Når millioner af mennesker farer til himmels

Det nye amerikanske tv-drama ”The Leftovers” tager udgangspunkt i den kontroversielle kristne forestilling om ”bortrykkelse” og de sidste tider. Serien fra anerkendte HBO handler om sorgbearbejdning og betegnes som en af de bedste i nyere tid

I serien spiller Christopher Eccleston en præst, der nægter at godtage idéen om, at de ”bortrykkede” bysbørn fra Mapleton i New York skulle være særligt hellige eller udvalgte.
I serien spiller Christopher Eccleston en præst, der nægter at godtage idéen om, at de ”bortrykkede” bysbørn fra Mapleton i New York skulle være særligt hellige eller udvalgte. . Foto: Scanpix.

På en ellers helt almindelig oktoberdag forsvinder to procent af verdens befolkning sporløst og uden varsel. Et grædende spædbarn i et barnesæde er pludselig borte, da hans mor kigger sig over skulderen. Førerløse biler kører igennem røde lys og smadrer ind i hinanden. En ubemandet indkøbsvogn triller hen over en parkeringsplads, mens en dreng kalder forvirret på sin far. De to procent forsvundne tæller præsidenter, skuespillere, paven og utallige helt almindelige mennesker.

”The Leftovers” (de efterladte), en ny dramaserie fra amerikanske HBO, finder sted i en traumatiseret verden tre år efter denne mystiske, fiktive begivenhed. Serien, der netop har haft premiere i Danmark på HBO Nordic, følger de efterladte i deres sorg, skyldfølelse og søgen efter mening med den uforklarlige begivenhed, som de i mangel af bedre betegner som ”The Sudden Departure” (den pludselige bortgang).

Den kritikerroste serie finder sted i den lille by Mapleton i delstaten New York, hvor hovedpersonen, politichef Kevin Garvey (Justin Thoreaux) forsøger at forvalte en konflikt mellem de lokale og en kultagtig gruppe, ”The Guilty Remnant” (de skyldige efterladte), der er opstået i kølvandet på bortgangen. Garveys egen hustru har sluttet sig til denne asociale gruppe, hvis medlemmer klæder sig i hvidt, kæderyger og tavst chikanerer byens borgere. Garveys søn er faldet i kløerne på lederen af en anden kult, Holy Wayne, der hævder at kunne dulme folks smerte med omfavnelser, mens hans teenagedatter er forfaldet til en slags selvdestruktiv nihilisme.

Årsagen til seriens ”pludselige bortgang” angives ikke direkte, men den bærer en umiskendelig lighed med den evangelikale forestilling om ”the rapture” (bortrykkelsen), som baserer sig på en særlig fortolkning af Jesu genkomst. Ifølge bortrykkelsesteologien vil Jesus, når han vender tilbage til Jorden, pludselig og med et trompetvarsel trække alle de sande troende op for at mødes med ham. De udvalgte kommer i himlen, mens de efterladte syndere lider under syv års blodsudgydelser og rædsler på jorden, indtil Jesus vender tilbage for at ødelægge ondskaben og etablere sit tusindårsrige.

Takket være indflydelsesrige evangelikale prædikanter og en række film og bøger såsom den ekstremt succesrige romanserie ”Left Behind” (Ladt tilbage) af Tim LaHaye og Jerry B. Jenkins, der udspiller sig under de syv rædselsår, er bortrykkelsen i dag en kulturel referenceramme i USA. ”The Leftovers” har ikke som ”Left Behind”-serien et missionerende sigte, men lanceres snarere som en verdslig fortolkning af bort-rykkelsen, der rækker dybt ned i den menneskelige psyke. De, der er ladt tilbage, ved ikke, om de skal betragte sig selv som de heldige eller som de forbandede.

Selvom bortrykkelsen er velkendt i USA, hvor den dyrkes af evangelikale kirker, er den en ny og kontroversiel tilføjelse til den kristne forestillingsverden. Fænomenet ”rapture” eller ”bortrykkelse” beskrives mest udførligt i Johannes' Åbenbaring, omend idéen om dommedag findes mange andre steder i Det Nye Testamente, blandt andet i Matthæusevangeliets kapitel 24, hvor det forudsiges, at menneskesønnen med et stød i trompeten vil sende sine engle ud for at samle sine udvalgte, inden fårene skilles fra bukkene: ”Da vil to mænd være ude på marken; den ene tages med, den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage.”

Idéen om, at de sande troende vil blive suget op i luftrummet for at møde deres frelser, blev særligt promoveret af den engelske bibelskolelærer John Nelson Darby på baggrund af en personlig åbenbaring i 1830'erne. Idéen spredte sig til fundamentalistiske evangelikale miljøer i USA og derpå til øvrige dele af den kristne kultur.

Det er ikke tilfældigt, at troen på bortrykkelsen i dag er et særligt amerikansk fænomen, mener teologen Barbara Rossing, der er ekspert i eskatologi og professor ved Lutheran School of Theology i Chicago.

”Den taler til en amerikansk kærlighed for katastrofehistorier og apokalyptiske scenarier koblet med en grum form for voyeurisme. Den gør Bibelen mere spændende og giver også folk en afledning fra hverdagen. Idéen om, at man selv vil ende i himlen og være i stand til at se ødelæggelsen af Jorden på afstand uden at være nødt til selv at lide synes at tiltale mange amerikanere,” siger Barbara Rossing, der er forfatter til bogen ”The Rapture Exposed” om bortrykkelsesidéen.

Den katolske kirke og mange protestantiske trossamfund tager imidlertid skarpt afstand fra idéen om bortrykkelsen, og den fordømmes også af sekulære kritikere. Blandt dem er eksempelvis skribenten Matthew Paul Turner, der i en artikel om ”The Leftovers” i onlinemediet The Daily Beast påpeger, at Amerikas ”bortrykkelsesmani” ikke alene har haft indflydelse på troendes åndsliv, men at dens verdenssyn ”langsomt er sivet ind i næsten ethvert aspekt af den amerikanske livsstil, heriblandt politik, videnskab, uddannelse, udenrigspolitik og medierne”.

Særlig problematisk er bortrykkelsesteologiens profeti om, at Jesu genkomst først kan ske, når nationalstaten Israel er intakt og med Jerusalem som hovedstad, fremfører Barbara Rossing.

”Bortrykkelsen er hovedsageligt skadelig, når den påvirker offentlig politik. Dens moderne fortalere er meget optaget af, at USA er nødt til at udøve en særlig Mellemøstpolitik og støtte Israel uanset omstændighederne, og deres holdninger smitter af på konservative meningsdannere og kongresmedlemmer,” bemærker hun.

Ifølge Rossing har bortrykkelsesidéen også en negativ indvirkning på samfundets psyke.

”Bortrykkelsesteologien puster til den glorificering af vold og krig, som allerede er i samfundet, og til en ligegyldighed over for miljøet. Det kan være skadeligt, når folk tror, at Bibelen prædiker krig og ikke fred, og at Guds plan for kloden er klodens ødelæggelse,” siger hun.

Modsat mange andre populærkulturelle fortolkninger af bortrykkelsen fokuserer den dystre ”The Leftovers” dog ikke på den fysiske vold og ødelæggelse i begivenhedens slipstrøm. I stedet kredser serien om hovedpersonernes indre smerte, og den roses af kritikere i USA som både original og dybsindig.

Serien er ”som intet andet i fjernsynet”, skriver eksempelvis Ryan Leas i onlinemagasinet Deadspin.

”Ekstrem religiøsitet og forstadslivslede er to store ting at takle, og 'The Leftovers' byder på sin egen forhøjede, dystert grundløse vision uden at tabe den bristede menneskelighed i dens figurers indre kerne af syne,” påpeger han.

En lignende vurdering har kritikeren Adam Kirsch, der i magasinet The New Republic konstaterer, at ”The Leftovers” er en af få film og tv-serier, der tager religion alvorligt.

”Det er en serie, hvis centrale anliggender ikke bare er religiøse, men teologiske. Den stiller spørgsmålet: Hvad ville der skulle ske, for at vi igen begyndte at tage religion alvorligt? Og ville verden være bedre, hvis vi gjorde?”, skriver han.

Serien rammer dybt ind i hjertet af livets største religiøse spørgsmål, påpeger også anmelderen Alissa Wilkinson i det kristne tidsskrift Christianity Today.

”Hvordan magter vi det, når slemme ting sker uden en årsag? Hvad gør vi, når vi på trods af vores bedste indsats, vores mest oprigtige tro ikke kan regne ud, hvorfor Gud eller universet, eller hvad det nu kan være, synes at have gjort ting, der trodser godhed og logik?”, skriver hun.

”The Leftovers” vil imidlertid ikke tilfredsstille dem, der abonnerer på idéen om bortrykkelsen, skriver Sarah Jones i avisen The Guardian.

”Men dens version af apokalypsen er ikke tiltænkt de sande troende. Dette er et Armageddon for en generation, der forliger sig med sin tvivl,” skriver hun.