I disse dage diskuteres det voldsomt på Bornholm, om man skal have et flygtningecenter på øen.
Men uden flygtninge havde samlingen på Bornholms Kunstmuseum set helt anderledes ud, påpeger Lars Kærulf Møller, der er direktør på museet.
Især før og under Anden Verdenskrig var der også mange flygtninge på Bornholm. Og en lang række kunstnere og intellektuelle tog ophold på øen, sådan som nu afdøde kulturredaktør ved Bornholms Tidende Hans Aage Bøggild har skildret det i artiklen ”I læ for nazismen” i Bornholmske Samlinger 2002, fortæller museumsdirektøren.
”En af de mange flygtninge var den tyske friherre og kunstsamler Herbert von Garvens (1883-1953), der efter læsning af Hitlers ”Mein Kampf” i 1936 forstår, hvad der er på vej, og derfor bryder med Tyskland for at bosætte sig på Bornholm. Når man dengang 'flygtede' fra Tyskland, var det ikke uden omkostninger. Al fast ejendom blev beslaglagt, og der skulle betales 'Reichsfluchtssteuer', rigsflugtsskat, på 25 procent af alle øvrige værdier.”
Von Garvens slog sig ned i det idylliske Sandkås mellem Gudhjem og Allinge, hvor i øvrigt også den danske stumfilmstjerne Asta Nielsen, der var blevet tvunget ud af Tyskland af nazisterne i 1937, tilbragte sine somre.
”Her bosatte han sig med den fantastiske kunstsamling, han havde fået sejlet til Bornholm af lokale fiskere, og her åbnede han sit hjem for en hel generation af danske kunstnere; kunstnere, der i dag regnes blandt de betydeligste, og som alle erindrer somrene på Abildgård som noget helt særligt,” fortæller Lars Kærulf Møller.
Det var kunstnere som Erik og Anna Thommesen, Carl-Henning Pedersen, Ib Geertsen, Sven Dalsgaard og Asger Jorn. De to sidstnævnte portrætterede begge von Garvens Jorn i 1942, hvor han i det næsten abstrakte portræt understreger von Garvens åbne øje, hans blik for den gode kunst, Sven Dalsgaard i 1947, hvor han i det humoristiske billede refererer til en hændelse en stegende hed sommereftermiddag, meget lig den sommer, der lige nu næsten hærger Bornholm med tropiske temperaturer.
”Varmen udløste et ildebefindende hos von Garvens, men mens de andre kunstnere løb efter hjælp, sneg Sven Dalsgaard sig ind i atelieret og påbegyndte maleriet 'Herbert von Garvens som lig'. Heldigvis kom von Garvens hurtigt til hægterne, og da kollegerne både glade og bebrejdende kunne fortælle Sven Dalsgaard om historiens lykkelige udfald, var hans eneste reaktion at male kød på benene af skelettet.”
Von Garvens blev højst usædvanligt dansk statsborger umiddelbart efter krigens afslutning.
”Hans betydning for dansk kunst kan næppe undervurderes og hvad nye flygtninge måske kan berige den danske kultur med, ved vi først en gang i fremtiden,” siger Lars Kærulf Møller.
Både Asger Jorns portræt og Sven Dalsgaards lidt makabre skildring kan ses på Bornholms Kunstmuseum. Og Sven Dalsgaard er i øvrigt lige nu udstillingsaktuel på Randers Kunstmuseum i anledning af, at han i år ville være fyldt 100 år.