Den danske gren af den internationale symbolisme udfolder sig især omkring to miljøer, der blomstrede op i 1890'erne og skabte basis for et nybrud inden for dansk litteratur, musik og malerkunst.
Det ene miljø var centreret omkring tidsskriftet ”Taarnet”, der blev redigeret af digteren Johannes Jørgensen og talte et broderskab af malere inden for den danske gren af de franske Les Nabis med Mogens Ballin, Ludvig Find og Frederik Gad Clement som centrale skikkelser.
Det andet miljø var centreret omkring billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsen, der i 1890'erne var bosat i Paris, og talte kunstnere som Johannes Holbek, Rudolph Tegner og Jens Lund. De mødte hinanden i kunstnermiljøet på Boulevard Arago 65 og det tilhørende frodige parisiske kunstnermiljø La Cité Fleurie med omkring 30 kunstnerboliger og atelierer.
En lang række andre europæiske, skandinaviske og danske kunstnere, komponister og digtere færdedes i begge miljøer, blandt andre J.F. Willumsen og Carl Nielsen, ligesom det kulturradikale miljø omkring brødrene Brandes og dagbladet Politikens og Ekstra Bladets senere chefredaktører, brødrene Henrik Cavling og Frejlif Olsen på det tidspunkt ikke stod i modstrid til tidens nye, dekadente nietzscheanske og symbolistiske tendenser.
Udstillingsfora i Danmark for de nye generationer af kunstnere var Den frie Udstilling og De frie Billedhuggere, der begge holdt til i Willumsens prægnante udstillingsbygning.
Den kunstner, der med størst styrke tog art nouveau-stilens slyngede, organiske vækstformer til sig og formåede at give skønvirke-stilen et originalt nordisk og stærkt lidenskabeligt, voldsomt og visionært udtryk, var Jens Lund (1871-1924).
Vejen Kunstmuseum, der igennem årene har udviklet sig til symbolismens og skønvirke-stilens hovedmuseum i Danmark, sætter i år fokus på Jens Lunds virke med en særudstilling og en antologi. Bogen rummer fremragende ny grundforskning om Jens Lund og miljøet omkring ham og sætter kunstneren ind i en tidshistorisk kontekst med væsentlige receptionshistoriske nedslag og flere fine, fine uddrag fra kunstnerens endnu upublicerede erindringer ”Mindet og Nuet”, skrevet omkring 1920.
Det er ikke tilfældigt, at det netop er Vejen Kunstmuseum, der står bag både udstilling og bog. Venskabet med den ti år ældre mentor Niels Hansen Jacobsen var essentielt for Jens Lunds udvikling, og Niels Hansen Jacobsens atelier og livsværk udgør grundaksen i Vejen Kunstmuseum.
Det var Jens Lunds enke, Bolette, opmærksom på, så ved hendes død blev kunstnerens livsværk givet til museet som testamentarisk gave. Museet har således et helt enestående kunstnerisk kildemateriale at tage af.
Hvor rigt det er, vidner både udstillingen ”Tegneren og maleren Jens Lund” og bogen ”Jens Lund mesterlige art nouveau arabesker” om.
Skulle Jens Lund ikke være kendt for andet, så har han for evigt indskrevet sig i dansk kunsthistorie med det store billede i olie og bladguld, han skabte i 1899-1900 med titlen ”Herrens Herlighed”. Det er ud over at være et sindssygt flot billede også det først rent nonfigurative maleri i dansk kunst. Det viser det abstrakte potentiale i tidens symbolisme og skønvirke med den strømmende flod af skønhed som Jens Lund lader flyde ud af, hvad der kan tolkes som et himmelrum.
”Herrens Herlighed” har altid hængt fremme på Vejen Kunstmuseum, fordi det er banebrydende og foregriber både Cobra-kunsten i 1950'erne og 60'erne og den psykedeliske og udsyrede kunst i slutningen af 1960'erne. Intet under, at Jens Lund var en tidlig inspirationskilde for Richard Mortensen og Asger Jorn.
Sidstnævnte var intenst optaget af Jens Lund, Johannes Holbek og Niels Hansen Jacobsen og fandt, at deres originale aftapning af art nouveau-stilen var ”det nordiske element i verdenskunsten”.
Igennem sine kontakter til Niels Hansen Jacobsen og Johannes Jørgensen blev Jens Lund afgørende inspireret af dekadencens franske kunst, herunder ikke mindst maleren Gustave Moreau, som Hansen Jacobsen var elev hos, og digteren og kunstkritikeren Charles Baudelaire, hvis digtsamling ”Helvedes Blomster” (Les Fleurs du Mal, 1857) var tidens okkulte bibel, og hvis forfatterskab Johannes Jørgensen introducerede for et dansk publikum. Jens Lund udgav selv to illustrerede bøger i ånden fra Baudelaire, nemlig ”Forvandlede Blomster” (1899) og ”Livets skove” (1901), der arbejder originalt og indsigtsfuld med de synæstetiske overgange, der var afgørende for symbolisterne.
Synæstesi betyder, at man overfører noget fra et sanseområde til et andet, eksempelvis fra ord til billede, fra musik til billede, fra krop til sjæl. Jens Lund var en mester i at skildre disse overgange, hvad man kan forvisse sig om i hans bøger og i udstillingens ene store rum, der er viet udelukkende til Jens Lunds illustrationer og papirarbejder i bly, tusch og vandfarve. Det er øjenåbnende at komme helt tæt på Jens Lunds papirarbejder og iagttage, hvor minutiøst og grafisk prægnant han arbejdede med sine slyngede arabesker og sit sjælelige skønvirke.
Ved hjælp af planternes og træernes organiske vækstformer skaber kunstneren et symbolsk og gestaltpsykologisk univers, hvor naturen afspejler menneskelivet i dets forskellige faser, og hvor sjælens irgange åbnes. Jens Lunds syner gjorde et stort indtryk på den unge Robert Storm Petersen, der godt nok i samtidige karikaturer kunne gøre grin med den yderliggående inderliggjorte Lund, men samtidig fik han ham også helt ind under huden. Jens Lunds forvandlede blomster og livets skove har også gjort et stort indtryk på den unge dronning Margrethe, da hun skabte sine Tol-kien-illustrationer.
Selv forsøgte Jens Lund sig også med skønvirkeprægede udkast til tidens essentielle bogværker, herunder selvfølgelig Baudelaires ”Les Fleurs du Mal”, men også Henrik Ibsens drama ”Brand” og Georg Brandes' store trebindsværk om William Shakespeare. Ingen af disse blev realiseret, men det blev til gengæld hans omslag og illustrationer til den belgiske dekadenceforfatter George Rodenbachs elegiske roman ”Det døde Brugge” (Bruges-la-morte, 1912), som Jens Lund og hustru oversatte og fik udgivet med forord af Johannes Jørgensen.
Symbolismen og skønvirke-tiden er kendetegnet ved dette tværæstetiske samarbejde, hvor de forskellige kunstneriske genrer griber ind i hinanden og skaber et totalkunstværk. Kunstnernes virke griber også ind i hinanden, og både i bog og udstilling gøres der meget ud af valgslægtskaberne.
Udstillingens andet rum er viet til forholdet mellem Jens Lund og Johannes Holbæk og mellem Jens Lund og Rudolph Tegner. Kunstnerne afbildede gensidigt hinanden, lod sig inspirere og provokere, ikke mindst af Holbek, der var radikalt kompromisløs og døde illusionsløs, nedbrudt og pludseligt i 1903, kun 31 år gammel.
Jens Lund udgav og skabte omslaget til Holbeks posthume værk ”Dekadent Barbari” i 1903.
Med Rudolph Tegner bevarede Lund et livslangt venskab, og de rejste sammen til Grækenland, Spanien og Marokko og boede tæt ved hinanden i Hellerup.
Begge var økonomisk uafhængige og kunne tillade sig at være excentriske, utilpassede og langt ude (eller måske rettere inde) i deres stil og virke.
Hvor godt de arbejdede sammen, vises på udstillingen med Tegners meget smukke portrætbuste ”Henriette” fra 1897, hvor Lund har skabt et lysende sol-ornament ved modellens bryst for at understrege hendes skønhed og lykke. Jens Lund designede også intarsia-smykkede sokler til flere af Rudolph Tegners værker i den mest gennemførte internationale art nouveau-stil.
De står til daglig på Tegners Museum i Dronningmølle, men er rykket til Vejen Kunstmuseum i anledning af udstillingen.At Jens Lund som maler udviklede sig efter år 1900, kan ses af nogle stærkt forenklede, næsten kubistisk inspirerede oliemalerier med motiver fra Kullen og Visby i Sverige fra årene 1908 og 1910. Men som illustrator, tegner og grafiker fortsatte han med sine esoteriske udforskninger af art nouveau-stilen, blev sært usamtidig og med tiden helt skåret ud af dansk kunsthistorie som et kuriosum, en slags hemmelig ”kunstnerens kunstner”, selv om Asger Jorn forsøgte at trække ham og Holbek ud af glemslen.
Men som de mange citater fra samtidens kritik, som ”Jens Lund mesterlige art nouveau arabesker” bringer prøver på, havde samtiden i 1890'erne blik for Jens Lunds originalitet. I Kristeligt Dagblad fra den 18. maj 1899 blev Jens Lunds ”Forvandlede Blomster” beundret for sin finhed og skønhed, og anmelderen citerede bogens motto af Lund: ”Der gives musik for øjet som for øret”.
Det er præcis, hvad der kendetegner Jens Lunds sjælebilleder, der skaber de mest fascinerende korrespondancer mellem det ydre og det indre, naturens organiske former og sindets rytmiske slyngninger.
