Spekulationsbyggeri er en vigtig del af arkitekturhistorien

En vækstøkonomi tiltrækker spekulanter, og særligt omkring 1900 var København rig på entreprenante typer. Indtil det gik galt, hvad der for en af dem, Valdemar Henckel, betød et blakket eftermæle

Valdemar Henckel (1877-1953) stod for meget af århundredeskiftets spekulationsbyggeri, blandt andet lejlighedskomplekset på Christmas Møllers Plads (forrest til venstre), hvorfra der er udsigt over Christianshavns Vold.
Valdemar Henckel (1877-1953) stod for meget af århundredeskiftets spekulationsbyggeri, blandt andet lejlighedskomplekset på Christmas Møllers Plads (forrest til venstre), hvorfra der er udsigt over Christianshavns Vold. . Foto: Arne Magnussen.

Ordet ”spekulationsbyggeri” anvendes ofte om de beboelsesejendomme især på det indre Nørrebro, der blev opført i slutningen af det 19. århundrede i dårlig kvalitet med henblik på udlejning til byens fattigste beboere. Det var små overbefolkede et- og to-værelses lejligheder i tredje og fjerde baggård. Der ligger i ordet en særlig klang af bebrejdelse over, at bygherrerne spekulerede i social nød.

Byggeri var og er en selvforstærkende mekanisme ved urbaniseringen. I anden halvdel af 1800-tallet voksede København fra cirka 150.000 indbyggere til flere end tre gange så mange. Det fordrede naturligvis et omfattende boligbyggeri, som igen krævede en tilvandring af arbejdskraft til byggefagene, og arbejderne skulle jo også have et sted at bo.

En vækstøkonomi tiltrækker spekulanter. Ordet har som nævnt fået en odiøs klang, men taget rent økonomisk betyder det investorer, der er parate til at løbe en stor risiko for at få en stor gevinst. Spekulanter bliver især eksponeret, når det går galt, hvad det gjorde i forbindelse med boligboblen i 07-08. Den sprak, da det viste sig, at ejendomsmarkedet var præget af overvurdering og overbelåning.

For mange spekulanter havde været for uforsigtige, og nogle af dem havde også været decideret uhæderlige og bedrageriske. Adskillige kreditorer blev fanget på det forkerte ben, og flere små pengeinstitutter måtte lukke. Og det var altså i 1907-1908. En udløber af den krise var afsløringen af P.A. Albertis berygtede bedragerier mod den Sjællandske Bondestands Sparekasse.

En af dem, der gik bankerot i 1908, var en driftig ung mand, Valdemar Henckel (1877-1953). Han var oprindelig uddannet skibsbygger på Holmen og kaldte sig det meste af sit liv ingeniør. Han var af natur spekulant en entreprenør ville man kalde ham i dag. Han hægtede sig som bygherre på det københavnske byggeboom, der tog fart efter århundredeskiftet. Henckel stod på dette tidspunkt for opførelsen af hen ved 30 udlejningsejendomme, men der var fra hans side ikke tale om spekulation i social nød. Han byggede luksus; store, lyse lejligheder med alle moderne faciliteter, tegnet af tidens anerkendte arkitekter.

I kvarteret omkring Glyptoteket stod han for opførelsen af flere ejendomme, blandt andet i Puggaardsgade 4-10. På Vesterbro, på hjørnet af Flensborggade og Ny Carlsbergvej opførte han i 1904-1905 den ejendom, der bærer navnet Gunhilde Guldborg. Den er opkaldt efter hans yngste datter.

Men i 1908 gik det altså galt. Valdemar Henckel gik konkurs. Det anfægtede ham dog ikke. Han fortsatte sin virksomhed i konens navn. Under Første Verdenskrig tjente han en formue på rederi- og skibsværftsvirksomhed i Kalundborg. Han var en ægte gullaschbaron, stor i slaget og med sans for betydningen af politiske forbindelser. Han var gode venner med flere fremtrædende socialdemokrater, herunder Thorvald Stauning og Frederik Borgbjerg.

I 1921 gik hans omfattende selskaber ned, og konkursen trak Kalundborg og Omegns Bank med sig i faldet. Ved en efterfølgende retssag blev Henckel anklaget og dømt for omfattende bedragerier. Derefter blev han imidlertid benådet.

Henckel flyttede tilbage til København og genoptog sin byggevirksomhed, der antog et meget stort omfang. Han satsede stadig på at samarbejde med anerkendte arkitekter, og hans huse ligger på dyre adresser: Østerbrogade, Stockholmsgade og Strandboulevarden. Omkring 1940 rådede han over cirka 2000 lejligheder, men så gik det galt igen. Indtægterne svigtede, samtidig med at hans kreditorer strammede kravene, og han gik konkurs igen. Han måtte også igennem en retssag mere, hvor han blev dømt for bedrageri, men igen blev benådet af justitsministeren.

Et af Henckels kendteste byggerier er den store beboelsesejendom med over 200 lejligheder på det, der i dag hedder Christmas Møllers Plads. I 1939 erhvervede Henckel grunden fra kommunen på mistænkeligt gunstige vilkår. Mistanken var, at hans gode forbindelser til Socialdemokratiet banede vejen for købet.

Henckel døde i 1953 og efterlod sig et mildt sagt blakket eftermæle. Men uanset hvad man måtte mene om manden, står hans huse der endnu. Hans tidligste byggerier, der nu er over 100 år gamle, hører stadig til i den københavnske luksusklasse. Lejlighedskomplekset på Christmas Møllers Plads, hvorfra der er udsigt over Christianshavns Vold, er en fornem repræsentant for mellemkrigstidens funktionalisme. Lejlighederne er stadig meget efterspurgte. Henckel satsede i sine finansielle transaktioner med stor risiko, men i byggeriet satsede han altid på kvalitet.