Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Det er bogen ”Frit Flet”. Det overrumplende ved den er, hvor godt det vilde flet af dagbogsnotater, poesi, dramatik og akademiske kønsrefleksioner i den virker. Der er et sladderplan af dagbogsoptegnelser, jeg slubrede i mig, som er fuldstændig forrygende. Men bogen fjerner sig også fra klumme-letheden og rejser spørgsmål om hele dannelsen af ens kønsrolle-identitet. Samtidig er den herligt selvironisk og politisk ukorrekt.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Jeg fik det største litterære indtryk, da jeg for alvor mødte verdenslitteraturen på universitetet Shakespeare, de franske digtere, såsom Baudelaire, svenskeren Edith Södergran og vores egen Johannes V. Jensen og Henrik Pon-toppidan. Ligegyldigt om handlingen foregik i 1500-tallet, i Shakespeares Renæssance eller i Lykke Pers 1800-tal, blev jeg grebet af den gode fortælling. Det er helt klart den, jeg er betaget af. Jeg fik samtidig fjernet ærefrygten for den store litteratur. Den er ikke vanskelig at læse, men derimod saftig, almen menneskelig og dybt komisk.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Jeg vil anbefale programmet ”Third Ear”, som er et digitalt magasin, der dyrker den gode fortælling og skaber radiofonisk fortællekunst. Det første afsnit handler om guldhornene og er helt eminent. Desuden vil jeg anbefale John Williams' roman ”Stoner” fra 1965, der lige er oversat til dansk og går sin sejrsgang verden over. Det er en skæbnefortælling om en fattig bondedreng, der ender som lærer på universitetet. Han lever et stilfærdigt og forudsigeligt liv, men det er så dramatisk og medrivende beskrevet. Jeg græd mig igennem det sidste kapitel.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
Anas Nins dagbøger fra mellemkrigstidens Paris, som jeg læste, da jeg var helt ung pige. Hendes dagbøger er meget sanselige og forfinede. De fik mig til at skrive dagbog, og det har jeg gjort lige siden. Desuden Simone de Beauvoirs ”Det andet køn” fra 1949 en af feminismens hovedværker. For mig, der var drengepige i 70'erne, var det enormt bevidsthedsgørende at læse hendes filosofiske betragtninger om, at man ikke fødes som kvinde, men bliver det. Den fik mig til at erkende, at jeg selv havde et ansvar for at bryde ud af kvinderollen.
Hvem har du senest været til koncert med?
”Joan As Police Woman” i Amager Bio. Hun er en rå New York-sangerinde med kant, karisma og temperament. Hun er meget uforudsigelig og sammensat og har samtidig en stor sårbarhed.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Vores tv-kanal DR K har en brøkdel seere i sammenligning med hovedkanalerne. Det er rigtig synd, for der er mange fede, egenproducerede, dybt underholdende programmer om historie, arkitektur og kunst. Og det er et mysterium for mig, at der ikke er flere seere. Jeg håber virkelig, det vender, som med DR 2. For det kunne gøre, at vi blev vakt, som da jeg opdagede verdenslitteraturen. Mange gange er tv om kultur og historie en dør, der bliver åbnet på klem til noget andet, som vi selv går ud og opsøger. Det inspirerer til, at vi fordyber os.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
Jeg har ikke fået knækket koden til opera, men jeg ville gerne. Jeg har på fornemmelsen, at der ligger en masse oplevelser gemt der. Men jeg skal helt klart have nogen til at hjælpe mig, for lige nu forstår jeg det ikke.