Udstilling hylder håndskrift og poesi

Det Kongelige Bibliotek udstiller 101 håndskrevne digte af de største forfattere

Digter og dramatiker Peter Laugesen har været med til at udvælge digtene til en ny bog og udstilling, som han introducerer med sine egne ord på en stor hvid væg.
Digter og dramatiker Peter Laugesen har været med til at udvælge digtene til en ny bog og udstilling, som han introducerer med sine egne ord på en stor hvid væg. . Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Der er ulæselige digte. Smukke digte. Rodede digte. Der er udklip, skråskrift, sløjfeskrift, skønskrift og småskrift på denne udstilling. Fælles for de udstillede 101 digte er, at de er håndskrevne. Og det er den særlige magiske forbindelse mellem poesi, pen og papir, der forener digtene skrevet af danske forfattere fra Thomas Kingo til Yahya Hassan, og som er samlet i en ny bog: ”101 danske digtere en folkebog”.

”Højdens gyldne dønninger er pennens kræfter,” lyder det eksempelvis i Simon Grotrians bidrag skrevet med karakteristisk skråskrift.

Hans og de øvrige digte af afdøde og levende danske forfattere kan også ses og læses i Den Sorte Diamants kælder, hvor en stor udstilling hylder poesien og håndskriften, der ellers er truet af teknologi og slettetastens muligheder.

Udstillingen er simpelt opstillet i sorte og hvide farver. Digtene er præsenteret respektfuldt bag glas og i montrer af forskellige størrelser akkompagneret af stiger og stole og fire meter høje bogstaver.

Udgivelse og udstilling er en fortsættelse af den 40 år gamle antologi med 78 danske håndskrevne digte, der blev udgivet i 1974 med Knud Holten og Dan Turll som redaktører.

Den danske billedkunstner og forfatter Ken André Stilling syntes, tiden var inde til at opdatere samlingen og supplere antologien med nogle af tidens bedste digtere. Han allierede sig med Det Kongelige Bibliotek og digteren Peter Laugesen, der har fundet Kingos, Blichers og andres originalmanuskripter frem fra bibliotekets arkiv, mens Ken André Stilling kontaktede Yahya Hassan, Grotrian, Jørgen Leth, Lone Hørslev, Klaus Rifbjerg, Søren Ulrik Thomsen med flere.

Opgaven var simpel: Skriv i hånden og med sort blæk på hvidt papir en dugfrisk tekst og vedlæg et selvvalgt portrætbillede. Det er blevet til 101 meget forskellige digte, der hver især udtrykker et personligt særtræk, nærvær og er en slags portræt af forfatteren, der ikke kan slettes med et enkelt tryk på tastaturet.

Initiativtageren ser projektet som et ”sidste farvel til håndskriften” og en uddøende tradition, fortæller Ken André Stilling foran det ældste digt på udstillingen af Kingo, som er ulæseligt og på gulnet papir.

”Håndskrift er et forsvindende udtryk og litterært redskab. Der er sket et skred og et brud med formskriftstraditionen, der betyder, at unge slet ikke formår at skrive i hånden i dag. Slettetasten kan jo være både god og dårlig. Men håndskrift er noget særligt og enestående. Det er jo kunst i sig selv. Tanken, der opstår i hovedet og arbejder sig ned gennem skulderen, ud i armen og fingrene, gennem pennen og ned på papiret. I Orienten betragtes det stadig som stor kunst og noget, der giver den skrivende en vigtig position,” siger Ken André Stilling, der mener, at poesi bidrager til forståelsen og udviklingen af samfundet.

Måske har håndskriften forandret sig siden den første antologi, men det er ikke gået ud over indholdet, fastslår han.