Flot, sangbar 200-års markering fra Bibelselskabet

To spritnye salmer fra Lisbeth Smedegaard Andersen supplerer på fineste vis den stadig voksende salmeskat

Lisbeth Smedegaard Andersen, præst og forfatter.
Lisbeth Smedegaard Andersen, præst og forfatter. Foto: Leif Tuxen.

Det kan være lidt op ad bakke at have jubilæum i 2014, for der er mange andre, store årsdage, der også skal markeres: tabet af Norge i 1814, krigen i 1864 og Første Verdenskrig for blot at nævne et par stykker. Alligevel imponerer Bibelselskabet ved at tilbyde et væld af arrangementer og tiltag i forbindelse med selskabets 200-års fødselsdag i år. På deres hjemmeside kan man således læse om Noas ark, der netop er ankommet til Køge, om 12 udvalgte bibeltekster og om et flot Bibel-Magasin, der snart er på gaden.

Også sange har man fået skrevet i forbindelse med jubilæet. Drypvis har Bibelselskabet gennem de sidste måneder lagt sange ud på nettet, som er skrevet over forskellige bibeltekster af en række kunstnere, både fra den etablerede popmusikverden men også fra det mere ungdommelige undergrundsmiljø, senest sangen Kvantespring af Jonas H. Petersen, den bærende kraft i bandet Hymns from Nineveh, som har godt tag i den mere belæste del af ungdommen.

LÆS OGSÅ: Fællessang kan få hjerter til at slå i takt

Som (foreløbigt) sidste skud på stammen har man nu (på www.bibelselskabet.dk) offentliggjort to nye salmer af Lisbeth Smedegaard Andersen, som man frit kan benytte i landets kirker resten af året.

I den første, Du som selv på afstand kender, der er skrevet over Davidsalme 139, knyttes den gammeltestamentlige salmes tema om Guds allestedsnærvær smukt sammen med det udfordrende liv, vi moderne mennesker også kender til, hvor min vej er vild og kroget / mellem tjørn og kundskabstræer / hvor jeg søger efter noget / som jeg ikke finder der. I dette vers og i resten af salmen er der igen og igen henvisninger, som den bibelstærke genkender.

Digterisk set er den anden salme (for der kom hele to salmer ud af den oprindelige bestilling på en) endnu stærkere. Den hedder I stilheden skærmet af Urhavets strømme og tager sit afsæt i øjeblikket inden skabelsen, hvor Lisbeth Smedegaard Andersen tager sig den digteriske frihed at beskrive, hvordan livslyset lå svøbt som et barn i Guds drømme.

Ordet var som bekendt i begyndelsen, og siden da har det været en skabende del af skaberværket: Det kaldte profeter / apostle som Peter / og Paulus der gik fra et land til et andet / det breder sig fortsat som ringe i vandet.

For Ordet, som det findes i Bibelen, er netop både fortid, nutid og fremtid. Det er både lokalt og globalt. Det kan fæstnes på bogens blad og flyver alligevel omkring, som det igen med masser af bibelreferencer lyder i tredje vers af denne smukke salme: det finder som fuglen sin rede hernede / bag guldsnit og blade i bøgernes bog / men flyver bestandigt omkring for at sprede / velsignelsens budskab på tusinde sprog / til boligkaréer / langs lindealleer / dets vinger er ånd og du hører dem suse / ved døre og sprækker i hytter og huse.

Hvad melodierne angår, har begge salmer nye melodier, den første af Erik Sommer, den anden af Jakob Lorentzen. De kan dog også synges på melodier fra Koralbogen, og her er Erik Sommers udgangspunkt bedst, for han er oppe mod en forholdsvis ukendt og ret bastant melodi (Op min sjæl, thi sol er oppe), der på ingen måde understøtter digterens ønske om at skabe en salme, der har en meget nær og inderlig tone og er tænkt til stilfærdig eftertanke.

Her bør man afgjort anvende Erik Sommers melodi. Jakob Lorentzens melodi er rigtig fornem, men den får en svær kamp mod den smukke (Freylinghausen) melodi til Som lilliens blade, som mange kender, ikke mindst fordi den bruges til Johannes Johansens populære adventssalme Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge.

Med tak til Bibelselskabet og Lisbeth Smedegaard Andersen for dette bidrag til den stadig voksende salmeskat skal hermed lyde en opfordring til de syngende menigheder i hele landet om at tage disse salmer i brug og få dem prøvet af. Med nye eller gamle melodier.

I klummen Sang&Salmer skriver sognepræst og musikanmelder Morten Skovsted løbende om udviklingen inden for sang- og salmedigtning.