I en verden med uanede mængder kulturtilbud, ikke mindst fra levende billeder på store og små skærme, er det skrevne ord under gevaldigt pres. Og det gælder særligt kvalitetslitteratur.
Godt nok læser flere danskere bøger end tidligere, ligesom flere og flere selv kaster sig ud i at skrive selv, som beskrevet her i avisen i mandags. Men bogbranchen bløder alligevel i disse år: Boghandler lukker på stribe, og forlagenes omsætning daler, mens de ser sig om efter svar på den digitale tidsalders udfordringer, og en løsning på udfordringen fra letlæselige underholdningsromaner, som man kan købe billigt i supermarkedet eller skøjte igennem på en iPad.
Det er altså ikke kun den fysiske bog, der er under stort pres, men også selve idéen om ”seriøs” læsning af skønlitteratur, lyder det nu fra flere udenlandske kommentatorer. En af dem er den engelske forfatter og debattør Will Self, der for nylig afsagde sin dom over romanen i avisen The Guardian.
”Som et centralt element i vores kultur er den litterære roman som kunstværk og som en fortællende kunst-nerisk form i den grad ved at dø for vores øjne,” skrev Will Self, der pegede på flere faktorer, der påvirker udviklingen.
Generelt er det ifølge Will Self kendetegnende for vores moderne kultur at dyrke ”en aktiv modstand mod det svære i alle dets æstetiske manifestationer”. Desuden mener han, at litterære kritikere er en uddøende race, mens alt for mange forfattere læres op med såkaldt ”creative writing” på universiteter. Og så udfordrer de hurtige og de sociale medier unges koncentrationsevne.
Det hele betyder ifølge Will Self, at den seriøse litteratur i fremtiden er en specialiseret interesse for en begrænset social og demografisk gruppe, ligesom billedkunst og klassisk musik er det.
Han melder sig dermed ind i en voksende pessimistisk gruppe af bogfolk, som også tæller den amerikanske forfatter Philip Roth, der har sagt, at seriøse læsere om nogle år vil være lige så sjældne som latinkendere.
Hans kollega, Siri Hustvedt, sagde fornylig i et interview i Deadline 2. sektion i forbindelse med sin aktuelle roman ”Den flammende verden”, at romanen har mistet sin betydning, og at romanforfattere ikke længere betragtes som vigtige samfundsdebattører.Kvalitetslitteraturen undergang bliver også påpeget i internetavisen The Huffington Post, hvor forfatter Michael Levin angiver en række andre årsager til, at romaner i dag er så ”entydigt elendige”.
Det skyldes for det første forlæggerne, der i højere grad er optaget af marketingsplaner end bøgernes indhold. Det handler kun om at få forfatteren i tv, til foredrag og ikke mindst med på sociale medier. Og det skyldes, anfører Levin, inkompetente forlagsredaktører og en tendens til at forvente en succes fra første debutantudgivelse i stedet for at opbygge et godt forfatterskab med flere bøger og en voksende læserskare.
Danske udgivere af oversatte romaner anerkender, at udviklingen ikke hælder til kvalitetslitteraturens fordel.
Ejer af forlaget Hr. Ferdinand, Snæbjörn Arngrmsson, ser en generel tendens i samfundet til, at marketingsmekanismer presser kvalitetskunsten. I bogbranchen, påpeger han, satses der på titler, der er lette at sælge, hvilket fører til bestsellerismen, som ikke er befordrende for kvaliteten.
Hans forlæggerkollega Charlotte Jørgensen, direktør i C&K Forlag, er også påvirket af udviklingen og dalende salgstal.
”Seriøs og mere krævende skønlitteratur er altid blevet læst af en lille gruppe. Men den har fået tiltagende sværere betingelser de seneste 15-20 år. Der er hård konkurrence fra andre medier og kulturtilbud, og eksponeringen af bestsellere er eksploderet, mens den krævende litteratur ikke får samme behandling og ikke længere bliver anmeldt som før. For eksempel udkommer en tysk roman i dag i cirka 600 eksemplarer i første oplag, som vi sælger, hvis vi er heldige,” siger Charlotte Jørgensen, der dog mener, at de krævende romaner nok skal blive skrevet, men at det bliver endnu sværere at få den type litteratur ud til læserne.
Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, mener også, at den seriøse roman er trængt, ikke mindst på grund af det voldsomme fokus på bestsellere, og han er enig med Will Self i, at det gælder generelt i vores tid, at vi søger det lettilgængelige, og altså også i kulturens verden. Han kalder det et stort kulturelt problem, hvis ingen længere kan leve af at skrive og udgive andet en den allermest letkøbte litteratur.
”Verdensmarkedet bliver oversvømmet af engelske bøger til meget lavere priser, end vi nogensinde vil kunne producere og præsentere danske bøger for, og det kan komme til at stille ikke bare den danske litteratur, men de små nationallitteraturer i det hele taget svagere. Det er det, der bekymrer mig mest i disse år,” siger han.
Han og de andre forlæggere er dog ikke kun pessimistiske og tror på, at den seriøse roman har en fremtid.
For eksempel, påpeger Johannes Riis, at den seriøse roman er solidt repræsenteret på bestsellerlisterne lige nu, og han ser også de lange tv-serier som udtryk for et behov for den lange, sammenhængende historie, som den episke roman jo også tilbyder.
Interessen for kvalitet går op og ned som bølger, mener Snæbjörn Arngrmsson.
”Lige nu er det krimi og bestsellere, det hele drejer sig om. Men det bliver folk også trætte af. For ikke så længe siden, var der stor interesse for sydamerikansk litteratur. Og ser man på bestsellerlisten lige nu, finder man en række store romaner af blandt andre Siri Hustvedt og med en klassisk roman øverst,” siger Snæbjörn Arngrmson med henvisning til den nyopdagede amerikanske bog ”Stoner” fra 1965.