Danskerne er faldet for Dannebrog

Dannebrog er et af verdens ældste flag. Selvom historikere er skeptiske over for fortællingen om det himmelfaldne flag, er korsflagets historie uomtvisteligt en del af den danske identitet og sammenhængskraft

I morgen på Valdemarsdag er det ifølge myten 795 år siden, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen i Estland.
I morgen på Valdemarsdag er det ifølge myten 795 år siden, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen i Estland. . Foto: Scanpix.

”Alle gode gaver/ de kommer ovenned,” skrev Matthias Claudius i 1782 i en typisk dansk takkesalme. For danskere har en særlig grund til at tro på, at alt godt kommer fra Himlen, hvad enten det er i form af regn til bonden eller mod til soldaten.

Og i morgen på Valdemarsdag er det oven i købet, ifølge den sejlivede myte, 795 år siden, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen i Estland, mens de danske korsriddere ellers troede, at alt var tabt. Med det rød-hvide korsflag fik de danske korsriddere på den måde deres eget pinseunder, da Gud gav dem fornyet kraft til at kæmpe videre og vinde slaget.

Myten om Dannebrog

Desværre er der ikke fundet nogen samtidige kilder, der bekræfter den gode historie om Dannebrog, der først blev skrevet ned flere hundrede år senere. Derfor kan det heller ikke fastslås, at Dannebrog vitterligt er verdens ældste flag, da man også kender et østrigsk flag fra 1200-tallet. Men ifølge myten skulle det danske flagmirakel være sket i 1219, da Valdemar Sejr var på korstog i det hedenske Estland, fortæller museumsinspektør ved Museum Sønderjylland Sønderborg Slot, Inge Adriansen. Og den historie genfortæller hun også i sit tobindsværk ”Nationale Symboler i Det Danske Rige 1830-2000”, der har et fyldigt afsnit om det danske flag:

”Den 15. juni stod der et stort slag ved Lyndanisse nær det nuværende Tallin. Esterne trængte danskerne stærkt tilbage, og mismodet bredte sig blandt de danske tropper. Nederlaget syntes uafvendeligt. Men så skete der et mirakel: Et rødt flag med et hvidt kors dalede ned fra himlen lige i armene på den danske ærkebiskop, der længe havde stået med hævede arme og bønfaldet Gud om at hjælpe danskerne. Dette himmelfaldne flag blev ført i spidsen for den danske hær, som nu kunne trænge esterne tilbage og vinde sejren. Siden da har det rød-hvide korsflag været danskernes flag, og de gav det navnet Dannebrog, det vil sige danskernes fane eller den røde fane,” skriver Inge Adriansen, men påpeger straks, at kildekritiske historikere er mere end skeptiske over for den fortælling.

Eksistensen af Dannebrog kan først med sikkerhed dokumenteres fra slutningen af 1300-årene. For her optræder Valdemar Atterdag i en nederlandsk våbenbog fra 1370-86, hvor der er gengivet et rødt flag med hvidt kors ved hjelmen over våbnet for den danske konge. Men myten om det himmelfaldne flag synes først udviklet over 100 år senere efter et krigsnederlag i år 1500, hvor kong Hans forgæves forsøgte at erobre den frie bonderepublik Ditmarsken i det nuværende Holsten, fortæller Inge Adriansen:

”Under kampen mistede kongen et flag, og det skulle ifølge den senere myte være den himmelfaldne fane fra korstoget i Estland, som var medbragt i kampen og her gik tabt. Fanen blev dog tilbageerobret af Kong Frederik den Anden i 1559 og ophængt i Slesvig Domkirke. Her skulle den angiveligt være gået til af ælde godt 100 år senere,” siger hun og tilføjer:

”Den ældste beretning om danskernes himmelsendte flag er nedskrevet i 1520'erne, antagelig under inspiration af det kongeflag, der skulle være tabt til ditmarskerne. Påstanden om, at de ikke blot havde erobret kongefanen, men en af Vorherre selv skænket fane, var velegnet til at vække og fastholde vrede følelser. Beretningen er gengivet af to danske historieskrivere i 1520'erne, Christiern Petersen og Peder Olsen. Især Christiern Petersens skildring i 'Danske Krønike' fik betydning for mytens udbredelse. Historien om det himmelfaldne flag mangler belæg i samtidige kilder og må også af mere indlysende grunde anses for at være urigtig. Alligevel er det en af de mest udbredte danske myter, og den har været livskraftig frem til nutiden.”

Dannebrogskorset som symbol

Dannebrog er i dag en indgroet del af danskheden. Det er blevet brugt i lagkager og klaphatte og brændt af af fundamentalistiske islamister. Korset viser, at vi trods alt stadig er en kristen nation. Men Dannebrog er også stadig et symbol på fordums storhed og et stærkt, nationalt sammenhold.

Men der skulle faktisk gå mange år, før Dannebrog både blev hejst af kolonihaveejere og krigsskibeofficerer. For frem til 1830'erne var Dannebrog næsten udelukkende kongens og dermed statsmagtens symbol samt symbol for flåden. Der var faktisk et kongeligt forbud mod at hejse flaget for menigmand. Men da de demokratiske vinde begyndte at blæse liv i folket i 1830'erne, blæste de også liv i et mere folkeligt brug af Dannebrog. Og i løbet af kun ét årti blev det udbredt til jævnere befolkningslag.

I 1842 blev Dannebrog også officielt hele hærens ”ældgamle” fællesflag som et vigtigt skridt i retning af at gøre Dannebrog til et både statsligt og nationalt, folkeligt symbol.

Det glædede blandt andre Grundtvig, der i en tale på kong Christian den Ottendes fødselsdag profeterede, at Dannebrog “ved paany at blive hele Rigets, hele Folkets Kongebanner, (vil) varsle Danskhedens Seier i sin Kreds, i vort Land, i alle Dannemænds Fæderneland”.

Ånden fra 1848

Godt gik det også i 1848, hvor Dannebrog for første gang blev brugt af hele den danske hær i Treårskrigen.

”På de fleste punkter blev det kun til en stråild, men den nationale opblussen satte sig en række varige spor, blandt andet i form af den folkelige flagning. Dannebrog blev et af symbolerne på 'ånden fra 48', og på talrige billeder af troppernes afmarch ses flaget, både ved hærafdelingerne og hjemme i dagligstuen på bondegårdene, hvor der blev taget afsked med soldaterne,” fortæller Inge Adriansen og tilføjer, at det formelle forbud mod privat flagning nu reelt var opløst, da der for eksempel var Dannebrog overalt under Frederik den Syvendes indtog i Flensborg i foråret 1848.

Krigens store slagsang på dansk side var Peter Fabers vise “Dengang jeg drog afsted”, skrevet i marts 1848 og udsendt som skillingstryk med melodi af Emil Hornemann. Og den populære vise var også med til at blæse liv i den gamle myte om Dannebrogs ophav med linjerne:“Om Dannebrog jeg ved det faldt fra himmelen ned”.

Det musikalske makkerpar fulgte op på visens succes ved at udsende en lejlighedsvise, som Faber havde skrevet året før til brug i sin egen familie ”Højt fra træets grønne top”. På nodebladets forside var et juletræ med både tromme og et Dannebrog på stang, beregnet til bordbrug. I et af versene hylder Faber Dannebrog og den kampberedte ungdom: “Vid det er en ære, Dannebrog at bære”.

De to sange fik ifølge Inge Adriansen brugen af Dannebrog til at eksplodere. Og da de sejrrige danske tropper vendte hjem til København i 1849, var der Dannebrog at se overalt. For første gang var centrum af hovedstaden klædt i rødt og hvidt.

“Det var særdeles smukt! Alle Huse vare pyntede med Guirlander og Krandse, Dannebrogs-Flag vaiede fra alle Sider og hen over Gaderne,” skrev H.C. Andersen begejstret i et brev, der viser, hvordan Dannebrog nu var blevet et symbol på den kampberedte danskhed. Og med ophævelsen af flagforbuddet voksede både den private og den offentlige flagbrug i omfang.

Forbud mod at bruge Dannebrog

Mens Dannebrog blev ført med frem i frontlinjen gennem hele Treårskrigen, var dette dog ikke tilfældet i 1864. Her blev alle regimentsfaner afleveret et centralt sted bag fronten, før man drog ud i forreste linje. Som følge heraf blev der heller ikke erobret Dannebrog, hverken faner eller standarter. Til gengæld blev krigen tabt. Og efter 1864 kom hele Sønderjylland under tysk styre. Nu fik de dansksindede sønderjyder forbud mod at flage med Dannebrog, der blev gemt væk på kistebunden i de små bondehjem, mens flagstængerne blev tvangsfjernet, fortæller Adriansen:

”Kun indendørs i de private hjem måtte man frit vise det danske flag. Udsmykning i hjemmet med Dannebrog og de rød-hvide farver tjente til at befæste og styrke det nationale og kulturelle sindelag hos sønderjyderne. Derfor blev flaget perlebroderet på billeder, vævet på duge, trykt på tørklæder, malet på pibehoveder og vaser. Særlig eftertragtelsesværdige var kaffestel med korslagte Dannebrog med split og den manende indskrift: 'Forglem os ei'.”

Der skulle dog gå en del år, før dansksindede sønderjyder igen kunne hejse Dannebrog. Men efter det tyske nederlag i Første Verdenskrig opstod der mulighed for at få fastlagt Tysklands grænser ud fra grundprincippet om “folkenes selvbestemmelsesret”, og på Versailles-konferencen blev det besluttet, at der skulle afholdes folkeafstemning i den nordlige del af Sønderjylland. Afstemningen fandt sted i to zoner i løbet af februar og marts 1920, men forberedelserne gik allerede i gang i sommeren 1919.

”Overalt i Sønderjylland manglede man danske flag, og allerede i efteråret 1919, et halvt år før flagning blev tilladt i Sønderjylland, gik velgørende kredse i København i gang med at sy flag til det snart genvundne land. På folkets højborg, Christiansborg, blev der indrettet en systue, hvor borgerskabets fruer mødte op med tjenestepiger og egne symaskiner og deltog energisk i fremstillingen af flag til sønderjyderne,” siger Inge Adriansen og tilføjer:

”Det var en række københavnske kvinde- og velgørenhedsforeninger, som tog dette usædvanlige initiativ for at sikre, at ingen flagstang hos nogen dansksindet behøvede at stå bar den dag, folkeafstemningen skulle finde sted. Og efter at Nordslesvig var blevet en del af Danmark, blev der rejst flagstænger ved talrige gårde og huse som et levende udtryk for den genvundne frihed til frit at hejse det flag, man holdt af. De talrige nye flagstænger over hele landsdelen vidnede om, at hovedparten af befolkningen følte sig dansk.”

Det danske flag i Skanseområdet

En del danske flag havde i øvrigt overlevet de 56 år på kistebunden og blev nu taget frem og behandlet med stor respekt. Et af disse gamle flag kom til at spille en central rolle ved genforeningsfesten i Dybbøl Skanser den 11. juli 1920, hvor tusindvis af sønderjyder og rigsdanskere var mødt frem for at møde den danske konge.

”Hele skanseområdet var omkranset af Dannebrogsflag. Højdepunktet ved festen indtraf, da fire unge piger frembar et gammelt Dannebrog. Det var efter traditionen det sidste Dannebrog, der havde vajet i Sønderborg efter den tyske erobring af byen i juni 1864,” fortæller Inge Adriansen.

På den måde blev Dannebrog igen en gave til den danske konge om ikke fra himlen, så fra hjertet.

Christian X modtager på Dybbøl Banke det gamle Dannebrogsflag, malet af Hans Nikolaj Hansen, 1921.
Christian X modtager på Dybbøl Banke det gamle Dannebrogsflag, malet af Hans Nikolaj Hansen, 1921. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot