Özlem Cekic: Globalisering er en berigelse for kulturlivet

SFs nye kulturordfører, Özlem Cekic, vækker debat med udtalelser om, at dansk kultur er mere end flæskesteg eller Carlsberg-øl. Men hvem mener egentlig det?

Özlem Cekic. –
Özlem Cekic. –. Foto: Jens Nørgaard Larsen/.

Hvad er dansk kultur for dig?

Jeg tror ikke, nogen kan komme med en færdig definition på, hvad der er dansk kultur. Og det er faktisk min pointe. At vi skal gå væk fra denne rigtig-forkert-tilgang til kultur og kunst. Nogle af de værdier, jeg synes er vigtige i dansk kulturliv, er frisind, ytringsfrihed, internationalt udsyn og frihed til forskellighed. Og det er det, vi skal huske at passe på.

Hvor i kulturlivet ser du den nationale besættelse, du har talt om at befri landet fra?

Jeg tror egentlig mest, det er på Christiansborg, man ser det nationale og indadvendte fokus, heldigvis!

LÆS OGSÅ: Selvkritik har givet israelsk film succes

Hvad mener du, når du siger, at dansk kultur skal være andet end Carlsberg og flæskesteg?

Nogle gange kan der fra Christiansborg komme kulturpolitiske signaler om indadvendthed og selvtilstrækkelighed. Mit ønske er, at vi bliver meget mere positive over for globaliseringen og husker på, hvordan dansk kultur altid har været inspireret af strømninger fra andre lande. Helt tilbage til de romersk inspirerede vikingelandsbyer, eller til da kristendommen kom til Danmark. Konkrete navne, som har inspireret Danmark med deres internationale udsyn er for eksempel Thorvaldsen, Holberg, H.C. Andersen, Lars Von Trier, Carsten Jensen og Jacob Holdt.

Hvilken type kulturforbruger ser kultur som Carlsberg og flæskesteg?

Jeg tror, de fleste danske kulturforbrugere godt ved, at kultur er meget mere. Det er det brede sammensurium af alle de gode og spændende aktiviteter, der foregår i idrætten, højskolerne, foreningslivet, bibliotekerne og kunstverdenen. Og netop denne brede kulturopfattelse vil jeg gerne sætte fokus på. Man skal passe på med at lave lister eller kanoner for, hvad der er rigtig kultur fra politisk hold.

Hvilken rolle mener du, etnicitet og kultur spiller for hinanden?

En del af vores kultur bunder i traditioner og vaner. Det betyder meget at gentage de ritualer eller traditioner, vi har fra vores forfædre. Det binder os sammen og minder os om, hvor vi kommer fra. Men om man har en anden etnicitet, er ikke det afgørende for, om nye generationer kan tage traditioner til sig. Mine børn riser os op med fastelavnsris til fastelavn, samtidig med at de elsker at være med til det kurdiske nytår med forårets ildfester. Det er netop den rigdom og det sammenhold, som kulturelle traditioner kan bidrage med.

Hvordan vil du gerne påvirke danskernes kulturforbrug?

Jeg vil gerne minde om, at dansk kultur ikke er blevet til, hvad den er, uden ekstremt mange påvirkninger udefra. H.C. Andersen rejste rundt til 30 forskellige lande, Thorvaldsen boede 40 år i Rom. Og jeg tror ikke, dansk film og tv-serier havde haft den succes, de har i dag, hvis ikke det var, fordi de danske kunstnere har været så gode til at suge indtryk til sig fra hele verden. Globaliseringen ikke en trussel, men en berigelse for kulturlivet. Det er netop det internationale udsyn og frisindet, der har bragt os derhen, hvor vi er i dag.

Hvad er den vigtigste kulturkamp at tage på kort og længere sigt?

Noget af det særlige i Danmark er netop, at her er der ingen, der bestemmer, hvilken kunst der er den rigtige, hvilken mad man må spise, hvilket tøj man må gå med, hvem man må gifte sig med, eller hvilket sprog man må snakke på gaden. Dette frisind må vi ikke lade gå tabt, fordi nogle politikere bliver bange for globaliseringen eller for forandringer i det hele taget. Derudover kampen for at bevare ytringsfriheden. Også for dem vi er uenige med. Der er i høj grad brug for kunstnernes kritiske stemme, for uden den kan vi ikke forandre vores samfund.