I Danmark er vi så lykkelige, at vi har en lang og god tradition for også skriftligt at fortælle bibelhistorie for børn. Det gælder lige fra Morten Pontoppidan og Kaj Munk til Johannes Møllehave og Ingrid Schrøder-Hansen.
Sognepræst i Grindsted Egil Hvid-Olsen indskriver sig smukt i denne kongerække af fortællere med sin store bog Skurke, helte og Gud en genfortælling af Bibelens historier for alle mellem 8 og 108 år.
Til forskel fra sine forgængere har Egil Hvid-Olsen valgt at fortælle hele Bibelen. Det vil sige, at han uden udeladelser råt for usødet og i et helt moderne sprog genfortæller alle Det Gamle Testamentes såkaldte historiske bøger og kun udelader de profetiske og poetiske.
LÆS OGSÅ: Kristendom finder man i fællesskab
Egil Hvid-Olsen begrunder klogt sit fravalg med det umulige i at gengive gammel poesi i moderne sprogdragt. Dertil kommer, at det næppe giver megen mening, når målgruppen er børn.
Men spørgsmålet er i virkeligheden, om det giver mening overhovedet at fortælle børn Det Gamle Testamente med alle grufulde detaljer uden at beskære og forskønne.
Som teksten fremstår nu i et særdeles realistisk nutidigt sprog, bliver jo hele den voldelige historie særdeles nærværende. Der myrdes og slagtes, voldtages, stikkes øjne ud og skæres maver op på gravide i en lind blodig strøm, som gør Grimms eventyr til ren søndagsskolelæsning. Det er grufuldt, og den gode Gud holder sig sandelig heller ikke tilbage, når det gælder had og hævn.
Det kan Egil Hvid-Olsen selvfølgelig ikke klandres for, han gengiver jo kun den foreliggende tekst, men spørgsmålet er, om det overhovedet er noget at fortælle for moderne børn, hvis virtuelle verden i forvejen er fyldt med vold og splatter fra morgen til aften?
Men Egil Hvid-Olsen fortæller virkelig godt. Sproget flyder livligt og mundret og med humor, og når det drejer sig om Det Nye Testamentes fortællinger, er det en sand fornøjelse at være med. Egil Hvid-Olsen skriver, som der er tradition for i bibelhistorier, de fire evangelier sammen til én historie, og det gør han aldeles glimrende med meget få væsentlige udeladelser.
Dertil kommer, at Egil Hvid-Olsen, ud over de forklarende kommentarer, som også fandtes i den gammeltestamentlige tekst, her i langt højere grad tillader sig at fortolke teksten, forkynde ganske enkelt, og det gør han særdeles overbevisende, og netop som det skal gøres til større børn som for eksempel konfirmander.
Og når det kommer til Johannes Åbenbaring, denne mærkværdige og forunderlige afslutning på hele Bibelen, som Egil Hvid-Olsen ganske usædvanligt har valgt at tage med i sin genfortælling, ja, så er han ganske enkelt fremragende. Alene dette sidste afsnit er hele bogen værd.
Så selvom det måske er at tage munden lidt for fuld at ville genfortælle for alle mellem 8 og 108 år, og selvom man kunne have ønsket sig nogle mere kraftfulde illustrationer til de voldsomme tekster end de i øvrigt udmærkede sort-hvide tegninger af Michael Løhde Andersen, så må man helt uforbeholdent ønske Egil Hvid-Olsen et stort tillykke med en fornem og meget imponerende præstation.