at være et vidnesbyrd, fordi det er blevet til en del af den scenografi, der konstant omgiver os – og som vi derfor bliver blinde over for – bliver hos læseren længe efter det sidste punktum er sat i "Bataljemaleren". Med sin eksistentielle krigs- og kærlighedsthriller har Arturo Pérez-Reverte banket overliggeren helt op, og han svæver over den. Der er kærlighed og kugleregn – førstenævnte lidt mindre nuanceret fremstillet end sidstnævnte – smukke naturbeskrivelser og kunstdiskussioner, der takket være Hans Rasmussens lydhøre oversættelse er i kassen i første "take", og dialogen er intens og insisterende og kræver en læser, der gider tage stilling. Faktisk er det sjældent, man har et stykke så vedkommende underholdning mellem hænderne.
4Arturo Pérez-Reverte: Bataljemaleren. Oversat af Hans Rasmussen. 272 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
AF lotte kirkeby hansen
"Jeg vil slå Dem ihjel," siger den fremmede, der dukker op i tårnet i Maurerkaptajnens Vig for at hilse på tidligere krigsfotograf, nuværende bataljemaler Andrés Faulques. Ti lange år af sit liv har den fremmede brugt på at følge i fotografens fodspor, og nu er regnskabets time endelig kommet. Eller næsten. Først skal Faulques nemlig vide og forstå, og der er nogle svar, som fotografen har lige så meget brug for at få som den fremmede selv.
Andrés Faulques har fotograferet krig i mere end 30 år, men har for nylig lagt kameraet på hylden og fattet penslen. Han lever ensomt og isoleret i det gamle fyrtårn i Puerto Umbría, hvor han har sat sig for at male det fotografi, som han aldrig kunne tage – det, som fremstiller krigens sande ansigt, og som skildrer hans elskede Olvido Ferrara, der døde mellem hænderne på ham i ex-Jugoslavien. Indtil han mødte den smukke og anarkistiske Olvido, havde han troet, at han kunne overleve både krig og kvinder, men han er blevet så meget klogere siden da, ikke mindst på grund af den fremmede, der med sin groteske dødstrussel sender ham tilbage i tiden og tvinger ham til at reflektere over sit virke som krigsfotograf – og over sit liv.
I løbet af de to mænds samtale kommer det hurtigt for en dag, at den fremmede ikke er så fremmed endda – og at Faulques faktisk skylder ham en del af sit ry som fotograf. 10 år tidligere, under serbernes etniske udrensning og Vukovars fald, tog Faulques et billede af en ung kroat, som under overskriften "Nederlagets Ansigt" endte på alverdens forsider og blev et symbol på selve krigen og de kroatiske separatisters nederlag. Og det billede har ødelagt hans liv, hævder den fremmede, der er i identisk med den unge kroat. Ivo Markovic er hans navn, og han vil nu have, at fotografen skal sone sin forbrydelse – eller i det mindste udvise dårlig samvittighed, fordi den unge soldats skæbne tydeligvis ikke påvirkede ham.
Det er en meget atypisk åbning på en thriller, som Arturo Pérez-Reverte serverer for sin læser. Offer og bøddel bliver allerede tidligt peget ud, og nutidssporet er elementært spændende: Man vil ganske enkelt vide, hvad det hele ender med.
Men spændingen ligger først og fremmest i samtalen mellem de to mænd. Måske fordi den konkrete dødstrussel gør deres dialog så intens, måske fordi man i hver eneste sætning fornemmer, hvor altafgørende vigtigt det er for Ivo Markovic, at Faulques forstår, hvad han har gjort, inden han – måske – dør.
Det er sjældent, at et så tungt eksistentiel tema som krig fungerer i dialogform, men det gør det hos Pérez-Reverte. De to mænds samtale læser sig som et essay, uden at det virker højpandet eller kluntet, og det i sig selv er en bedrift.
Samtalen perspektiveres af flashbacks, der fortæller deres respektive historier, for Faulques' vedkommende primært kærlighedshistorie med Olvido, for Markovics de rædsler, som han gennemlevede i årene efter det klik på en hundredefemogtyvendedel af et sekund, der for altid forandrede hans liv.
Ivo Markovics anklage om ligegyldighed rækker længere end blot til hans fotograf og banemand. Den peger direkte ud af bogen på den, der læser. Og diskussionen om, hvorvidt smerten holder op med at påvirke en, fordi man er omgivet af den hele tiden, hvorvidt fotografiet holder op med at være et vidnesbyrd, fordi det er blevet til en del af den scenografi, der konstant omgiver os – og som vi derfor bliver blinde over for – bliver hos læseren længe efter det sidste punktum er sat i "Bataljemaleren". Med sin eksistentielle krigs- og kærlighedsthriller har Arturo Pérez-Reverte banket overliggeren helt op, og han svæver over den. Der er kærlighed og kugleregn – førstenævnte lidt mindre nuanceret fremstillet end sidstnævnte – smukke naturbeskrivelser og kunstdiskussioner, der takket være Hans Rasmussens lydhøre oversættelse er i kassen i første "take", og dialogen er intens og insisterende og kræver en læser, der gider tage stilling. Faktisk er det sjældent, man har et stykke så vedkommende underholdning mellem hænderne.
4Arturo Pérez-Reverte: Bataljemaleren. Oversat af Hans Rasmussen. 272 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
Udvalgte temaer fra Kristeligt Dagblad |
Udvalgte temaer fra religion.dk |
Udvalgte temaer fra kristendom.dk |
|
|
|
| Afstemning |
| Nyhedsbrev |
|
Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail |
| Seneste nyt religion.dk |