Navnet på den afrikanske stat Rwanda har noget sørgeligt skæbnesvangert over sig. Det får de fleste til at tænke på det grusomme folkedrab, der fandt sted i 1994, hvor de to befolkningsgrupper hutuerne og tutsierne gik i indbyrdes krig, hvilket kostede 800.000 mennesker livet i løbet af 100 dage. Begivenheden har præget landet siden, og den eksisterer bestemt også mellem linjerne i bogen ”En ny begyndelse”, der handler om Rwandas cykelhold.
Den er skrevet af den engelske journalist Tim Lewis, der især følger det unge talent Adrien Niyonshuti, der i 2012 repræsenterede Rwanda ved De Olympiske Lege i London. Samtidig udgør bogen et portræt af Rwanda efter folkedrabet, præsident Paul Kagame, landets karakter og ildsjælene bag Team Rwanda, der kommer til at udgøre et billede på genopbygningen af folkets identitet. Tim Lewis ønsker at gøre det klart, hvor meget sport kan være med til at samle selv den mest splittede nation, og bogen falder således på interessant vis lige ned midt i vores europæiske diskussion om sportens betydning i dag.
To amerikanske mænd spiller en stor rolle i beretningen. Først Tom Ritchey, der midt i en personlig krise i 2005 beslutter at begynde på en frisk i Rwanda. Han er manden bag mountainbikens fødsel i 1970erne, iværksætter og cykelfanatiker til fingerspidserne, og projektet i Rwanda bliver hans eksistentielle redningsplanke. Ikke alene skaber han en kaffecykel-prototype til hjælp for landets mange kaffebønder, han stifter også Team Rwanda, idet han øjner stort cykeltalent i landet. Dernæst handler det om Ritcheys landsmand Jock Boyer, en tidligere cykelrytter med en lidt blakket fortid, der i 1983 blev nummer 12 i Tour de France. Han bliver holdets træner, mekaniker, chauffør med mere og er den, der mere end nogen anden former disse sportsforbilleder i Rwanda.
Rytterne var børn under folkedrabet, de repræsenterer begge lejre, og de har fået betydning for nationens genoprettelse og interne forbrødring. Simpelthen fordi de har skabt glæde og vidnesbyrd om, at man også i Rwanda kan realisere drømme. Og derudover hvilket er inter-essant viser de, hvor meget den afrikanske tilgang til ambitioner adskiller sig fra den europæiske. De fleste på Team Rwanda cykler for at forsørge familien og opnå tryghed og ikke for at realisere sig selv som individer. Hele samfundet er meget lidt individ-orienteret, man lever i flok, hvilket helt konkret viser sig på holdets træningslejre, hvor rytterne ofte foretrækker at sove sammen på gulvet ”som om de var børn, der overnattede hos hinanden.” Rytterne var i begyndelsen mere end et år om at lære at cykle og drikke samtidig, og i et land, hvor flertallet aldrig har hørt om De Olympiske Lege, viser denne beretning, at der stadig i den globale tidsalder kan være meget langt mellem verdensdelene.
Adrien Niyonshuti er dog en undtagelse. Han vil være den bedste og opnår sit højdepunkt, da han ved OL i London bliver nummer 39 i mountainbike-løbet og hyldes lige så meget som de vindende ryttere. Rwandas cykelhold bliver til symbolet på sportens helende styrke og får det afrikanske land forbundet med andet end blod og sorg.
Tim Lewis har således ret i, at dette cykelhold er en fortælling værd sammen med de excentriske typer som Ritchey og Boyer, der efter lidt forliste tilværelser i USA tager til Rwanda og begynder forfra. Dog burde Lewis havde strammet fortællingen og fokuseret mere på forholdet mellem sport og folkelig identitet og lidt mindre på overfladiske sidehistorier. Han synes lidt bekymret for at kede sin læser, hvilket er unødigt, for historien er både spændende og aktuel. Mens vi i den rige verden oplever, hvordan professionel sport mister folkelig forankring, er Rwandas cykelhold eksemplet på det modsatte. Her møder vi netop sportens opbyggelige kraft gennem disse rytteres nationale betydning, hvilket sætter vores løbende debat om sportens udvikling i perspektiv.
Lewis afslutter da også med at opstille to mulige scenarier for den cykelsport, der i nyere tid er sunket så dybt i dopingsumpen. Enten, skriver han, vil ”det finansielle og teknologiske kapløb” blot fortsætte, eller også vil der opstå fokus på en renere og sundere sport, hvor ryttere med de fra naturens side bedste forudsætninger vil nå længst. Hvormed Afrika ifølge Tim Lewis vil udgøre ”den største talentpulje i verden”. Om disse ryttere også i længden vil kunne bevare den rene og ikke pengefikserede tilgang til elitesport, er nok tvivlsomt, men historien om Rwandas cykelhold er god at blive klog af. Den viser, hvor meget sport kan gøre for mennesker.
Tim Lewis: En ny begyndelse - den utrolige historie om Rwandas cykelhold. Oversat af Joachim Wrang. 306 sider. 299 kroner. Turbine.