Det skal du se, opleve og læse i weekenden

Her er de tre bedste film, udstillinger og bøger lige nu ifølge Kristeligt Dagblads anmelderkorps

Filmen "Joe" er en af de bedste film i biografen lige nu, mener Kristeligt Dagblads anmelder Søren Hermansen. Læs om den og andre film, bøger og udstillinger herunder. -
Filmen "Joe" er en af de bedste film i biografen lige nu, mener Kristeligt Dagblads anmelder Søren Hermansen. Læs om den og andre film, bøger og udstillinger herunder. -. Foto: impawards.com.

Der er altid en kulturoplevelse at kaste sig over. Men der er sandelig også mange film i biografen, bøger hos boghandleren og udstillinger i den ganske land. Hvad skal man vælge? Hvad er godt, og hvad er skidt?

Det sidste spørgsmål er der ingen grundt til at bruge tid på at besvare, men det gode - de virkelig gode kulturoplevelser - dem vil vi på Kristeligt Dagblad meget gerne fremhæve. Her følger derfor en liste med det bedste af det bedste lige nu. Kulturguf til weekenden.

3 bedste film

Bedrag er helt nødvendigt, hvis vi vil elskes og bevare et håb, er budskabet i Woody Allens nye, charmerende, romantiske komedie ”Magic in the Moonlight". Kristeligt Dagblads anmelder Henrik Wivel giver filmen fire stjerner. Læs anmeldelsen her

”Tracks” er en fascinerende australsk film om en ung kvindes 2700 kilometer lange vandring alene gennem den australske ørken. Søren Hermansen giver filmen fem stjerner. Læs anmeldelsen her.

Den amerikanske film ”Joe” med en forrygende Nicolas Cage er en brutal historie om en rå tilværelse uden menneskelighed. Tilsyneladende. Søren hermansen giver filmen fem stjerner. Læs anmeldelsen her. 

3 bedste udstillinger

Vejen Kunstmuseum sætter fokus på kernesymbolisten i dansk malerkunst, Jens Lund, med detaljemættet udstilling og en facetteret og fremragende bog. Henrik Wivel giver udstillingen fem stjerner. Læs anmeldelsen her.

I anledning af 100-året for Anna Sybergs død viser Johannes Larsen Museet en stor udstilling om Syberg-familiens kunstneriske talenter. Henrik Wivel giver udstillingen fire stjerner. Læs anmeldelsen her.

100-året for kunstneren Sven Dalsgaards fødsel fejres med veltilrettelagt udstilling, som nu kan opleves på Randers Kunstmuseum, og ny stor bogudgivelse. Henrik Wivel giver udstillingen fem stjerner. Læs anmeldelsen her.

3 bedste bøger

Med romanen ”Mikael” vover Dy Plambeck sig ind i en zone, hvor der ikke er garanti for, at sproget slår til. En modig bog, som man læser langsomt, skriver Mai Misfeldt om bogen. Læs anmeldelsen her.

Fantastisk smuk essayroman fra den amerikanske debutant Teju Cole indkredser New York efter den 11. september og tager samtidig det moderne menneskes rodløshed i øjesyn, mener Michael Bach Henriksen om "Åben by". Læs anmeldelsen her.

"Maddaddam" hedder sidste del i Margaret Atwoods postapokalyptiske trilogi . Og den er både morsom og tankevækkende, skriver Mads Rosendahl Thomsen. Læs anmeldelsen her.