”Hun havde mistet halvdelen af sin familie i utide. Jorden var hård mod sine sønner, og endnu hårdere ved sønnerne af andre jorder.”
Sådan gør en af fortællerne i denne storslåede historiske slægtsroman status over tilværelsen. Året er 2012 og Jeannie befinder sig på sin ranch i Texas, livet er ved at slutte.
Men hendes lakoniske udsagn sammenfatter et mønster i familien McCul-lough, både i generationerne før og efter hendes. For der dræbes i alle slægtled, og sønnerne møder ingen barmhjertighed. De gennembores i nybyggerland af indianernes pile, mister livet på et helt andet kontinent under de to verdenskrige eller ender mere blødt med at køre galt eller, som i yngste generation født i 1970'erne, at vokse op underligt slappe.
Kvinderne i familien dræbes også, men de er ikke helt i fokus i denne roman, hvis hovedperson er Eli McCul-lough. Forfatteren lader ham blive født den 2. marts 1836 i Texas, samme dag som staten grundlægges. Så er koblingen mellem mand og land klar fra start.
Philipp Meyer er fortjent blevet fejret og indstillet til prestigefyldte priser som Pulitzer prisen for ”Sønner”, som er hans anden roman. En af fornøjelserne ved at læse ham er, at han tager skarpt fat i nogle store linjer i en klassisk og velkomponeret form, hvor familien fungerer som prisme for den større fortælling.
For ”Sønner” er først og fremmest en skildring af en evig kamp om jord, ligesom det er en nøgtern fortælling om comancheindianere og deres levevis og undergang. Og så er det en nordamerikansk forfaldshistorie, i hvert fald set fra et aldrende sydstatsperspektiv.
Tre medlemmer af familien McCullough har ordet på skift. Eli, sønnen Peter og oldebarnet Jeannie. Det er historien om Texas' første søn, Eli, som de to andre hovedfortællere løbende sammenligner sig med. Det er ham, der gives vægt i romanen og ender som grundlægger af det, der fra oldebarnets tid bliver en stenrig oliefamilie ligesom andre historisk set magtfulde familier i området, herunder Kennedy'erne.
I 1840'erne er staten blot et kampzoneområde mellem nybyggere fra Europa, mexicanere og indianere. Elis familie angribes en dag af indianere. Mor og søster voldtages og skæres op, Eli og hans bror kidnappes. Broderen drømmer om Harvard og skriver skuespil, og der går ikke lang tid, før han slås brutalt ihjel.
Ødemarken kræver sin mand. Eli derimod bliver først slave hos comancherne, siden optages han hos dem.Det er formative år. Han får navnet Teihteti, men tre år efter er det slut, landsbyen rammes af sygdom, og for at redde de overlevende indvilger Eli i at blive solgt til de hvide, der betaler en høj pris for at få sine kidnappede unge tilbage fra indianerne. Resten er historiske facts, comancherne taber sammen med de øvrige oprindelige folk kampen om jorden i Nordamerika.
Allerede næste generation af sønner må finde andre veje til frihed end viddernes. Peter McCullough er sin fars modsætning. Han martres af Texas' voldelige logik: ”Nogle gange ville jeg ønske, der fandtes en anden måde, vi kunne leve på her,” siger han. Det gør der ikke, til gengæld finder han friheden ved at følge sin elskede og bosætte sig inde midt i millionbyen Mexico City.
”Sønner” skildrer hen over generationerne forskellige frihedsbegreber og forskellige måder at leve på. Sammensatheden i USA sættes på spidsen. Da John F. Kennedy skydes, er der stadig familier i syd, der har set deres nærmeste blive skalperet af indianere, som Jeannie konstaterer. Senere kan hun dårligt rumme forskellene, udviklingen udlægges i stedet som et forfald: ”Ingen af hendes børn havde noget, der mindede om selvtillid, de var begge forvirrede oven i hovedet, Susan med sine betagelser af guruer og terapeuter, Thomas med sine frisindede holdninger og sin insisteren på at springe ud. De lod ikke til at kunne fatte, at det, som betød noget, var det, man gjorde. Ikke, hvad man sagde eller tænkte på.”
Det eneste stabile er balsampoplerne, som nævnes gennem romanens mange årtier. Sådan kan jorden gøres til holdepunkt og til en evig kampplads, når tilværelsen anskues fra Texas.