Ulykkelig kvinde møder ulykkelig mand, sød musik opstår, og til sidst vandrer de hånd i hånd ind i solnedgangen. Sådan ser man det for sig, når man hører om en romantisk komedie, men den kliché kan man ikke bruge om John Carneys film ”Forelsket i New York”.
På engelsk hedder den ”Begin again”, og det er egentlig mere dækkende for filmens indhold. Begynd igen. Det er det, den vil sige til os, når vort liv går i stykker. Den vil det, Jesus sagde til Peter for nogle søndage siden, da Peter havde tabt livsgnisten og ikke mere kunne få noget ud af fiskeriet. Prøv igen, sagde Jesus, og skuderne blev fyldt med fisk! Det samme vil filmen på sin overraskende og charmerende måde.
Den midaldrende pladeproducer Dan (Mark Ruffalo) er midt i en livs- og arbejdsmæssig krise. Han er skilt fra Miriam efter 18 års ægteskab. Han blev droppet. De har en teenagedatter, Violet, og hun giver de problemer, som en sådan kan give. Han er en idealistisk producer, der engang lavede et idealistisk pladeselskab. Han producerede store hiphop-navne i 1990'rne, men nu er der ikke succes mere. Han bliver fyret af sin gode ven, der nu leder selskabet. Han er ”lost”, som det hedder i en af filmens rigtig gode sange.
En aften på en bar, hvor der er åben scene, hører han den unge pige Gretta (Keira Knightley) synge en sang. Publikum er totalt uinteresseret, men Dan kan høre hendes talent.
Gretta er lige blevet droppet af sin kæreste, som hun har været sammen med i fem år. Hun er også ”lost”. Gretta og hendes kæreste, Dave, er begge musikere, der skriver deres egne sange. En af hans sange kom med i en film, og det blev hans vej til stjernerne. Han bliver rockstjerne og sælger sin sjæl til underholdningsguden og forråder dermed det, de to ville med deres musik. Successen betyder, at han dropper hende. Hun tager så alt sit habengut og flytter ind hos en gammel bekendt, der hutler sig igennem tilværelsen ved at spille på gaden. Han vil have hende med til det åbne arrangement på den bar, hvor Dan sidder og kæver whisky i sin sjælekvide.
Det er krydspunktet i filmen. Her mødes så de to, og sød musik opstår. Hvordan det skal forstås, skal selvfølgelig ikke røbes, men det er på en anden måde, end man tror. Bogstaveligt opstår der sød musik, og mange ting falder på plads, og noget nyt sker. De laver et album sammen med musik, der går lige ind i en. Sangene passer utrolig godt ind i handlingen. De er ikke påklistrede, men en del af handlingen.
Hvis man er til god rock and roll, så er det her bare herligt. Dan får Grettas musik til at leve, og hun forråder ikke sin sjæl, som kæresten gjorde. Samtidig får de begge liv i livet. I en af hendes sange, ”Lost Stars”, om de fortabte sjæle lyder det: ”Gud, fortæl os, hvad meningen er med vores liv og få os til at skinne.” Det sker nemlig på forunderlig vis. Der er en amazing grace en forunderlig nåde i menneskelivet. Dan og Gretta får fyldt deres skuder. En dejlig film med god musik, en varm historie og en skøn by.