Man spiser da ikke stjerner

Ujævn erindringsbog om besættelsen og andet af Henning Madsen

Erindringsbog om besættelsen.
Erindringsbog om besættelsen.

Da forfatteren til disse erindringer blev konfirmeret den 1. oktober 1939, var lagkagerne, der serveredes til kaffen, pyntet med stjerner. Men konfirmandens unge fætter skulle ingenting have. For som han sagde ”jeg spiser ikke af en kage med en jødestjerne på”. Bemærkningen udløste pinlig tavshed.

Styrken i Henning Madsens i øvrigt ujævne erindringsbog er hans sans for små konkrete hverdagstræk, der fortæller noget om tidens stemninger. Det gør ligeledes nogle linjer om, at man i hans barndomhjem ændrede på spisetiderne, så alle kunne samles for at høre radioavisens skræmmende, krigstruende nyheder.

Madsen voksede op ved Vemb, hvor forældrene havde et gartneri. Det var et hjem, hvor musik havde stor betydning hvad den også efterfølgende har haft for forfatteren. Han blev en musikalsk forsikringsmand, dertil dirigent i musikkoret ”København”, der på et tidspunkt opnåede den ære at synge endda på polsk for pave Johannes Paul II. Ved samme lejlighed modtog Henning Madsen en sølvmedalje af paven.

Om det pavelige intermezzo får vi grundig besked trods forsikringen i undertitlen om, at bogen handler om ”Unge i Vestjylland under den tyske besættelse”. Også af andre grunde er undertitlen en lidet dækkende beskrivelse af det stof, der lægges frem. Yderligere hæmmes det af en usikker komposition. For eksempel falder en gentagelse af historien om mordet på Kaj Munk langt uden for de afstukne rammer.

Men vi hører da om vestjyske unge under besættelsen! Og de stilfærdige beskrivelser af det usikre hverdagsliv med angsten tæt på giver små ægte virkende glimt fra disse krigens år. Således når Henning Madsen fortæller om, hvordan ungdommen om søndagen efter gudstjeneste mødtes til muntert samvær uden for kirken. Også om møder i KFUM & K berettes der med atmosfære.

Engagementet i modstanden mod tyskerne udgør en anden del af historien. Højdepunktet er en dramatisk og gribende skildring af det lokale sammenhold, der beslutsomt træder i kraft, da nogle englændere søges reddet, efter at deres fly, der skulle nedkaste våben til modstandsbevægelsen, blev skudt ned ved Nissum Fjord. Og de allerfleste blev reddet.

Bogen er illustreret med mange amatørfotos, der trods deres beskedne kvalitet levendegør nogle af fortidens stemninger.