At lede med lys og lygte

”To verdener” af Nina Bolt er en absolut læsværdig og troværdig roman om et ægteskab

Til ægtemanden Leo skriver hun et brev, hvori hun lyver og fortæller, at hun er taget i sommerhus for at tænke over ægteskabet.
Til ægtemanden Leo skriver hun et brev, hvori hun lyver og fortæller, at hun er taget i sommerhus for at tænke over ægteskabet. Foto: Tiderne Skifter.

Denne anmelder har ikke før læst noget af Nina Bolt, og det er faktisk en skam, for hun kan skrive en roman, så man føler, at man lavmælt kommer ind under huden på personerne; man får en fin fornemmelse af deres grundstemninger, deres tvivlende overvejelser: Nina Bolt har psykologisk finfølelse.

I ”To verdener” er der to hovedtemaer på spil: dels et ægteskabs forlis, dels en immigrationshistorie, men temaerne er ganske uadskillelige i bund og grund.

Hovedpersonen i denne roman er Lena, der oprindelig kommer fra Polen, men som får arbejde, mand og to børn i Danmark fra midten af 1950'erne og frem til 1969. Tilsyneladende et fornuftigt ægteskab, en sød mand og to dejlige børn. Men allerede efter fødslen af det første barn, begynder Lena at føle en sorg og nogle emotionelle udsving, som hun slet ikke havde regnet med. Hun mærker en større og større afgrund mellem sig selv og ægtemanden.

I begyndelsen er alt ved det lille barn spændende, men ægtemanden Leo får for travlt på sit arbejde, og Lena må forsøge at leve med, at hendes polske forældre ikke svarer på hendes breve eller invitationer. De er blevet bitre over, at hun i den grad har forladt sit fædreland og fædrene jord.

I 1969 tager hun en stor beslutning og tager de to børn med sig til moderen i Polen. Faren er arresteret, anklaget for forræderi mod landet og ingen ved, hvor han er.

Til ægtemanden Leo skriver hun et brev, hvori hun lyver og fortæller, at hun er taget i sommerhus for at tænke over ægteskabet.

Men hun rejser til Polen til moderen, der modtager hende og børnene med skepsis og mistro. Dog opsøger Lena en advokat, der mod betaling prøver at finde faren, Karol, og muligvis få ham helskinnet igennem en retssag.

Romanen er fortalt og komponeret gennem konstant skiftende synsvinkler: Lena og Leo, moren Irene og faren Karol, Lene, Leo, Irene, Karol, de to børn og deres besvær med at forstå moderens handlinger. Det er ganske fint gjort alt sammen, for læseren får set mange nuancer af problematikkerne, samtidig med, at man får indblik i den historiske situation i datidens Polen.

En fin, lille roman!