Snapsting er ført tilbage til Viborg

I øjeblikket genopliver Viborg for andet år i træk sin gamle status som kulturelt mødested under ”Snapsting Viborg Hærvejs-festival”. Undervejs sætter ”Viborg Saloner” den demokratiske samtale i centrum

I disse dage er Viborg for andet år i træk vært for ”Snapsting Viborg Hærvejsfestival”, der netop bygger på de gamle, stolte traditioner i byen, ved at man laver en kulturfestival.
I disse dage er Viborg for andet år i træk vært for ”Snapsting Viborg Hærvejsfestival”, der netop bygger på de gamle, stolte traditioner i byen, ved at man laver en kulturfestival.

Snapstinget forbinder de fleste formentlig med Christiansborgs kantine, der er kendt som en uformel rygtebørs og et sted, hvor aftaler og alliancer kan klares hen over sildetallerkenen og nå ja en snaps.

Det er også her, at mange af de berømmede kaffeklubber på Borgen mødes. Men idéen til at mødes på den måde skal faktisk findes i Viborg, hvor man havde snapsting gennem over 400 år i byen, forklarer museumschef på Viborg Museum Henning Ringgaard Lauridsen.

”Fra begyndelsen af 1400-tallet og op gennem 1800-tallet var Viborg et centralt mødested i Jylland. For det var her, landstinget lå, og når der skulle holdes tinglysninger på lån, foregik det ved snapsting, der også tiltrak teaterfolk, gøglere og handelsfolk helt nede fra Nordtyskland.

Forfatteren Steen Steensen Blicher beretter om, hvordan snapstinget fik folk til at strømme til byen i så stort et antal, at almindelige viborgensere flyttede ud i laden for at tjene penge på at huse de tilrejsende. For snapstinget i Viborg ville ingen gå glip af. Det var netop en nyhedsbørs, hvor rygter løb hurtigt, og hvor folk kom for at møde hinanden. Der blev også indgået et hav af ægteskabsalliancer under snapstinget, og det var normalt med flere adelige bryllupper i Viborg Domkirke under festlighederne,” forklarer Henning Ringgaard Lauridsen og tilføjer, at de traditioner nu er ved at blive genoplivet i byen.

I disse dage er Viborg for andet år i træk vært for ”Snapsting Viborg Hærvejsfestival”, der netop bygger på de gamle, stolte traditioner i byen, ved at man laver en kulturfestival.

”Det eneste, vi ikke kan få tilbage, er tinglysningerne, men ellers kan vi stadig gøre Viborg til et kulturelt mødested. Og jeg tror godt, at man kan se det som en form for jysk folkemøde,” fortæller han.

Festivalen fortsætter til på søndag med omkring 100 forskellige arrangementer, koncerter og motionsløb. Og Kulturdirektør i Viborg Kommune Lars Stentoft vurderer, at der i løbet af festivalen vil være op mod 40.000 besøgende.

Og som noget nyt i år genopliver byen samtidig idéen om de såkaldte ”Viborg Saloner”, hvor der i den gamle ånd fra snapsting i oplysningstiden bliver diskuteret politiske og kulturelle emner gennem en åben samtale, som alle er velkomne til at deltage i.

”I oplysningstiden blomstrede den åbne samtale under snapsting i Viborg. Her kunne alle tale frit, og det vil vi gerne skabe rammerne om igen, så vi får den politiske drøftelse om, hvordan vi kommer videre sammen, ført midt ind i folkefesten,” forklarer han og tilføjer:

”Her kommer politikerne ikke kun med løsnet slips for at møde vælgerne, men også for at lytte til enhver, der har noget af at sige. I år handler debatterne primært om emner, der vedrører Viborg, som infrastruktur og fremtidens kulturinstitutioner. Men på længere sigt vil vi gerne gøre debatterne både nationale og globale.”