Jo længere ude, jo bedre. Cistercienserordenen har ry for at oprette klostre i de mest ufremkommelige og sumpede egne af Europa. I det moderne Danmark er det ikke så let at få fornemmelsen af at være nået rigtigt langt ud. Og dog, der er små lommer af ufremkommelighed hist og her. En af dem finder man i det ellers så kultiverede Nordsjælland.
Når man nærmer sig Esrum Kloster ad de små, snoede veje langs søen, kan man godt - selv på en mild dansk sommerdag - få en anelse om, hvor langt væk det har været, at ærkebiskop Eskil i midten af 1100-tallet fik etableret et kloster med 12 munke og en abbed.
Sumpet er her stadig, og selv om der i dag kun er en lille rest tilbage af det imponerende bygningsværk, som i sin tid var det mægtigste i Norden, så får man en ganske god fornemmelse af storheden i projektet: De hvide streger på asfalten uden for klostret er ikke parkeringsbåse - det er grundplanen i kapellerne i den enorme klosterkirke, der har hørt til klostret, hvis indvielse blev overværet af ingen ringere end Bernhard af Clairvaux.
Munkene er for længst væk, efter reformationen blev klostret overtaget af kongen, og i dag er det Skov- og Naturstyrelsen, der ejer bygningerne. I 1997 blev klostret åbent for publikum, takket være blandt andre Jens Anker Jørgensen, tidligere rektor for Helsinge Gymnasium. Han har været en drivende kraft i projektet, der har gjort Esrum Kloster til et velbesøgt udstillingssted med omkring 30.000 årlige besøgende, og han ser synligt tilfreds ud med tilstrømningen denne julidag. Esrum Kloster er på få år blevet et yndet udflugtsmål, og sammenhængen mellem udstillinger, arrangementer, butik og bogudgivelser vidner om en lidenskab for stedet.
- Det er småt med fund fra Esrum Kloster, men man kender fem manuskripter fra det tidligere så store bibliotek. Et af dem er »Esrum Klosters Brevbog«, som findes på Det Kongelige Bibliotek i København. Bogen rummer blandt andet lister over klostrets ejendele. Den er skrevet på latin og gammelt dansk, så det er de færreste, der har glæde af den, men vi er ved at få bogen oversat og regner med, at den udkommer til december, siger Jens Anker Jørgensen.
En filial af paradis
Interessen for Esrum og cistercienserne har ført Jens Anker Jørgensen vidt omkring. For nylig var han i Syrien for at se på korsfarerborge. Cistercienserne stod bag en række korstog, og det var Bernhard af Clairvaux, der satte det andet korstog i gang i midten af 1100-tallet.
- Korsfarerborgene står der endnu, og det er nogle meget imponerende bygningsværker. Nogle er grundigt restaurerede, mens andre er tilvoksede og ser ud, som vi nu mener, ruiner skal se ud, tilgroede.
- Cistercienserne var en orden med en enorm uniformitet, og klostrene skulle hvert år sende repræsentanter til hovedklostret i Citeaux, fortæller Jens Anker Jørgensen om den imponerende organisation baseret på klosterløfterne om kyskhed, fattigdom og lydighed.
- Man opfattede klostret som en filial af paradis, munkenes liv blev kaldt et »engleliv i kødet«, fri for bekymringer om ejendom, seksualitet og hvad der nu ellers bekymrede folk. De har opnået en ufattelig frihed ved det, påpeger Jens Anker Jørgensen.
Ensartetheden gjaldt ikke kun i organiseringen og det åndelige liv. Også klosterbygningerne rundt omkring i Europa blev bygget efter samme model. Hvis man i dag skal se et intakt cistercienserkloster, skal man ikke tage til Cîteaux eller det i middelalderen så betydningsfulde Clairvaux, der i dag er fængsel.
- Man skal til Fontenay i Bourgogne. Den »ulykke«, der overgik klostrene herhjemme ved reformationen i 1500-tallet, kom først til Frankrigs klostre med revolutionen i 1789. Klostret i Fontenay blev efter revolutionen drevet videre som papirmølle. Men det har haft meget få ejere siden revolutionen og står i dag næsten uændret, siger Jens Anker Jørgensen om klostret i Fontenay, der i dag er en stor turistattraktion og optaget på Unesco´s liste over verdens fornemste kulturarv.
Arven fra de hellige mænd og kvinder
Der er permanent en udstilling om cisterciensernes historie på Esrum Kloster, og herudover er der i øjeblikket to store udstillinger. Dels en udstilling om »Hellige mænd og hellige kvinder« og en udstilling af russiske ikoner fra en stor privat samling. Øst og Vest, den katolske og den ortodokse kirke, hvis veje skiltes i 1054, har således for en tid fundet hinanden i det gamle kloster i Nordsjælland.
- Esrum Kloster har ikke egne samlinger, så vi er tvunget til at låne os frem, når vi skal arrangere udstillinger, siger Jens Anker Jørgensen. Den igangværende udstilling om hellige mænd og kvinder er arrangeret i et udbytterigt samarbejde med Poul Grinder-Rasmussen, som bestyrer Nationalmuseets magasiner: Nationalmuseet fik en lejlighed til at vise en række af de effekter, som normalt ikke er tilgængelig for publikum, og Esrum Kloster har kunnet låne nogle fine effekter, blandt andet en træskulptur af Maria Magdalene af træskæreren Claus Berg.
Maria Magdalena er blot en af de helgener, man kan stifte bekendtskab med på udstillingen, hvor en moderat brug af plancher pædagogisk oplyser den besøgende. På udstillingen finder man både de bedst kendte og mest populære helgener som Maria og hendes mor Anna og den hellige Laurentius, men også »lavere« hellige som Martha fra Karise eller Regisse fra Frørup, som de færreste sikkert har hørt om.
Men de er der, sammen med et udvalg af de helgener, vi stadig har et vist forhold til: Julemanden (Sankt Nicolaus), Sankt Hans og Sankta Lucia og Sankt Valentin, som de senere år har vundet en vis udbredelse. Og man kan dvæle ved de attributter, der følger de forskellige helgener. Den hellige Apollonia for eksempel blev pint og fik sine tænder slået ud, derfor afbildedes hun med en tand og er skytshelgen for tandlægerne. Så hvis man har tandpine, er det til Apollonia, man skal rette sin henvendelse.
Esrum Kloster: »Hellige mænd og kvinder« vises frem til den 21. april 2002. »Russiske ikoner« frem til 1. november 2001. Fra den 1. maj til den 31. oktober åbent tirsdag-søndag kl. 10-17. I vinterhalvåret kun åbent lørdag-søndag og for grupper efter aftale.
larsen@kristeligt-dagblad.dk