Mens billedhuggeren Bertel Thorvalden hævdede ikke selv at være troende, blev han alligevel manden bag den religiøse skulptur, som i dag menes at være den mest kopierede overhovedet verden over. Det er en de mest berømte kirkeudsmykninger i Danmark og et trækplaster for turister verden over til Vor Frue Kirke i København, nemlig den tre en halv meter høje Kristus-skulptur udført i marmor.
Skulpturen indgår i Thorvaldsens totaludsmykning af kirken og omkranses af de 12 apostle. At figuren er blevet så populær, skyldes, at det med skulpturen lykkedes Thorvaldsen at give en skildring af Kristus-figuren, der ramte både en strømning i samtiden og noget helt alment:
”Thorvaldsen har med denne genopstandne Kristus indkapslet noget af det væsentligste i kristendommen overhovedet og noget af det helt centrale i det kristne budskab, nemlig det dobbelte kærlighedsbud,” fortæller kunsthistoriker og sognemedhjælper Susanne Tor-gaard fra Vor Frue Kirke i København, hvor Thorvaldsens originale figur har stået siden 1839.
Indtil begyndelsen af 1800-tallet, hvor Thorvaldsen for alvor begyndte på sine arbejder til Københavns nye store bygninger, var Kristus i de hidtige kirkeudsmykninger som oftest blevet afbildet som den korsfæstede, lidende Kristus, på Golgata-bjerget med kvinder i afmagt omkring sig, siddende ved bordets langside ved den sidste nadver eller som det helt spæde barn i en fødselsscene. Thorvaldens figur af den opstandne, favnende Kristus bliver derfor markeringen af en vending i billedet af menneskets relation til Gud.
”Figuren handler om, at vi som mennesker modtages af Gud uden hævede pegefingre og uden skyld og skam. Dermed har den betydning for kristendommen, at fokus flyttes fra lidelsen og til kærlighedens overvindelse af alt. Til væsentligheden af opstandelsen, og at vi alle er velkomne i Guds rige, og at vi alle har en andel i det gyldne paradis,” siger hun.
Heri kan også en af årsagerne findes til, at Thorvaldens Kristus-figur er den mest kopierede kristne skulptur i den vestlige verden. For figuren rummer en letafkodelig symbolik, hvori man umiddelbart kan aflæse kristendommens kærlighedsbudskab. En altfavnende figur, der modtager det menneske der nærmer sig også det, der kommer uden forudsætninger for at kunne afkode kringlede kirkelige skrifter:
”Figuren favner alle. Når man knæler ved figuren ved alteret, er der en direkte henvendelse, en direkte interaktion mellem figuren og beskueren, og dermed har skulpturen både det almene og det personlige forhold til Gud i sig,” siger Susanne Torgaard.