En 11-årig dreng bliver i 1954 sendt alene med skib fra Colombo med kurs mod London, hvor hans mor venter. Rejsen bliver et møde med farverige mennesker, dramatiske hemmeligheder og ikke mindst ukendte kræfter i ham selv, og derfor er den genstand for den voksne jeg-fortællers undrende tilbageblik. Hvad betød rejsen dengang, og hvilke spor satte den sig i hans senere liv?
Romanen er skrevet af den canadiske forfatter Michael Ondaatje, bedst kendt for ”Den engelske patient”, og han deler navn og baggrund med sin hovedperson, hvis børn har bedt ham se tilbage og beskrive barndommens betydningsfulde rejse. Ondaatje lader fortælleren nærme sig den tøvende og i en associerende stil, der veksler mellem sansninger og beretning i øjenhøjde med barnet og voksne refleksioner med spring til livet efter rejsen. Der er tale om en både stram og fantasifuld komposition, rig på sidehistorier og tilsyneladende digressioner, men holdt sammen af fortællerens afsløringer af rejsens betydning.
Michael bliver ven med to andre drenge, den forsigtige Ramadhin og Cassius, der er handlekraftig og impulsiv. Sammen undersøger de skibet for spændende oplevelser og overskrider gang på gang egne og andres grænser. En nat, hvor der er varslet uvejr, lader Michael og Cassius sig af Ramadhin binde fast på dækket, hvor de ligger i timevis udsat for kulde og storm. Det er en leg med det forbudte og med døden. Også seksualiteten kommer, for første gang, ind i Michaels verden. Hans ældre kusine, Emily, er ligeledes på vej til England, og sammen med hende oplever han et ukendt begær og den forandring, det medfører imellem dem. Emily er en vigtig person også for den voksne fortæller: hun er følelsesmæssigt tæt på, elsket, men samtidig indbegrebet af den uforståelige fremmedhed i et andet menneske, og han magter ikke at holde forbindelsen ved lige.
De tre drenge får fast plads i spisesalonen ved kattens bord, som fortælleren kalder det, fjernt fra kaptajnen, hvor de mindre betydningsfulde gæster placeres. Senere tager den voksne fortæller betegnelsen op som udtryk for en tilstand af usikkerhed på sine egne følelser og uopmærksomhed over for andres. En distance, som fortælleren kender alt for godt, og som gør det lige så svært for ham at forbinde sig med drengenes hæsblæsende, nysgerrige jagt på udfordringer som at forstå, hvad der siden fik ham til afbryde forbindelsen til sine venner.
Noget af det, der fascinerede drengene, var indblikket i de voksnes historier, den ene mere hemmelighedsfuld og dramatisk end den anden. Omkring kattens bord sad mennesker med hver deres interessante liv. Blandt andet en tavs og venlig skomager, der viser sig at være politimand på en vigtig mission, og en tilbageholdende kvinde, som tilsyneladende er mest optaget af fugle, hun bærer rundt på i sine lommer, men som gemmer på en historie om kærlighed, der fører til vold og afhængighed. Det gør hende sensitiv over for lidenskabelige spændinger mellem personerne omkring hende og giver hende en betydningsfuld rolle i Michaels forsøg på at forstå.
Den mest dramatiske historie under sejladsen knytter sig til fangen Niemeyer, som iført lænker bliver luftet på dækket om natten. Det får drengene naturligvis hurtigt opsnuset, og de bliver vidner til den flugt, som fangen bistået af sine hjælpere sætter i værk. Først som voksen forstår Michael dybden af de lidenskaber, flugtforsøget afspejler, og han digter videre på det, han så som dreng. Niemeyer oplever på sin krop den modsætning mellem fangenskab og frihed, som for Michael er et vigtigt eksistentielt problem. Menneskers frihed til at opsøge, undersøge og vælge, men også bundetheden til drifter, sociale forhold og de valg, andre mennesker og tilfældighedernes spil tager for én.
Michael kommer i land og genser sin ventende mor. I skrivende stund er han blevet forfatter, der mange år efter stadig føler sig bundet af begivenheder og mennesker fra rejsen. Han søger en forståelse af den, han var, og har behov for at genskabe nærheden til dem, der betød noget, ikke mindst fordi han føler, at han har svigtet. Også fortællingen efterlader imidlertid sorte pletter af alt det, der ikke kan forstås og forløses.
Michael Ondaatjes roman giver et righoldigt indblik i livet som en farlig og foranderlig rejse, fuld af lidenskaber, drømme og ensomhed, som aldrig helt kan begribes. Det er sørgmodigt, poetisk og tænksomt, men der er også plads til humor og vildskab, som når forfatteren giver stemme til drengen på vej ind i de voksnes verden. ”Kattens bord” er bevægende læsning.