Må man sælge sin e-bog, når man har læst den?

I Holland har en internetbutik, der hævder, at de sælger brugte e-bøger, vakt etisk debat om, hvor grænserne går for genbrug i den digitale tidsalder. Indtil videre er internetbutikken dømt fuldt lovlig

Her i den digitale tidsalder er e-bogen, der kun kan læses på tablet eller computer, begyndt at æde sig ind på de rigtige, fysiske bøger, så hver fjerde bog, der nu ud-gives, er en e-bog.
Her i den digitale tidsalder er e-bogen, der kun kan læses på tablet eller computer, begyndt at æde sig ind på de rigtige, fysiske bøger, så hver fjerde bog, der nu ud-gives, er en e-bog. .

I et antikvariat kan man finde bøger, der er læst hundredvis af gange, med kaffepletter, æselører og slidte omslag. Måske er der bøger, der er ekstra værdifulde, fordi de er signeret af forfatteren eller har været ejet af en kendt person.

Her i den digitale tidsalder er e-bogen, der kun kan læses på tablet eller computer, dog begyndt at æde sig ind på de rigtige, fysiske bøger, så hver fjerde bog, der nu udgives, er en e-bog. Det viste en undersøgelse fra Danmarks Statistik tidligere på året.

I Holland har det skabt grobund for en hidtil ukendt type antikvariat, nemlig hjemmesiden Tom Kabinet, der åbnede i juli og sælger brugte e-bøger. Hjemmesiden har fået den hollandske forlæggerforening til at reagere voldsomt og kræve hjemmesiden lukket for ulovlig kopiering, men det har en hollandsk domstol netop afvist. Domstolen begrunder sin afgørelse med, at der er tale om lidt af en gråzone, og at en lukning vil være for drastisk.

I 2013 bestemte en amerikansk domstol i delstaten New York ellers, at en lignende ”genbrugsbutik” skulle lukkes. Og tidligere på året diskuterede den amerikanske kongres det principielle spørgsmål om, hvorvidt man egentlig ikke er i sin bedste ret til at videresælge en vare, som man ærligt og redeligt har betalt for selvom den er digital på baggrund af en lignende sag.

I sagen om Tom Kabinet lagde den hollandske domstol vægt på, at den ikke umiddelbart finder hjemmel i EU's restriktioner for kopiering af originalværker til at kræve hjemmesiden lukket. Tom Kabinets ejere siger selv, at de ikke videresælger kopier, men kun originale e-bøger, som deres kunder har købt.

I Holland koster en e-bog normalt omkring 14 euro (104 kroner), mens de brugte e-bøger sælges til mellem 3 og 8 euro (22-60 kroner). Når man er færdig med at læse sin e-bog, kan man uploade den til Tom Kabinets hjemmeside, der er bygget op lidt som Den Blå Avis eller en anden brugtbørs. Her tilføjes den et vandmærke, så den ikke kan viderekopieres i det uendelige. Når en kunde bider på krogen og trykker ”køb”, tager firmaet bag hjemmesiden en provision af pengene for at formidle salget, mens sælgeren får resten.

Den hollandske forlæggerforening overvejer nu videre skridt i forhold til Tom Kabinet, men hjemmesiden er allerede ved at få godt fat i det hollandske bogmarked, siger en af grundlæggerne Laurens van Hoorn til netmediet gigaom.com:

”Vi vokser så hurtigt, at vi har haft tekniske problemer med at skaffe adgang, der passer til efterspørgslen, men det er vi ved at løse,” siger han.

Det kan sagtens tænkes, at vi vil se ”antikvariater” som Tom Kabinet i Danmark i snarlig fremtid, mener Jakob Wested, der er ph.d. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Rent juridisk er rettigheder til digitale værker en gråzone, men når Holland nu har dømt Tom Kabinet lovlig, læner det sig op ad en tidligere EU-dom på området. Og ligesom Holland er Danmark forpligtet til at følge EU-praksis, hvis en lignende boghandel skulle dukke op herhjemme.

Derudover mener Jakob Wested, at mange vil finde det grundlæggende urimeligt, at de ikke må sælge deres e-bog efter brug endda helt uden æselører.

”Det kan være sværere for os at opfatte, om noget immaterielt, som for eksempel en e-bog, har været dyr at lave, og det kan påvirke vores mening om, hvorvidt det er rimeligt at give den videre eller kopiere den. Når man sidder med en bog i hånden, har man en idé om værdien, så kan man mærke papiret, limen og tryksværten. Det er ikke det samme med en e-bog. Men forfatterens arbejde og tankerne bag er jo fuldstændig de samme,” siger han.

Søren Pold, lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, mener, at sagen om Tom Kabinet er spændende rent juridisk. Men den er også med til at sætte spørgsmålet om, hvad en bog skal kunne, på dagsordenen.

”Det superinteressante ved denne sag er, at den gør opmærksom på, at e-bogen faktisk er en bog, men på helt andre præmisser: Man har ikke tænkt på, om man skal købe en hardback eller paperback, når man køber en e-bog. En fil, som e-bogen jo er, bliver ikke slidt. Så når du sælger den videre, får man ikke en nusset kopi, men et produkt, der i princippet er lige så godt,” siger han.

Og det er én af grundene til, at bogindustrien og forlæggerne har svært ved at sluge denne nye form for ”brugtmarked”, mener Søren Pold.

”Indholdsindustrien er i gang med at presse markedet i retning af, at man er en slags lejer af det digitale og ikke ejer. Du er bogforbruger på helt bestemte betingelser, når du læser e-bøger. Nogle e-bøger kan kun læses få gange, efter man har købt dem, og udgiveren kan forhindre os i at låne vores bøger til venner og familie,” siger Søren Pold.

Et eksempel på det kunne ses, da verdens største internetboghandel amazon.com trak en e-bog tilbage fra køberne uden at give besked først. Lige pludselig kunne de simpelthen ikke længere læse i bogen på deres computere. Paradoksalt nok var det lige præcis en version af George Orwells fremtidsroman ”1984”, der blev trukket tilbage, fordi det viste sig, at e-bogsfilen var en kopi.

Debatten om ”secondhand” e-bøger er absolut ikke den første debat om reproduktion og kopiering af digitale værker de senere år. Især musikindustrien har længe kæmpet hårdnakket og indædt imod piratkopiering og er nu kommet frem til en slags middelvej, hvor man kan købe sig ind på tjenester som Spotify, hvor man frit kan aflytte musik fra et stort bibliotek igen og igen.

Det får Søren Riis, lektor i vidensskabstudier og teknologifilosofi ved Roskilde Universitet, til at tænke, at det egentlig er mærkeligt, at der ikke er gået mere sport i at kopiere e-bøger, end der er. For konceptet ”brugte e-bøger” giver i virkeligheden rigtig god mening.

”En digital vare er i princippet uendeligt reproducerbar. Det ligger i det digitales natur, at det kan genbruges og reproduceres let i forhold til fysiske ting af papir eller plastik, der er begrænset af naturressourcer. Derfor er det også svært at tro på, at man kan stoppe kopiering eller genbrug af det digitale. Man kan forsøge at sætte det i et smart system, men forhindre det kan man ikke,” siger han.

Rent etisk er det også rigtigst at give e-bøgerne fri til lavere priser, som man gør på Tom Kabinet, mener Søren Riis.

”Fordi e-bogen er let at distribuere og reproducere, er det en demokratisering af viden. En e-bog kan ikke blive udsolgt! Det er helt grundlæggende i den europæiske oplysningstanke, at viden skal være tilgængelig for mange. Derfor er det også kun rigtig god etik at tilbyde forskellige priser for den digitale bog, så endnu flere får adgang til den viden, der er,” siger han.

De fedtede omslag, krøllede hjørner og fornemmelsen af at bladre til en ny side kan e-bogen ikke give. Den patina, en normal brugt bog har, må man også give afkald på, hvis butikker som Tom Kabinet bliver fremtidens antikvariat. Og dog:

”Vi har en tid, hvor vi gerne vil dele alting på de sociale medier og nu vil man gerne dele den bog, man har købt, med andre. I den digitale tidsalder er deling en måde at genbruge på og noget, der skaber nye fællesskaber. Et digitalt produkt kan få historik, og hvis man bruger historikken positivt, så er det en slags æselører. Man kan ikke kun se, hvem der har læst det samme som dig, men flere og flere kan også tilføje deres viden til produktet med personlige kommentarer og links, hver gang det deles. På den måde kan selv et elektronisk produkt få en analog sjæl.”