Syrere kæmper i kunsten

Det pibler frem med kunstnere i Syrien, der er hårdt ramt af krigen. En ny antologi fra frontlinjen er dansk støttet

Her ses Khalil Younes værk "Kammen". Klik videre i billedserien for at se flere værker af de syriske kunstnere
Her ses Khalil Younes værk "Kammen". Klik videre i billedserien for at se flere værker af de syriske kunstnere.

Soldater fra det syriske regime og militante oprørere har bekæmpet hinanden i årevis. Og i disse dage vinder den militante oprørsgruppe ISIL frem på begge sider af grænsen mellem Syrien og Irak. Mens dette sker, svarer flere og flere syrere igen på krigen med pensel og ord i stedet for med gevær og granater.

Digte, noveller, personlige beretninger på sociale medier, fotografier, tegninger og plakater af 50 kunstnere og skribenter, som på forskellig vis lever med krigen tæt inde på livet, er samlet i antologien ”Syria speaks”.

Bogen er netop udkommet og er støttet af det danske Center for Kultur og Udvikling. Udgivelsens redaktør og to af dens bidragydere har netop været i København for at præsentere bogen og kalder den et vidnesbyrd om det syriske folks mod, kreativitet og fantasi.

Konflikten er nærværende i kunstnernes værker, der giver et sjældent indblik i syrisk kunst og kultur. En kvinde føder et maskingevær. Hånddukker gør nar af diktatoren. Bombeeksplosioner bliver æstetiske, og digte repeterer ”blod, blod og blod.” ”For titusinder af mennesker, der lige nu er fængslede i Syrien, er graven aldrig langt væk,” som digteren Khaled Barakeh udtrykker det i sit bidrag til antologien.

Der udvises en stor kreativitet i Syrien i disse år, fortæller Malu Halasa fra London, der arbejder med kunst og kultur i Mellemøsten og er en af antologiens redaktører.

”I 40 år har syrerne levet i et diktatur uden mulighed for at udtrykke sig kreativt. Nu er stilheden brudt. Og sideløbende med konflikten og volden har der været et kreativt udbrud, og der sættes billeder og ord på det, syrerne har oplevet igennem de mange år i et totalitært regime, og det, de ser foran deres vinduer lige nu,” siger Halasa, der også var medkurator på den internationale udstilling ”Syria's Art of Resistance”, der blev vist i Rundetaarn i København sidste år, og som udviklede sig til bogprojektet.

Oprøret mod Bashar al-Assad, der startede i 2011, har dog ikke gjort det lettere at være kunstner i landet. Mange er i løbet af krigen blevet arresteret eller det, der er værre, af al-Assads styrker. For eksempel blev den populære syriske sanger Ibrahim Kashush fundet død i Isa-floden i byen Hama efter at have inspireret byens befolkning til at synge ”Kom nu, Bashar, ud med dig!”

Flere af antologiens bidragydere har været fængslede tidligere eller har oplevet censur, og flere har måttet sende deres værker enten anonymt eller via andre kanaler.

Men problemet er ikke kun al-Assad, fortæller billedkunstneren Sulafa Hijazi, hvis rå illustrationer skildrer et mandsdomineret og krigshærget samfund. For kunstnerne er klemt inde mellem de stridende parter, siger hun. Med tiden har mange også mistet troen på alternativet og de oprørske islamistiske grupper, der også fængsler kritikere af deres tankegang. ”Siden oprørets begyndelse i 2011 har alt været radikalt forandret på den syriske jord, undtagen den kunstneriske identitet,” lyder det i antologiens forord.

Men i sidste ende handler det om det siddende regime, påpeger digteren Golan Haji, der flygtede fra Syrien i 2011 og i dag bor i Paris. Han har med den danske forfatter Kristina Stolz skrevet langdigtet ”En anden Strube”, der kommenterer mordet på Ibrahim Kashush i Hama, hvor al-Assads far brutalt knuste et oprør i 1982.

”Der er flere fjender, og syrerne er hjernevaskede til at tro, at alle andre grupper, som Det Muslimske Broderskab, er ondskaben selv. Men det er kun én ansvarlig for situationen. Det er al-Assad. Han har skabt et system, der paralyserer syrerne og deres muligheder for selvstændig tænkning,” siger Golan Haji.

De tre syrere mener desuden, at det internationale fokus på konflikten mellem sunni- og shiamuslimer er med til at eliminere nuancerne i krigen, der også handler om sociale forskelle. Forhåbentlig vil antologien bidrage til forståelsen af konfliktens mange sider, siger Malu Halasa og peger blandt andet på et værk i bogen af forfatteren Khaled Khalifa, der ikke direkte beskriver krigen, men på poetisk vis skildrer hverdagen som syrer præget af undertrykkelse. Redaktøren har store forhåbninger om antologiens udbredelse, både i Syrien og i omverdenen.

”Syrisk kunst og kultur har hidtil haft svært ved at komme ud over landets grænser. Jeg håber, at bogen vil bidrage til at ændre debatten om Syrien, og at den kommer ud til syrerne, så de bedre kan forstå, hvem de er, og hvor de kommer fra. Og så håber jeg, at den vil minde alle om, at vold også kan avle masser af kreativitet og ikke kun mere vold,” siger Halasa.

Hun tror, at syrisk kunst og kultur længe endnu vil handle om de menneskelige vilkår i en konflikt, men håber, at de syriske kunstnere får mulighed for at bevise, at de kan andet end at portrættere krig og elendighed.

Khalil Younes "About a Young Man Called ‘Kashoosh’"
Khalil Younes "About a Young Man Called ‘Kashoosh’"
Sulafa Hijazi "Uden titel"
Sulafa Hijazi "Uden titel"
Yasmeen Fanaris billede "Opkast"
Yasmeen Fanaris billede "Opkast"
Sulafa Hijazi "Uden titel"
Sulafa Hijazi "Uden titel"
Sulafa Hijazi "Uden titel"
Sulafa Hijazi "Uden titel"
Krigen i Syrien har brudt den kunstneriske tavshed, fortæller redaktør Malu Halasa (tv.) og de to kunstnere Sulafa Hijazi (i midten) og Golan Haji. De har netop været i København for at præsentere antologien ”Syria Speaks” om syrisk kunst i en tid med konflikt.
Krigen i Syrien har brudt den kunstneriske tavshed, fortæller redaktør Malu Halasa (tv.) og de to kunstnere Sulafa Hijazi (i midten) og Golan Haji. De har netop været i København for at præsentere antologien ”Syria Speaks” om syrisk kunst i en tid med konflikt. Foto: Leif Tuxen